I løbet af de sidste 29 måneder har det altødelæggende folkedrab presset palæstinensiske kvinder og piger i det besatte Gaza til det yderste. Det kan især mærkes på fødeklikkerne.
For tidlige fødsler, undervægtige spædbørn samt farlige vægttab og underernæring hos gravide og ammende kvinder. Det er virkeligheden på fødeklinikkerne i Gaza.
Antallet af såkaldte højrisikograviditeter er steget markant, fortæller børnelægen Dr. Nasser Bulbol fra Al-Helou-hospitalet i Gaza By:
”De fleste kvinder kommer hertil med stress, traumer og usikkerhed. De er blevet fordrevet af flere omgange, de har mistet deres kære, og de er ikke i stand til at skaffe den næringsrige mad, de har brug for.”
Den følelsesmæssige belastning for de nybagte mødre er enorm, fortæller Maysoun Abu Bureik, der er en erfaren jordemoder på Al-Awda-hospitalet i Jabalia:
“Det værste er, når man skal hjælpe en mor, der har mistet sin mand eller familie. Der er intet, man kan sige eller gøre for at støtte hende. Hun skal være den følelsesmæssige støtte for sit barn, samtidig med at hun selv har desperat brug for følelsesmæssig støtte. Og oftest har hun ikke et ordentligt hjem at vende tilbage til.”
Min baby blev født med en infektion i begge lunger. Han tilbragte flere dage på intensivafdelingen og har det lidt bedre nu, men han kan stadig ikke trække vejret ordentligt selv og ligger i kuvøse. Jeg er bange for, at han bliver mere syg, fordi jeg bor i et telt ved kysten. Det har været meget koldt, og der er ingen mulighed for at holde varmen
Hind*, fordrevet til Al-Mawasi-området
Amnesty International har talt med 26 sundhedsarbejdere på seks sundhedsfaciliteter samt fire medarbejdere fra internationale organisationer.
Vi har også interviewet 41 kvinder – alle internt fordrevne – herunder fire gravide kvinder og 14 kvinder, der har født efter, at den såkaldte “våbenhvile” trådte i kraft.
Folkedrabet knuser drømmen om et sikkert og værdigt moderskab
Hind* på 22 år er blevet fordrevet til Al-Mawasi-området, men kommer oprindeligt fra Jabalia-lejren, som nu er næsten fuldstændigt ødelagt.
Hun fødte sin søn den 19. januar 2026:
“Jeg har tabt mig meget. Jeg vejede kun 43 kg, og på felthospitalet, hvor jeg fødte, fortalte de mig, at jeg lider af underernæring.”
”Min baby blev født med en infektion i begge lunger. Han tilbragte flere dage på intensivafdelingen og har det lidt bedre nu, men han kan stadig ikke trække vejret ordentligt selv og ligger i kuvøse. Jeg er bange for, at han bliver mere syg, fordi jeg bor i et telt ved kysten. Det har været meget koldt, og der er ingen mulighed for at holde varmen. Jeg har også en anden baby på 18 måneder, og han har også været syg af kulde.”
Denne systematiske udhuling af kvinders ret til sundhed, sikkerhed, værdighed og en fremtid er ikke et uheldigt biprodukt af krig. Det er en bevidst krigshandling rettet mod kvinder og piger
Agnès Callamard, generalsekretær for Amnesty International
Og Hind* er ikke den eneste, der kæmper med vejret.
Mange af de kvinder, som Amnesty International har interviewet, fortæller, at de ikke har været i stand til at beskytte sig selv og deres nyfødte babyer tilstrækkeligt mod det usædvanligt barske kolde vejr og regnvejr i de seneste vintermåneder.
Blandt andet Mariam*, der også er 22 år og internt fordrevet i Deir al-Balah. Hendes søn kom for tidligt til verden og blev født i december 2025. Mariam var undervægtig, fejlernæret og led af blodmangel.
Hun fortæller os, at hun ikke producerer nok mælk til at amme og lige nu kæmper for at få råd til modermælkserstatning. Hun har desuden svært ved at holde sin baby varm, da hun bor i et telt uden opvarmning.
Hvordan har vi gjort?
Amnesty International har interviewet 41 kvinder – alle internt fordrevne – herunder fire gravide kvinder og 14 kvinder, der fødte efter, at den såkaldte “våbenhvile” trådte i kraft, samt otte kræftpatienter.
Vi har også talt med 26 sundhedsarbejdere på seks sundhedsfaciliteter samt fire medarbejdere fra internationale organisationer.
Alle interviews er blevet foretaget mellem den 5. og 24. februar 2026.
