Menneskerettighederne fylder 70

01.
MR70

Menneskerettighederne fylder 70

Den 10. december fylder FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder 70 år. I anledning af jubilæet vil Amnesty International Danmark fokusere på at udbrede den grundlæggende fortælling om, hvorfor menneskerettighederne stadig er det bedste bud på en retfærdig og tryg verden.

Menneskerettighederne har aldrig været så meget til debat i Danmark som i disse år. På den ene side argumenterer flere og flere politikere og debattører for, at menneskerettighederne er forældede eller direkte skadelige for danskerne og Danmark. På den anden side tager en stor del af befolkningen dem for givet, og at det er helt utænkeligt, at de bliver taget fra os.

I Amnesty mener vi, at menneskerettighederne stadig er det bedste bud på et liv i sikkerhed, en tryg hverdag, et frit samfund og en retfærdig verden.


02.
I ét ord?


03.
I din hverdag?


04.
Hvad betyder de for dig?


05.
MR70

Fundament og sund fornuft

I løbet af 2018 vil Amnesty sammen med engagerede danskere markere, at erklæringen er lige så gyldig og relevant i dag, som den var på sin første dag for 70 år siden. Vi vil behandle menneskerettighederne som et fælles værdimæssigt fundament, som sund fornuft – og som en nedre grænse for, hvordan mennesker skal behandles og behandle hinanden. Det vil vi, fordi vi tror på, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.

Markeringen af 70-året for Verdenserklæringen vil blive afsluttet med en stor fest med musik og taler i Bremen Teater i København den 10. december. Billetsalget er endnu ikke begyndt.


06.
Historisk

Katastrofer gjorde det nødvendigt

Det var første gang i historien, da verdens mest magtfulde ledere i 1948 gik sammen om at beskrive det enkelte menneskes rettigheder. Tanken var, at hvis ikke de enkelte stater kunne beskytte deres egne borgere, måtte der skabes et internationalt system, der kunne sikre alle menneskers rettigheder.

Store dele af menneskeheden havde i løbet af to verdenskrige i første halvdel af 1900-tallet gennemlevet ufattelige lidelser. 1. Verdenskrig (1914-18) kostede over ni millioner mennesker livet, og langt over 60 millioner mennesker mistede livet under 2. Verdenskrig (1939-1945) - heraf var de omtrent 35 millioner civile ofre. 

Flere af de krigsførende lande gik direkte efter den civile befolkning under 2. Verdenskrig; det så vi med USA’s atombomber, Japans overgreb i Nanjing, Sovjetunionens tvangsdeportationer til Sibirien og nazisternes folkedrab, der blandt andet kostede seks millioner jøder livet.

Forbrydelserne i begge verdenskrige blev sat i værk af stater og deres ledere og gik ud over ubevæbnede mænd, kvinder og børn.

Verden havde derfor mere end nogensinde brug for at gå sammen og blive enige om, hvilke rettigheder det enkelte menneske har – rettigheder som ingen stater, enkeltmennesker, virksomheder eller andre aktører må bryde.


07.
Video


08.
De andre konventioner

Verdenserklæringen var kun startskuddet

Verdenserklæringen om Menneskerettigheder er en hensigtserklæring. Det vil sige, at den skal anses som en slags rettesnor eller som et ønske om, hvordan verden burde være. Men den er ikke juridisk bindende. Der er ingen domstol, komité eller lignende, der overvåger eller straffer de lande, der ikke overholder FN’s Verdenserklæring.

Derfor var det nødvendigt at omsætte erklæringen til konventioner, som de enkelte lande kan tilslutte sig - og som dermed bliver juridisk bindende. Konventionerne er mere specifikke og tager udgangspunkt i dele af menneskerettighederne.

I dag har FN’s menneskerettighedssystem ni kernekonventioner om menneskerettigheder. De er:


09.
Verdenserklæringen