Phyoe Phyoe Aung løsladt i Myanmar

01.
God nyhed

Phyoe Phyoe Aung løsladt i Myanmar

Mere end 394.000 breve, mails og tweets fra deltagere i Amnestys globale Skriv for Liv-kampagne har båret frugt. Nu er Phyoe Phyoe blevet løsladt fra fængslet i Myanmar, hvor hun har siddet fængslet siden marts 2015.

"Jeg takker alle for deres støtte til mig og vores bevægelse. At modtage alle jeres breve har givet mig stor inspiration til vores arbejde. Jeg er begyndt at lægge mærke til, at verden ser og støtter os – vi er ikke alene,” sagde Phyoe Phyoe Aung, mens hun stadig sad fængslet.

Phyoe Phyoe Aung blev fængslet trods fredelig demonstration

Phyoe Phyoe blev tilbageholdt i marts 2015 for at have organiseret fredelige studenterdemonstrationer imod en lov, som begrænser den akademiske frihed. Politiet blokerede marchen og slog demonstranterne med stave, før de anholdte dem. Phyoe Phyoe og 100 andre aktivister blev sigtet for en række tvivlsomme lovovertrædelser, som de risikerede at få op i mod ni års fængsel for.

Løsladelsen sender et opmuntrende signal

Den gode nyhed om Phyoe Phyoe Aungs løsladelse kom efter, at den nye regering i Myanmar annoncerede, at de ville arbejde for at løslade alle samvittighedsfanger så hurtigt som muligt. Domstolen frafaldt derefter alle anklager mod Phyoe Phyoe og snesevis af andre studerende, som havde været involveret i protester i løbet af marts 2015.

Phyoe Phyoe Aungs løsladelse sender et opmuntrende signal om den nye regerings vilje til at stoppe politiske anholdelser og fængslinger i Myanmar. Der er dog stadig meget arbejde at tage fat på, og Amnesty International vil fortsætte med at kæmpe for løsladelsen af alle resterende samvittighedsfanger for at sikre, at ingen efterlades bag tremmer. 


02.
Vær med

Som medlem lægger du pres på politikere og regeringer, så de overholder menneskerettighederne.

Du er med i arbejdet for at redde folk fra tortur, fangekældre og fra dødsgangen.

Du forhindrer, at mennesker bliver diskrimineret på grund af deres køn, seksualitet eller etnicitet.

Du beskytter ytringsfrihed og bekæmper censur, så alle kan ytre sig frit uden frygt for at blive anholdt eller forfulgt. 

Du får Amnesty-bladet fire gange årligt samt tilbud om at deltage i særlige arrangementer og aktiviteter.

Du er med til at bestemme, hvad Amnesty skal arbejde med i fremtiden.

På grund af dig kan vi redde liv.

Giv et engangsbidrag
Bliv medlem
Vælg et månedligt beløb Kontaktinfo Tilmeld til betalingsservice

VÆLG ET ANDET BELØB
Minimumsbeløb for medlemsskab er 25 kr om måneden
Én gang
Månedligt

Skattefradrag

Vi bruger dit CPR-nummer til at sikre dig skattefradrag for den del af din donation, der ligger ud over det årlige kontingent på 295 kr. / studerende, ledige og pensionister 195 kr. Alle informationer du giver i forbindelse med din betaling behandles fortroligt og efter gældende regler.​

Kontaktinfo

Tilmeld betalingsservice

03.
Relateret indhold