En 58-årig mand skildrer efter sin flugt til Bangladesh, hvordan styrker fra luften angreb civile: ”Vi så helikoptere åbne ild mod landsbyen. Vi løb ind i skoven for at redde vores liv.”
Krænkelserne må ophøre og undersøges
Champa Patel er leder af Amnesty Internationals kontor for Sydasien. Hun siger: ”Rohingya-folket bliver presset af de afstumpede aktioner fra både Myanmars og Bangladeshs myndigheder. Når de flygter fra den kollektive afstraffelse i Myanmar, bliver de skubbet tilbage af styrker fra Bangladesh. Mens de er fanget imellem to grumme skæbner, får de ikke hjælp til at opfylde deres basale behov for mad, vand og lægehjælp. De burde blive beskyttet som mennesker på flugt fra forfølgelse og ikke blive straffet for hvem de er.”
Champa Patel siger om Myanmars ansvar for uhyrlighederne: ”Ved at rette skytset mod mennesker, som tydeligvis ikke tog del i angrebene på grænsevagterne for seks uger siden, går de væbnede styrker langt ud over grænsen for, hvad der er nødvendigt og proportionalt.”
Hun fortsætter: ”Beretningerne om krænkelser af menneskerettighederne bør straks undersøges på en uafhængig og upartisk facon. Den eneste løsning, både på den korte og lange bane, er, at Rohingya-folkets menneskerettigheder bliver respekteret. De systematiske krænkelser må bringes til ophør.”
Utilstrækkeligt løfte om undersøgelse
Den 1. december nedsatte Myanmars præsident en kommission, som fik til opgave at efterforske volden i Rakhine, men intet tyder på, at kommissionen kommer til at arbejde neutralt. Rafendi Djamin, leder af Amnestys kontor for Sydøstasien og Stillehavsområdet siger: ”For det første, så kommer løftet om en undersøgelse alt for sent. For det andet, vil sådan en undersøgelse kun kunne fungere, hvis den er uafhængig, upartisk og lever op til internationale retsstandarder. Myanmar bør give uhindret adgang til uafhængige observatører og journalister til Rakhine.”