fm2018

01.
Folkemødet 2018

Amnesty på Folkemødet 2018

Igen i år stiller Amnesty International Danmark op på Folkemødet - Danmarks Politikfestival. I vores telt har vi iniviteret en blanding af politikere, kunstnere samt organisations- og mediefolk. De skal med blandt andre Amnestys generalsekretær Trine Christensen debattere, hvorvidt konventionerne er under pres på grund af politisk spinderi, hvordan menneskerettighederne ser ud med unge øjne, masseovervågning, sport og politik samt online chikane. Her er programmet.

Download her kort over området. Amnestys telt og scene står på B16 på Nordlandspladsen, som ligger overfor Cirkuspladsen.

Amnestys program ligger også på Folkemødets egen hjemmeside.


02.
Online chikane

Du ville være så køn,
hvis bare du holdt kæft

Torsdag 13:45-14:30

Hvordan sikres kvinders ytringsfrihed, når de på daglig basis oplever digital vold?

Trusler og vold på de sociale medier er blevet hverdagskost for kvindelige politikere og debattører i Danmark. Typisk fremsættes der nedsættende, krænkende og truende kommentarer, som ofte referer til politikernes køn. Amnesty har i en nylig undersøgelse stillet skarpt på digital chikane og vold mod kvinder, der snarere synes at være reglen end undtagelsen. Men hvordan sikrer vi, at digitale trusler og vold ikke fortsat begrænser ytringsfriheden for de politikere, der chikaneres? Vi inviterer firekvindelige politikere ind til en snak om deres oplevelser – og hvordan de håndterer dem.

Deltagere:
Mette Abildgaard, MF, Konservative (K)
Trine Torp, MF, Socialistisk Folkeparti (SF) 
Yildiz Akdogan, MF, Socialdemokratiet (S)
Annika Smith, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, SF


Ordstyrer:

Henriette Laursen, direktør, KVINFO


03.
Dialog eller boykot

Dialog eller boykot, når bolden ruller?

Torsdag 16:00-16:45

VM i Rusland: Hvad gør man når ens vært er berygtet for at krænke menneskerettighederne?

VM i fodbold i Rusland bliver i disse dage fløjtet i gang. I den seneste tid er bølgerne omkring Rusland gået højt, og VM synes at have fået hovedrollen i en diplomatiske krise, der har fået Storbritannien og Island til at boykotte den officielle deltagelse ved VM. Men kan man dømme Rusland og andre lande ude som værtsnation for et sportsevent på baggrund af landets udenrigspolitiske affærer eller anstrengte forhold til menneskerettigheder på hjemmebanen? Eller påvirker man i højere grad landene ved at være inde på banen end ved at råbe op udefra? Vi giver bolden op til kulturordføreren for Venstre, kommunikationschefen for DBU og generalsekretæren for Amnestyi en debat om, hvordan det dilemma skal tackles.

Deltagere:

Britt Bager, kultur- og idrætsordfører, Venstre (V)
Jakob Høyer, kommunikationschef, Dansk Boldspil-Union (DBU)
Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty International Danmark


Ordstyrer:

Stinne Lyager Bech, policy-teamleder, Amnesty International Danmark


04.
Med unge øjne

Menneskerettighederne set med unge øjne

Fredag 10:45-11:30

Landsformænd for de ungdomspolitiske partier tager temperaturen på menneskerettighederne anno 2018.

10. december 2018 fylder Verdenserklæringen om Menneskerettigheder 70 år. Erklæringen skal sikre borgere overalt i verden en række grundlæggende rettigheder - herunder retten til at ytre sig frit, religionsfrihed samt lighed for loven. Menneskerettighederne er dog i de senere år kommet under stigende kritik i den politiske debat og beskyldes for at være et levn fra en svunden tid. Men er menneskerettighederne gammeldags? Eller udgør de stadig det bedste bud på nogen fælles grundlæggende spilleregler? Find ud af hvordan menneskerettighederne ser ud med ungdomspolitiske øjne, når Amnesty inviterer landsformænd fra ungdomspartierne til debat om menneskerettighedernes fremtid.

