I anledning af 70-året for menneskerettighederne i december 2018 samarbejdede vi med erhvervsliv, fagforbund og idrætsorganisationer for at markere dagen. Her svarer syv af dem på, hvorfor menneskerettighederne er vigtige for dem.
Jesper Møller, formand for Dansk Boldspil-Union (DBU)
Hvorfor er menneskerettighederne vigtige for jer?
I DBU og dansk fodbold ønsker vi at være en del af noget større. Det betyder, at vi føler et ansvar for at påvirke samfundet i positiv retning – med fodbolden som løftestang. Vi har igennem de sidste par år samarbejdet med Amnesty og har afholdt debatmøder, folkemøde og samarbejdet om besøg i Qatar. Her står vi sammen om at sige, at fodbold er for alle uanset køn, race, seksualitet og religion. Samtidig kigger vi indad og udarbejder DBU’s eget Code of Conduct, hvor vi tager afstand fra enhver form for diskrimination. I DBU’s internationale arbejde i UEFA og FIFA er mangfoldighed, transparens og anti-korruption centrale emner. Og det er blandt de nye krav, vi stiller, når vi skal vælge værtslande til de store EM- og VM-slutrunder fremover.
Vi har haft menneskerettighederne i 70 år. Hvordan har de vist deres værd for jer?
På fodboldbanen er alle ens. Når først trøjen er trukket over hovedet og kampen fløjtet i gang, så handler det om spillet – uanset hvem du er. Uden menneskerettighederne var det ingen selvfølge, og det er desværre stadig ikke en selvfølge alle steder i verden. I Danmark har menneskerettighederne yderligere været afgørende i udviklingen af dansk demokrati og foreningskultur. En udvikling, som har skabt et foreningsliv og en frivillighedskultur, som alene i dansk fodbold består af 120.000 frivillige, der arbejder som trænere, dommere og holdledere.
Hvilken betydning kunne det få for jer, hvis menneskerettighederne ikke var der?
Det er afgørende for vores foreningskultur, at man kan henvise til nogle grundlæggende universelle værdier, som sikre den enkelte ret til at være en del af fællesskabet. Og det er samtidig en stor styrke, at disse værdier klinger internationalt. Det gør, at de ikke blot kan bruges til at bekræfte os danskere i, at vi har en sund og demokratisk velfungerende foreningskultur, men også kan bruges af for eksempel DBU til at skubbe sporten i en mere mangfoldig retning internationalt.
Lars Fruergaard Jørgensen, CEO, Novo Nordisk
Hvorfor er menneskerettighederne vigtige for jer?
Det er de, fordi de er en del af de værdier, vi bygger vores virksomhed på – Novo Nordisk Way og princippet om den tredobbelte bundlinje. Det er ganske enkelt udtryk for den måde, vi driver forretning på. Det er også forventet af os. Vores omverden skal kunne vide sig sikre på, at vi til hver en tid lever op til vores ansvar om at respektere menneskerettighederne. Kan vi ikke dokumentere det – i ord og handlinger – risikerer vi at miste ikke bare deres tillid, men vores ’licence to operate’.
Vi har haft menneskerettighederne i 70 år. Hvordan har de vist deres værd for jer?
I Novo Nordisk bygger vi på et menneskesyn, der grundlæggende er det samme, som det der er formuleret som universelle principper. Nemlig en tro på, at det enkelte menneske skal kunne udfolde sit fulde potentiale, og en forpligtelse til at tage hensyn til mennesker, miljø og samfund. Vores virksomhed er skabt for at hjælpe mennesker med alvorlige kroniske sygdomme til at kunne leve et normalt liv, uanset deres livsvilkår. For dem er retten til sundhed helt afgørende, men det er en ret, somde stadig skal kæmpe for mange steder. Og i vores arbejde for at skabe bedre vilkår for disse mennesker har det været nyttigt at kunne henvise til denne fundamentale ret. Derfor er det også værdifuldt for os, at de er indbygget i lovgivning og de internationale retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, og nu også udtrykkeligt fremhævet i Verdensmålene.
Hvilken betydning kunne det få for jer, hvis menneskerettighederne ikke var der?
Det ville næppe have nogen betydning for den måde, vi driver forretning på, for den ville vi ikke lave om på. Men vi finder det vigtigt, at der eksisterer nogle klare spilleregler, som gælder for alle, og som sætter minimumsstandarder for, hvordan vi behandler andre mennesker. Jeg har svært ved at forestille mig, at verdens ledere kunne tage på sig at afskaffe menneskerettighederne. Det ville være det samme som at afskaffe færdselsreglerne.
Lizette Risgaard, formand for LO
Hvorfor er menneskerettighederne vigtige for jer?