Sundhedssystemet i Gaza er for længst kollapset
Ifølge WHO er næsten 60 procent af alle sundhedsklinikker i Gaza ude af drift. Det lægger et enormt pres på de få, der er tilbage. Især de få fødsels- graviditetsklinikker, der stadig fungerer.
Selv efter ”våbenhvilen” trådte i kraft, og en meget begrænset mængde nødhjælp fik lov at krydse grænsen til Gaza, mangler man stadig næsten halvdelen af de essentielle lægemidler, blandt andet ve-stimulerende og ve-hæmmende medicin, medicin til at standse blødninger under fødsler samt anæstesi og smertebehandling.
Det sundhedspersonale, som vi har interviewet, fortæller, at fødende kvinder også efter ”våbenhvilen” har lidt under ekstrem mangel på mad, medicin og kosttilskud under store dele af deres graviditet.
I en situation, hvor spændingerne i Mellemøsten stiger kraftigt efter israelske og amerikanske angreb på Iran, må vi ikke glemme Israels fortsatte folkedrab på palæstinenserne i Gaza og den brutale pris, som kvinder og piger har betalt
Agnès Callamard, generalsekretær for Amnesty International
De fleste af de kvinder, der kommer til hospitalerne for at føde, lider af blodmangel på grund af underernæring. Også forskellige infektioner på grund af forurenet vand og uhygiejniske forhold er almindelige.
Derudover er sundhedspersonalet ofte ikke i stand til at foretage den nødvendige screening af kvinderne på grund af manglende udstyr, og nogle gange har de været nødt til at bruge bedøvelse, som er udløbet.
”Ikke et uheldigt biprodukt af krig”
Det er ikke kun gravide og nybagte mødre, der er ramt. Alle piger og kvinder i Gaza lider. Gennem hele Israels folkedrab i Gaza er deres adgang til sundhedspleje blevet alvorligt begrænset på grund af bombardementer, fordrivelse og restriktioner på grænseovergangene ind i Gaza.
”I en situation, hvor spændingerne i Mellemøsten stiger kraftigt efter israelske og amerikanske angreb på Iran, må vi ikke glemme Israels fortsatte folkedrab på palæstinenserne i Gaza og den brutale pris, som kvinder og piger har betalt,” siger Agnès Callamard, der er generalsekretær for Amnesty International:
”For gravide kvinder og ammende mødre. For mødre til spædbørn og småbørn. For kvinder, der lever med kroniske sygdomme og handicap eller er ved at komme sig efter livsomvæltende skader. For enker og de mange kvinder, der har mistet deres kære. For kvinder, der er blevet fordrevet flere gange. For kvinder, der har menstruation. For kvinder, der har mistet deres arbejde og adgang til uddannelse. For alle dem er livet blevet en daglig kamp for at overleve midt i en ubarmhjertig kaskade af katastrofer.”
“Denne systematiske udhuling af kvinders ret til sundhed, sikkerhed, værdighed og en fremtid er ikke et uheldigt biprodukt af krig. Det er en bevidst krigshandling rettet mod kvinder og piger.”
Derfor opfordrer Agnès Callamard til handling:
”Vi må stå sammen med de palæstinensiske kvinder og piger i Gaza og endnu en gang opfordre verdens lande til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at stoppe Israels folkedrab og den ulovlige besættelse. Blandt andet ved at kvinder og piger sikres deres grundlæggende rettigheder, og at palæstinensere sikres et værdigt liv.”
*Navne er anonymiseret af hensyn til de interviewedes sikkerhed
Folkedrab i Gaza
Definitionen på folkedrab beskrives i folkedrabskonventionens artikel II.
Folkedrab sker, hvis en af følgende handlinger bliver begået med en hensigt om helt eller delvist at udslette en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe:
- at dræbe medlemmerne af gruppen;
- at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade;
- med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse;
- at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen;
- med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.
Amnesty International har tidligere dokumenteret, at Israel begår folkedrab mod palæstinenserne i Gaza ved at dræbe og lemlæste palæstinenserne samt ved at påføre dem levevilkår, der i sidste ende vil slå dem ihjel. Det svarer til de tre første handlinger. Også efter at ”våbenhvilen” er trådt i kraft, har Amnesty konkluderet, at folkedrabet fortsætter.
Gerningspersonerne behøver ikke at lykkes med deres forehavende for at begå folkedrab. Det er tilstrækkeligt at begå en eller flere forbudte handlinger, der har til hensigt at udslette den pågældende gruppe helt eller delvist.
FN’s øverste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ) konkluderede den 26. januar 2024, at palæstinenserne i Gaza er en del af en beskyttet gruppe under folkedrabskonventionen.
Det er i sidste ende også ICJ, der kan dømme Israel for folkedrab.