Ytringsfrihed Frihed Ytringsfrihed Thailand

01.
Artikel

25 års fængsel for at kritisere Thailands kongehus

En mand fra Thailand skal 25 år i fængsel for at skrive kritiske beskeder om kongehuset på Facebook. Dommen viser, at der er stort behov for ændring af Thailands love om majestætsfornærmelse.

En thailandsk militærdomstol har fundet den 58-årige forretningsmand Theinsutham Suthijittaseranee, skyldig i alle fem anklagepunkter for at have skrevet beskeder, der betragtedes som ærekrænkende overfor den thailandske kongefamilie imellem juli og november 2014. Dommen lyder på 25 års fængsel. 

”Dommen mod Theinsutham Suthijittaseranee er en af de strengeste, vi har set I lang tid, og den sender et bekymrende signal om, at myndighederne strammer skruetvingen på enhver, der kritiserer styret”, siger Rupert Abbott, vicedirektør for Amnesty Internationals aktiviteter i Sydøstasien.

Ingen advokatbistand

Militærdomstolen idømte først Theinsutham Suthijittaseranee 50 års fængsel, men halverede straffen i anerkendelse af hans tilståelse. Han kan ikke appellere dommen.

Forretningsmanden blev tilbageholdt uden sigtelse af militæret under undtagelsestilstanden der har været gældende siden militærkuppet den 22. maj 2014. Under hans tilbageholdelsen blev han afhørt, indtil han tilstod de påståede forhold. Han havde ikke adgang til at tale med hverken en advokat eller sin familie. 


02.
Relateret indhold
@amnestydk

RT @amnesty: ❗️ We call on #Lebanon to stop using excessive force against protesters ❗️ https://t.co/awzs6XZS6b

@amnesty

The #Sejm in #Poland just voted to completely destroy judicial independence ⚖️ President @AndrzejDuda must now #VETO #WETO ⛔️