For nylig så jeg en tv-udsendelse, hvor en libanesisk forretningsmand, der lever af at skaffe husarbejdere til velstående familier i Libanon, sagde, at menneskerettigheder jo ikke spiller nogen rolle i Mellemøsten. Med det mente han, at de afrikanske og asiatiske kvinder, som han formidler husarbejde til, må finde sig i et liv, som bedst af alt kan betegnes som vor tids slaver. Han er desværre ikke alene med sit forfærdelige menneskesyn. Det er både tragisk og oprørende, at millioner af mennesker i 70-året for FN’s menneskerettighedserklæring ikke kan nyde godt af de basale frihedsrettigheder. Derfor slipper fagbevægelsen aldrig kampen for ordentlige og anstændige forhold for lønmodtagerne. Derfor er det så vigtigt, at den internationale fagbevægelse arbejder sammen på tværs af grænser og lægger pres på totalitære regimer.
Vi har haft menneskerettighederne i 70 år. Hvordan har de vist deres værd for jer?
Nu er vi så heldige, at vi lever i et solidt demokrati, hvor lønmodtagerne siden Septemberforliget i 1899 har haft en formaliseret ret til at organisere sig og forhandle kollektivt. Så vi har jo været med helt i front i udviklingen af menneskerettighederne. Men vi kan miste vores rettigheder igen, hvis de forkerte kommer til magten. Det tror vi ikke på, kan ske, men det kan det desværre. Så derfor må vi aldrig blive selvtilfredse og glemme kampen for menneskerettigheder. Og derfor arbejder LO konstant og målrettet gennem blandt andet ILO, FN’s arbejdsorganisation, og den internationale fagbevægelse ITUC, international Trade Union Corporation, for at sikre disse helt grundlæggende og uundværlige rettigheder.
Hvilken betydning kunne det få for jer, hvis menneskerettighederne ikke var der?
Menneskerettighederne og fagbevægelsen er som sagt to sider af samme sag. Fagbevægelsen har meget, meget vanskelige kår i lande, der ikke accepterer de fundamentale menneskerettigheder som retten til at organisere sig og retten til at forhandle kollektivt. Det ser vi jo tydeligt i totalitære lande, hvor fagligt aktive mister livet, når de kæmper for deres kollegers ret til et ordentligt arbejdsliv. Derfor gør det mig edderspændt rasende, når politikere viser disrespekt eller ligefrem modarbejder menneskerettighederne. Kun hvor der er respekt omkring menneskerettighederne, er der mulighed for at forbedre lønmodtagernes forhold. Derfor slipper LO aldrig den internationale kamp mod totalitære regimer.
Peder Tuborgh, CEO, Arla Foods
Hvorfor er menneskerettighederne vigtige for jer?
Andelsselskabet Arla Foods står på en skandinavisk kulturarv og er bosat i Nordeuropa, hvor de grundlæggende menneskerettigheder er på plads og bliver respekteret. Det bærer vi bevidst med os, når vi bevæger os ud i verden, hvor der kan være tydelige forskelle på, hvordan menneskerettigheder bliver opfattet. Det er en stor hjælp for vores virksomhed at have menneskerettighederne som en standard, som verdenssamfundet er enige om, og som vi som minimum skal efterleve for at være en ordentlig arbejdsgiver og en positiv partner for lokalsamfundet. I lande, hvor menneskerettighederne ikke til stede på samme niveau som i Europa, er det naturligvis særligt udfordrende for os og andre virksomheder at efterleve dem. Her kræver det, at vi gennem vores tilstedeværelse udfordrer og er med til at udvikle de lokale forhold, så menneskerettighederne over tid kan nå samme høje niveau, som vi er vant til i Europa.
Vi har haft menneskerettighederne i 70 år. Hvordan har de vist deres værd for jer?
Det er utrolig svært at forestille sig en verden anno 2018, hvor der ikke findes menneskerettigheder som dem, vi fejrer i år. Menneskerettighedserklæringen er en universel minimumsstandard, der fungerer som et pejlemærke for al forretning og samarbejde i andre lande verden over, som Arla Foods laver. Uden det pejlemærke og en fælles bevidsthed globalt ville det øge kompleksiteten kraftigt, hvis vi skulle forholde os til forskellige standarder rundt om i verden og stå alene med at sikre basale rettigheder for fx medarbejdere fra land til land.
Hvilken betydning kunne det få for jer, hvis menneskerettighederne ikke var der?
For en virksomhed med skandinaviske rødder og base i Nordeuropa har menneskerettighederne været med til at udvikle den generelle samfundskultur, vi er en del af, og dermed også medarbejderkultur og ledelseskultur på arbejdspladsen. I Arla betyder det blandt andet, at vi værdsætter den individuelle kollega, uanset køn, etnicitet, alder, religion eller seksualitet og behandler hinanden med respekt og ligeværd. Vi ser styrken i forskellighederne og lader alle kompetencer komme i spil, da vi tror på, at det gør os stærkere som organisation og forretning, da vi på den måde matcher forskelligheden blandt vores forbrugere verden over. Menneskerettighederne betyder også, at vi er opmærksom på vores samfundsansvar, og hvordan vi påvirker vores medborgere lokalt. Den tilgang tager vi med ud til lande over hele verden.
Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Hvorfor er menneskerettighederne vigtige for jer?