Deltagere:

Anders Storgaard, landsformand, Konservativ Ungdom (KU)
Chris Bjerknæs, landsformand, Dansk Folkepartis Ungdom (DFU)
Alexander Bjørn Jensen, politiske landsnæstformand,
Radikal Ungdom (RU)
Frederik Vad Nielsen, forbundsformand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) 

Ordstyrer:

Stinne Lyager Bech, policy-teamleder, Amnesty International Danmark

 


05.
Konventioner

Rend mig i konventionerne

Fredag 12:00-12:45

Bliver menneskerettighederne klemt i politisk spind?

Menneskerettighederne indgår i en debatkultur, der er præget af politisk spin og kampe for egne dagsordener fra både medier og politikeres side. Men hvilken betydning har denne armlægning for det billede, der tegnes af menneskerettighederne? Kommer debatten om menneskerettighederne i klemme i det politiske spinderi – og hvem er i så fald ansvarlige i den henseende? Ved at samle aktører, der er involveret i krydsfeltet mellem netop politik, presse og menneskerettigheder, stiller vi skarpt på den kampplads, som menneskerettighederne i dag skal begå sig på. 

Deltagere:

Poul Madsen, chefredaktør, Ekstra Bladet
Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty International Danmar

Ordstyrer:

Søs Marie Serup Laybourn, politisk kommentator

 


06.
Erhverv, sport og litteratur

Topmøde:
Menneskerettighederne
er også vigtige for os

Fredag 13:45-14:30

Hvad er erhvervs-, sports- og litteraturverdenens forhold til menneskerettighederne? 

To topdirektører og en bestseller-forfatter mødes til en snak om menneskerettighederne. Hvordan opererer man eksempelvis med menneskerettighederne i forhold til ansvarlig virksomhedsadfærd? Hvordan sikres et hensyn til menneskerettighederne, når danske atleter deltager i store sportslige begivenheder? Og hvilken rolle kan forfattere spille for, at menneskerettighederne kommer på dagsordenen? Bliv klogere på dette når topfolk fra de tre områder inviteres til et møde om menneskerettighedernes bredde.

Deltagere:

Thomas Bustrup, COO/direktør, Dansk Industri (DI)
Morten Mølholm, administrerende direktør, Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Hanne-Vibeke Holst, forfatter og journalist

Ordstyrer:

Paula Larrain, journalist


07.
Amnesty får gæster

Perfekt - erotisk bingo

Fredag 18:00-18:45

Mange har rigtig travlt med at fremstå perfekte. De sociale medier gløder af perfekthed - billeder med perfekte liv, perfekte partnere, perfekte kroppe.

Amnesty inviterer Muskelsvindfonden og Sex og Samfund og dig til en sjov leg: Ingen er perfekte, heller ikke når det kommer til sex, kærlighed og kropsidealer. Livet er ikke blot en dans på lange lemmer og simultanorgasmer, og det er helt okay. Ja, det er faktisk helt perfekt. Og det vil Muskelsvindfonden og Sex og Samfund gerne hylde med en leg, som du aldrig har fået den før. Men vær ikke bange! Det bliver en sjov og behagelig oplevelse for alle, selvom det er første gang for os alle. Kom og vær med til at hylde sex fra den bedste side - når det er sjovt, og når klimaks er bingo. Vi glæder os til en fælles spiller hos Amnesty.


08.
Flygtninge på arbejde

Mennesker på flugt:
Arbejdsstyrke eller arbejdsbyrde?

Lørdag 10:30-11:15

Hvad er fordele og ulemper, når flygtninge skal ind på det danske arbejdsmarked?

I medierne hører vi både historier om "stærke flygtninge" med lange uddannelser i bagagen og om "svage flygtninge" samt sprogbarrierer, der udgør en byrde for økonomien og dermed for det danske samfund som helhed. Men hvad er egentlig op og ned?  Er mennesker på flugt en ressource eller en byrde? Og hvordan påvirker vores holdninger disse menneskers muligheder for at blive en del af det danske arbejdsmarked? Bliv klogere på, hvordan fagforeninger, virksomheder og politikere forholder sig.

