Praktik i Amnesty

01.
Emilia

Hvordan er det at være praktikant i Amnesty?

Her fortæller Emilia Heramb-Gunarson om at være i praktik i Amnesty, hvor hun især har arbejdet med Youth-aktivister

Det har været helt fantastisk at være praktikant i Amnesty det sidste halve år, hvor jeg primært har arbejdet inden for Youth-området. Det har været et fantastisk forløb, og jeg går herfra med en følelse af at have fået rigtig meget ud af min praktikperiode! Jeg har i høj grad fået lov til at afprøve min faglighed i praksis og har følt mig godt integreret i den daglige arbejdsgang, hvor de dygtige og søde ansatte har inddraget mig og mine medpraktikanter i spændende projekter og kampagnearbejde!

Mit halve år i Amnesty har beriget og udviklet mig fagligt som personligt. Jeg kan varmt anbefale andre studerende at søge en praktikplads i organisationen! Som praktikant i Amnesty får du nemlig lov til at afprøve din viden i praksis på en arbejdsplads i højt tempo, med den gode sag for øje, og med fokus på at skabe det bedste praktikforløb for netop dig!

Se aktuelle praktikant-stillinger