Menneskerettighederne er essentielle for et velfungerende civilsamfund og dermed også for DIF, som er en af Danmarks største civilsamfundsorganisationer. Menneskerettighederne understreger, at civilsamfundets rettigheder, inklusive retten til at forsamles og danne foreninger, er så vigtige, at de ikke kun skal beskyttes af dansk lov. Det er universelle rettigheder for alle mennesker i verden.
Vi har haft menneskerettighederne i 70 år. Hvordan har de vist deres værd for jer?
For DIF spiller menneskerettighederne en grundlæggende rolle i vores arbejde både nationalt og internationalt. Vores holdning er, at idrætten både i Danmark og internationalt bør gøre mere end kun bevæge mennesker. Idrætten er, og bør være, en samfundsbærende institution, som bruger idrættens fascinationskraft til at lede børn, unge og voksne medlemmer ind i et civilsamfund - et civilsamfund, hvor alle aktivt kan deltage og fungere som aktive, demokratiske samfundsborgere.
Menneskerettighederne er også forankret i det olympiske charter, der garanterer lige vilkår for alle olympiske udøvere. Under de olympiske lege er det altid en opløftende oplevelse at bevæge sig rundt i den olympiske by og se, hvordan atleter fra over 200 forskellige lande fuldstændig ukompliceret mødes på kryds og tværs uden skelen til forskellige i race, religion, politisk observans.
Hvilken betydning kunne det få for jer, hvis menneskerettighederne ikke var der?
Menneskerettighederne er centrale for idrætsverdenen. Vores flugter med menneskerettighedernes iboende tro på menneskers værdi og opretholdelse af ligeværd på tværs af race, nationalitet, religion eller køn. Uden menneskerettighederne ville vores fløj, som kæmper for en mindre korrupt, mere åben og langt mere ansvarlig international idrætsverden, miste et værktøj. Vi ville ikke kunne pege disse værdiers universelle anerkendelse.
Kim Fausing, CEO, Danfoss
Hvorfor er menneskerettighederne vigtige for jer?
Det er vigtigt for os som global virksomhed, at menneskerettighederne respekteres, for det giver stabile forhold at drive forretning under. At respektere menneskers rettigheder handler grundlæggende om ordentlighed. Det har i 85 år været en del af Danfoss DNA, og det værner vi om den dag i dag.
Vi har haft menneskerettighederne i 70 år. Hvordan har de vist deres værd for jer?
Menneskerettighederne hjælper med at sikre ordentlige forhold for vores medarbejdere og samarbejdspartnere i mange lande. Og tryghed giver basis for vækst.
Hvilken betydning kunne det få for jer, hvis menneskerettighederne ikke var der?
Menneskerettighederne er med til at styrke vores forretning. For vi sikrer ordentlige forhold for vores medarbejdere, og det gør os til en attraktiv og respekteret arbejdsgiver.
Søren Heisel, Forbundssekretær, 3F
Hvorfor er menneskerettighederne vigtige for jer?
Der er ingen tvivl om, at menneskerettighederne har haft en ekstrem stor betydning for fagforeningers arbejde rundt om i verden. Særligt artikel 3 om, at enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed og artikel 4 om, at slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt, har været trædesten for fagbevægelsen globalt set. I Danmark er det dog lidt anderledes, fordi fagbevægelsens arbejde for lønmodtagernes rettigheder jo var langt forud for menneskerettighederne. Helt tilbage til det første organiseringsarbejde i begyndelsen af 1870’erne over Slaget på Fælleden til Hovedaftalen i 1899 har arbejderbevægelsen kæmpet for nogle af de samme rettigheder, som efter 2. verdenskrig blev til menneskerettighederne.
Vi har haft menneskerettighederne i 70 år. Hvordan har de vist deres værd for jer?
Man kan sige, at de har været en politisk overbygning på de arbejdstagerrettigheder, som fagbevægelsen allerede havde kæmpet sig til. Men i vores internationale arbejde – især i lande, hvor fagbevægelsen ikke har haft samme succes som i Danmark - har menneskerettighederne blandt andet været vores trædesten til at kunne bidrage til arbejdet med at sikre lønmodtagernes rettigheder.
Hvilken betydning kunne det få for jer, hvis menneskerettighederne ikke var der?
Så var de nok før eller siden blevet en del af lønmodtagernes kamp for flere rettigheder. Det faglige arbejde og menneskerettighederne er jo i mangt og meget rundet af det samme menneskesyn, nemlig at vi skal have respekt for hinanden, opføre os ordentligt, og at ethvert menneskeliv er værdifuldt. I dag kæmper vi jo selv i Danmark mod vederstyggeligheder som menneskehandel til tvangsarbejde – især inden for prostitution, men også på arbejdsmarkedet generelt. Vi har oplevet grufulde ting, hvor mennesker har levet og arbejdet på det danske arbejdsmarked under slavelignende forhold, udnyttet af skruppelløse pengemænd, der ikke deler vores respekt for menneskeliv. På samme måde kan man sige at vores ligestillings-, mangfoldigheds- og integrationsarbejde i fagbevægelsen også spiller tæt sammen med menneskerettighederne. Menneskerettighederne giver os et ekstra kort i de sager, hvor det faglige arbejde ikke er nok i sig selv.