Modig-kampagnen

01.
Om kampagnen

TID TIL AT VÆRE MODIG

Menneskerettighederne er under et historisk pres. Millioner af mennesker lever i frygt på grund af staters og væbnede gruppers overgreb og brud på international ret. Samtidig fremstiller flere og flere regeringer beskyttelsen af menneskerettighederne som en forhindring for national sikkerhed.

Men der er nogen, der nægter at stoppe deres kamp for basale rettigheder, frihed og lighed.

Over hele verden sætter almindelige mennesker deres liv og sikkerhed på spil for at kæmpe for en bedre verden. De er lærere, studerende, fabriksarbejdere, mødre og fædre – de er menneskerettighedsforkæmpere, og de er ligesom dig og mig.

SMÆDEKAMPAGNER, OVERVÅGNING OG MUNDKURV

Menneskerettighedsforkæmpere er under et større pres end nogensinde før. De bliver chikaneret, udsat for tortur, fængslet og slået ihjel for deres kamp for retfærdighed. Regeringer, virksomheder og væbnede grupper gør alt, hvad de kan, for at lukke munden på dem.

De bliver udsat for smædekampagner og stemplet som kriminelle, terrorister, landsforrædere, korrupte eller spioner. Magthaverne tyr til offentlig udskamning, vilkårlige fængslinger og endda vold og tortur for at lukke munden på dem. Samtidig bliver fagforeninger og politiske partier opløst, dagblade og medier lukket ned, og sociale medier forbydes. Digital aktivitet overvåges og monitoreres ulovligt, og fredelige demonstrationer lukkes ned med vold og magt. Alt i alt er det blevet sværere og farligere at kæmpe for menneskerettighederne.

Digital chikane

Over hele verden bruger regeringer avanceret teknologi for at censurere kritiske stemmer, og overvåge og undertrykke menneskerettighedsforkæmpere. Hjemmesider med 'kritisk' indhold , og sociale medier bliver blokeret og filtreret. 

Offentlig udskamning

Smædekampagner er en hyppig undertrykkelsesmetode, som myndigheder og andre aktører bruger til at stigmatisere og udskamme menneskerettighedsforkæmpere i et forsøg på at underminere deres arbejde. Dette sker både i de klassiske medier og på sociale medier, hvor aktivister anklages for at være 'terrorister' eller 'spioner', som vil undergrave staten. 

Diskrimination

Menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder med særlige rettigheder, eller som selv repræsenterer en bestemt gruppe, udsættes for flere former for diskrimination. Kvindelige aktivister udsættes for overgreb, ikke kun på grund af deres arbejde, men også på grund af deres køn, ligesom LGBTI-aktivister angribes på deres kønsidentitet og seksualitet.

FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere

Retten til at forsvare og arbejde for menneskerettighederne er fastsat i international lov, og menneskerettighedsforkæmpere har som udgangspunkt samme rettigheder som alle andre: De må ikke udsættes for tortur, uretmæssige fængslinger, drab eller diskrimination, og de skal have adgang til uddannelse, sundhed og sikkerhed.

På grund af deres status som særligt udsatte vedtog FN i 1998 en særlig erklæring om menneskerettighedsforkæmpere. Den slår fast, at alle har ret til at arbejde for menneskerettighederne, og at det er statens ansvar at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere er beskyttede.

Læs vores rapport
02.
Video


03.
Eksempler

AZZA SOLIMAN

Hver eneste dag risikerer Azza Soliman sin egen sikkerhed og frihed for at forsvare egyptiske kvinders rettigheder.

Azza er advokat og bruger sin stemme til at kæmpe for mennesker, som er blevet udsat for tortur, vilkårlige anholdelser, vold og voldtægt. Hun er medstifter af organisationerne Centre for Egyptian Women's Legal Assistance og Lawyers for Justice and Peace, som tilbyder juridiske assistance, støtte og læseundervisning til fattige kvinder og overlevere af vold og voldtægt.

Men hendes modige arbejde har konsekvenser. På grund af hendes arbejde for menneskerettighederne bliver Azza og andre egyptiske menneskerettighedsforkæmpere stemplet som spioner og som en trussel mod den nationale sikkerhed. De er blevet angrebet med smædekampagner, og den egyptiske regering overvåger deres digitale aktiviteter. Sikkerhedsstyrker og de medier, som støtter regeringen, udsætter dem konstant for chikane og personangreb. Mange af dem risikerer nu livstid i fængsel.

For nyligt blev Azza anholdt og afhørt. Hun er anklaget for at bagvaske Egyptens omdømme ved at påstå, at egyptiske kvinder bliver udsat for voldtægt. Hun har fået udrejseforbud, hendes bankkonti er blevet indefrosset, og hun står til fængselsstraf.

Send et brev til Egyptens præsident

DR. MUDAWI IBRAHIM ADAM

En af Sudans mest kendte menneskerettighedsforkæmpere, dr. Mudawi, blev i december 2016 anholdt for sit humanitære arbejde for krigsramte familier i blandt andet Darfur.

Den første uge vidste hans familie ikke, hvor han var. I et interview i New York Times fortæller familien, at deres hjem blev gennemsøgt flere gange og deres telefoner aflyttet. Gennem løsladte fanger fandt familien ud af, at Mudawi sultestrejkede i protest mod, at han sad helt isoleret fra andre mennesker.

Der gik 51 dage, før familien fik kontakt til ham. Knap en måned senere fik han lov til at tale med sin advokat, men først efter næsten fem måneders fængsling blev han officielt tiltalt.

Myndighederne rejste seks anklager mod Mudawi om alt fra spionage og statsundergravende virksomhed til spredning af falske rygter.

I august 2017 - efter otte måneder bag tremmer -  blev dr. Mudawi Ibrahim Adam endelig løsladt, og alle anklager mod ham er nu droppet.

Amnesty anså ham for at være samvittighedsfange, hvilket betyder, at myndighederne udelukkende fængslede ham for at bremse hans fredelige arbejde for menneskerettighederne.