Hvad nu, Saudi-Arabien?

Af Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnestys danske afdeling, og Sevag Kechichian, Amnestys Saudi Arabien researcher. Debatindlægget er bragt i Politiken d. 31. januar.

Kong Abdullah bin Abdulaziz’ død i Saudi-Arabien har endnu en gang rettet verdens fokus mod det olierige lands forhold til menneskerettighederne. Mange spørger sig selv, hvad kongens eftermæle vil være.

Nogle vestlige statsledere har hyldet ham som ”stærk fortaler for fred og kvinders rettigheder” og som en mand af ”visdom og visioner”. Den karakteristik bør ikke stå alene.

Siden kong Abdullah overtog tronen i 2005, har han ganske vist iværksat enkelte positive reformer. For eksempel er kvinder langsomt blevet inkluderet i Shura-rådet – et tandløst rådgivende organ, som kongen kan konsultere. Han har også tilladt enkelte kvinder at tage et arbejde, og han har taget små skridt til nogle retsreformer, som ikke rigtig har flyttet sig ud af stedet. Han har endda stiftet en angiveligt uafhængig menneskerettighedskommission.

Men her slutter de gode nyheder.

1000 stokkeslag for at fornærme islam

For på trods af de små fremskridt er Saudi-Arabiens forhold til menneskerettighederne forværret kraftigt i de senere år. Lige nu er det sagen om Raif Badawi, der står som symbolet på det. I maj 2014 blev Raif Badawi idømt ti års fængsel og 1.000 stokkeslag for at fornærme islam, fordi han oprettede hjemmesiden Free Saudi Liberal Network, der sætter landets politiske og sociale situation til debat. Raif fik de første 50 stokkeslag fredag den 9. januar på en offentlig plads i byen Jeddah. Planen er, at straffen skal fordeles over de følgende 20 fredage, men de seneste to fredage blev den barbariske afstraffelse aflyst – angiveligt fordi Raifs sår ikke er helet, og han dermed ikke er klar til yderligere tæsk.

Menneskerettigheder under pres

Sagen er blot en af dem, Amnesty har dokumenteret i Saudi-Arabien de senere år. Under kong Abdullahs styre har ytringsfriheden haft trange kår. Alle landets fremtrædende menneskerettighedsaktivister er enten blevet fængslet, tvunget til tavshed eller er flygtet ud af landet. Hundredvis af borgere sidder fængslet for at diskutere menneskerettigheder eller ”fornærme kongen” på de sociale medier. Glem heller ikke de hundredvis af mennesker, der er blevet dømt til døden og halshugget offentligt. Eller de modige kvinder, der risikerer fængselsstraf, når de sætter sig bag rattet i en bil. Eller det dybt diskriminerende system, der betyder, at kvinder skal have tilladelse fra en mand, hvis de vil arbejde, tage en videregående uddannelse eller rejse. Både indbyggere og udlændinge har forbud mod at praktisere deres religion og skal underordne sig statens version af islam.

Saudi Arabien har en meget lang vej foran sig, hvis magthaverne ønsker at blive opfattet som et land, der respekterer grundlæggende rettigheder. Omvendt er det ikke svært at få øje på områder, hvor kong Abdullahs efterfølger, kong Salman bin Abdulaziz Al Saud, kan skabe store positive forandringer på kort tid. Et godt sted at begynde er at løslade alle de fanger, der er dømt udelukkende for at udtrykke deres holdninger, stoppe diskriminationen af kvinder og minoriteter, og stoppe brugen af dødsstraf, tortur og barbariske afstraffelsesmetoder som pisk og stokkeslag.