Indsamlingsdag med venner og risengrød

01.
Interview

Indsamlingsdag med venner og risengrød

Amnestys fundraisingchef, Henrik Nørgaard Egelind, har tænkt sig at gøre 10. december til en hyggedag i fællesskabets tegn.

Hvordan vil din indsamlingsdag den 10. december komme til at se ud?

Den begynder foran gryderne derhjemme med min treårige datter og min hustru, hvor vi laver risengrød sammen. Så tror jeg, at grøden skal ind i min datters eller vores seng, hvor den skal stå og lune. Og så begynder venner og familie at komme ved ti-tiden, hvorefter vi hver især går ud og samler ind i vores lokalområde i Lyngby. Efterfølgende mødes vi hjemme hos os og hygger med risengrød og saftevand og fortæller hinanden lidt om de gode oplevelser, vi har haft hver især.

Hvordan håber du, at dagen kommer til at forløbe?
Jeg håber, at både min datter og mine venners børn får en oplevelse med at komme ud og samle ind. Min datter er så priviligeret, at det er godt for hende at lære, at andre ikke har det lige så nemt, og at man faktisk kan gøre en forskel for andre ved at samle ind. Hun er allerede begyndt at lægge penge til side til indsamlingsbøtten derhjemme, når hun får en krone eller to. Så det med at forstå, at man også kan give til andre, synes jeg er dejligt at kunne give hende. Og så er det også fedt at gøre noget meningsfuldt sammen med sine venner. Vi har alle en travl hverdag, og jeg synes, det er en fint, at vi både får set hinanden og får samlet ind til Amnesty på samme tid. 

Hvordan gør du dagen hyggelig? Del her