Deltagere:

Kim Simonsen, forbundsformand, HK
Flemming Bendt, administrerende direktør, ISS Danmark
Peter Hummelgaard Thomsen, MF, Socialdemokratiet (S)

Ordstyrer:

Claus Juul, juridisk konsulent, Amnesty International Danmark


09.
Alternativt asyludspil

Bud på løsningen
af flygtningeproblemet

Lørdag 13:45-14:30

Bud på realistiske alternativer til ideen om at fjerne asylansøgere fra Europa og lade andre håndtere dem.

Socialdemokratiet foreslog i efteråret 2017, at man flytter dansk asylsagsbehandling til Nordafrika. Men det er langt fra første gang, at vi har hørt om denne idé. Ideen om at tømme Europa for asylansøgere og udlicitere håndteringen af dem til andre lande har en 30-årig forhistorie fyldt med embedsværk, kampe og nederlag. Kom til en spændende snak om realistiske og retfærdige løsninger på det globale flygtningeproblem Der bydes blandt andet på en præsentation af en ny samling løsningsforslag, som Michala Bendixen har udarbejdet i samarbejde med migrationsforsker Martin Lemberg-Pedersen. Hør UNHCR’s bud på en ny asylpolitik under navnet ”Bedre beskyttelse af flygtninge i EU og globalt”.

Deltagere:

Bettina Normann Petersen, seniorjurist, UNHCR
Michala Clante Bendixen, formand, Refugees Welcome

Ordstyrer:

Roberto Zacharias, journalist, Amnesty International Danmark


10.
Transkønnede børn

Juridisk kønsskifte
for børn og unge

Lørdag 15:00-15:45

Transkønnede børn og unge vil få et bedre liv, hvis aldersgrænsen for juridisk kønsskifte ophæves.

Transkønnede børn og unge oplever ofte akavede og måske ligefrem ydmygende situationer, fordi deres cpr-nummer ikke svarer til deres udseende. Det kan være i skolen, på biblioteket, i paskontrollen eller på fritidsjobbet, hvor dårlige oplevelser kan få dem til at føle sig lang fra fællesskabet. Juridisk kønsskifte kan give transkønnede børn og unge større frihed til at leve som det køn, der svarer til deres identitet og derved et bedre liv. Muligheden for juridisk kønsskifte – hvor man ændrer det sidste ciffer i cpr-nummeret - vil også være en anerkendelse af transkønnede børn og unges identitet. Det er vigtigt, fordi transkønnethed netop handler om identitet, og hvordan man oplever sig selv. I Norge og på Malta har transkønnede børn og unge allerede mulighed for at få juridisk kønsskifte.

Deltagere:

Charlie Lind-Thomsen, ungerepræsentant, FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
Helge Sune Nymann, far til et transkønnet barn, FSTB - Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

Ordstyrer:

Helle Jacobsen, programleder for køn og LGBTI-rettigheder, Amnesty International Danmark 


11.
MR70

Menneskerettighederne fylder 70
- kom og ønsk dem tillykke

Søndag 10:00-11:00

Kom og lær de modige at kende!

Den 10. december fylder FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder 70 år. I skyggen af 2. Verdenskrig kunne verdens mest magtfulde ledere i 1948 blive enige om at nedskrive det enkelte menneskes helt basale rettigheder, som alle skulle overholde - både stater, virksomheder og individder. Siden den gang har forkæmpere over hele verden stillet sig forrest i kampen for disse rettigheder. Men hvor godt kender du egentlig disse menneskerettighedsforkæmpere? Hvilken menneskerettighedsforkæmper har eksempelvis langt sort hår? Hvem har hat på? Og hvem har fregner? Find ud af om du er bedre end din kollega, ven eller søster, når Amnesty inviterer til et spil "Hvem er hvem". Vi håber også, at du bruger lejligheden til at give dit personlige bud på, hvorfor menneskerettighederne stadig er vigtige og relevante i dag.

Støt vores arbejde nu!