Amnesty slæber Storbritannien i retten om masseovervågning

Storbritannien bliver nu indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på grund af de britiske efterretningstjenesters masseovervågning af borgerne.

Sammen med en række andre organisationer slæber Amnesty International nu den britiske regering i retten ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få stoppet den ulovlige og vilkårlige masseovervågning af borgerne.

Det sker på grundlag af de dokumenter, som den amerikanske efterretningsagent og whistleblower Edward Snowden har lækket, og som afslører overvågning i næsten industriel skala fra den britiske efterretningstjeneste GCHQ, der arbejder tæt sammen med den amerikanske NSA.

”Den britiske regerings overvågningspraksis fortsætter ufortrødent i et massivt omfang, hvilket har haft enorme konsekvenser for borgernes privatliv og ytringsfrihed. Men ingen er over loven, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har nu mulighed for at gøre det klart”, siger Nick Williams, der er juridisk rådgiver for Amnesty International.

Hemmelig retssag

Amnesty har indbragt sagen for domstolen i Strasbourg sammen med organisationerne Privacy og Liberty, efter at den særlige britiske domstol Investigatory Powers Tribunal (IPT) for nylig afgjorde, at masseovervågningen overholdt landets menneskeretlige forpligtelser. Den opfattelse deler Amnesty ikke og understreger, at store dele af retssagen blev holdt lukket og hemmelig.

”Det er tankevækkende, at tribunalet på den ene tillader regeringen at anvende hemmelige procedurer og regler for overvågning, som de har diskuteret bag lukkede døre, og samtidig påstår, at de dermed udviser juridisk gennemsigtighed”, siger Nick Williams.

Millioner af private oplysninger

Efter at have udtømt de juridiske muligheder i Storbritannien indbringer Amnesty derfor sagen for menneskerettighedsdomstolen, som historisk set har en stærk tradition for at sikre, at efterretningstjenesternes arbejde er i overensstemmelse med menneskerettighederne.

”Masseovervågning er en krænkelse af vores grundlæggende rettigheder. Det er hverken nødvendigt eller proportionalt, når GCHQ opsnapper millioner af private informationer hver dag og samtidig modtager flere millioner oplysninger fra NSA ad bagdøren. Vi håber, at domstolen vil fortsætte dens stærke tradition, og at GCHQ endelig bliver stillet til regnskab for sin helt uregulerede overvågning af alle menneskers private kommunikation”, siger Carly Nyst, der er juridisk chef i Privacy International. 

Takket være Snowden

GCHQ’s foretrukne program til masseovervågning er TEMPORA, som giver regeringen adgang til enorme mængder af data om millioner af borgere hver eneste dag. Organisationerne, der har indbragt sagen, understreger, at det kun er takket være Edward Snowdens afsløringer, at de har fået indblik i, hvor omfattende og vilkårlig en masseovervågning, der finder sted.

”Denne masseovervågning, som har nærmest industriel karakter, gør det stadigt vanskeligere for organisationer som Amnesty International at udføre sit arbejde. Det er afgørende, at vi er i stand til at søge og modtage informationer af offentlig interesse fra vore fortrolige kilder, uden at regeringen kigger os i kortene”, siger Nick Williams.