Egypten efter det arabiske forår Egypten Arabiske forår

Den 25. januar 2011 gik tusindvis af egyptere ud i Kairos gader inspireret af oprøret i Tunesien måneden forinden.

Demonstranterne protesterede mod arbejdsløshed og landets fødevarepriser og krævede et opgør med Hosni Mubaraks styre og dets udbredte brug af korruption, politibrutalitet, undertrykkelse af ytringsfrihed og uretfærdig lovgivning.

Tusindvis endte på Tahrir-pladsen, hvor de slog lejr.

Tilbageholdt og tortureret

Myndighedernes svar var nådesløst.

Sikkerhedsstyrker, oprørsstyrker og politi, både i uniform og civil, slog hårdt ned på demonstranterne og fik hjælp fra kriminelle, hyret af Hosni Mubaraks støtter.

På blot 18 dage blev 840 demonstranter dræbt og mere end 6000 såret. Demonstranter blev tilbageholdt og tortureret.

Mange er aldrig blevet set siden.

Hæren tager over

Den 11. februar overtog militæret magten, og Hosni Mubarak blev anholdt og siden sat i husarrest.

Hæren, under ledelse af forsvarsminister Mohamed Hussein Tantawi, fastholdt, at de ville beskytte demonstranter uanset disses holdninger.

Samtidig advarede de dog mod folkelig uro og initiativer, der kunne forstyrre landets institutioner. En advarsel der hurtigt førte til overgreb på de selvsamme rettigheder, de havde forpligtet sig på at beskytte.

Det Muslimske Broderskab

I 2011-2012 blev der afholdt valg til Nationalforsamlingen og præsidentvalg.

Islamistiske partier vandt et flertal i Nationalforsamlingen, med Freedom and Justice Party (FJP) som det største parti. Partiet blev grundlagt af Det Muslimske Broderskab; en islamistisk politisk bevægelse.

Deres præsidentkandidat, Mohammed Morsi, vandt præsidentvalget i juni 2012 og blev derefter Egyptens første demokratisk valgte leder.

Morsi bliver væltet

Morsi sad dog kun et enkelt år på magten.

I juli 2013 blev han væltet med opbakning fra hæren, der samtidig iværksatte en brutal nedkæmpning af kritikere, heriblandt støtter af Morsi og Det Muslimske Broderskab. Titusindvis endte i fængsel, mens hundredvis blev dømt til døden efter voldsomt uretfærdige retssager.

I maj 2014 blev generalen Abdel Fattah al-Sisis valgt til præsident.

Der er gået 6 år siden tusindvis af egyptere fyldte Kairos gader med kravene om værdighed og retfærdighed.

I dag er Egypten mere end nogensinde en politistat.

Præsident Abdel Fattah Al-Sisi har gjort det tydeligt, at der vil blive slået hårdt ned på alle kritiske røster. Tusindvis af unge er sat bag tremmer for deres politiske eller menneskeretslige engagement. 

Ny lovgivning er blevet indført i strid med menneskerettighederne, heriblandt love, der forbyder demonstrationer. En ny anti-terror lov giver præsidenten stort set ubegrænsede muligheder for at ”tage nødvendige skridt for at sikre offentlig ro, orden og sikkerhed”.

Ytringsfrihed under pres

De egyptiske myndigheder bruger politisk motiverede retssager til at lukke munden på deres kritikere.

Landets medier overvåges nøje, og anti-terrorloven giver mulighed for at anholde journalister, hvis dækning af ”terrorisme” - et ord der af de egyptiske myndigheder defineres i vage termer - afviger fra linjen lagt fra officiel side.

Journalister, der arbejder for regeringskritiske medier, eller medier, der er tilknyttet oppositionsgrupper, bliver retsforfulgt for at ”sprede falske nyheder”. Nogen idømmes lange fængselsstraffe, andre dømmes til døden.

Også forbud mod bagvaskelse af religion og brud på den offentlige moral bruges til at begrænse ytringsfriheden.

Ny lov truer NGO’er

Menneskerettighedsorganisationer bliver udsat for flere og flere begrænsninger i deres daglige arbejde.

En ny lov blev i november 2016 godkendt i parlamentet og giver regeringen endnu flere beføjelser til at styre og bremse NGO’ers arbejde.

Loven er endnu mere restriktiv end den nuværende lov, der blev indført under Mubarak, og introduceres sideløbende med, at en række NGO’er har fået indefrosset deres midler, er blevet pålagt rejseforbud og underlægges efterforskning, der kan munde ud i fængsel på livstid for de ansatte.

Loven har 89 artikler og blev indledningsvis debatteret og godkendt på bare to dage i parlamentet. Parlamentsmedlemmet Abdel Hady el-Qasby, der havde fremsat loven, udtalte, at den nuværende lovgivning ikke giver ”den nødvendige balance, der kan sikre den nationale sikkerhed”.

De mest krænkende elementer i loven er:

• Fængselsstraf på op til fem år til de, der igangsætter research og undersøgelser uden regeringens tilladelse
• NGO’ernes arbejde skal være i overensstemmelse med regeringens planer og prioriteter
• Myndighederne får mulighed for at opløse NGO’er og retsforfølge de ansatte, hvis de ”skader den nationale sammenhængsfølelse og forstyrrer offentlig ro og orden”.

Bortførelser som skræmmeteknik

De seneste to år har Amnesty registeret en stigning i antallet af bortførelser og brugen af tortur udført af de egyptiske sikkerhedsstyrker. Det er Egyptens sikkerhedsbureau (NSA), der står bag forsøget på at skræmme og hæmme oppositionen.

Hundredvis af studerende, politiske aktivister og demonstranter, heriblandt børn ned til 14-års alderen, er forsvundet, bortført af staten.

Ifølge lokale NGO’er forsvinder tre-fire mennesker om dagen, når lokale sikkerhedsstyrker stormer deres hjem. Mange bliver tilbageholdt i månedsvis, ofte iført håndjern og bind for øjnene døgnet rundt.

Tortur og henrettelser i stigning

Tortur er udbredt i landets fængsler og politistationer.

Fanger får tæsk, udsættes for elektriske stød og sat i stress-stillinger. Sikkerhedsstyrker tæsker jævnligt fanger under anholdelsen og under transporten fra politistation til fængsel.

Amnesty kan dokumentere dødsfald i fængsler grundet tortur og manglende adgang til lægehjælp.

Egypten henrettede mindst 22 mennesker sidste år. Seks af fangerne var dømt for ”terrorisme”, domme de havde fået ved en militærdomstol, der ikke lever op til internationale retsprincipper.

Mindst 538 mennesker blev sidste år dømt til døden.