Én ud af fem danske kvinder oplever chikane på nettet

 
Udgivet
01.
Nyhed

Én ud af fem danske kvinder oplever chikane på nettet

I en netop færdiggjort undersøgelse dokumenterer Amnesty, at næsten hver femte danske kvinde er udsat for digital chikane og vold. En tredjedel af dem fortæller, at de som følge af truslerne fik stress og oplevede panikanfald, og at de frygtede for deres fysiske sikkerhed.

I Danmark svarer 17 procent af alle kvinder, at de har oplevet onlinechikane mindst én gang, og blandt den gruppe svarer 32 procent, at trusler på sociale medier fik dem til at frygte for deres fysiske sikkerhed. Truslerne handler ofte om fysisk og seksuel vold, eller de er beregnet på at intimidere og nedgøre kvinderne med henvisning til deres køn eller etnicitet.

Det er nogle af konklusionerne i ny, omfattende research fra Amnesty, der har gennemført en undersøgelse blandt 4.000 kvinder i otte vestlige lande. Undersøgelsen kortlægger erfaringerne med digitale trusler og onlinechikane blandt kvinder i alderen 18-55 år i Danmark, Italien, New Zealand, Polen, Spanien, Sverige, Storbritannien og USA. På tværs af landene er tallene endnu højere, idet næsten en fjerdedel af kvinderne har oplevet trusler og chikane mindst én gang, og 41 procent af den gruppe siger, at deres oplevelser har fået dem til at frygte for deres sikkerhed.

”Internettet kan være et giftigt og skræmmende sted for kvinder. Det er ingen hemmelighed, at misogyni og chikane blomstrer på sociale medier som Facebook og Twitter, men denne undersøgelse viser tydeligt, hvor ødelæggende konsekvenser, det kan have for kvinder, der bliver mål for den type angreb”, siger Azmina Dhrodia, der er Amnesty Internationals researcher indenfor teknologi og menneskerettigheder.

MUNDKURV TIL DEBATTØRER OG MENINGSDANNERE

Amnestys undersøgelse tager udgangspunkt i kvinder, der beskriver sig selv som ’moderat til aktive internetbrugere’. Blandt de kvinder i Danmark, der oplyser, at de har været udsat for digitale trusler og chikane mindst én gang, siger:

  •  45 procent, at det havde karakter af misogyni eller sexisme
  • 19 procent, at det involverede trusler af fysisk eller seksuel karakter
  • 11 procent, at det inkluderede racisme og homofobi
  • 13 procent, at personlige detaljer om dem blev delt online
  • 67 procent, at truslerne kom fra helt fremmede
  • 49 procent, at de oplevede lavere selvværd eller tab af selvtillid
  • 36 procent, at de har oplevet stress, frygt eller panikanfald
  • 44 procent, at de oplevede søvnproblemer
  • 27 procent, at de havde koncentrationsbesvær gennem længere perioder

Tre ud af fire kvinder, der har oplevet chikane og trusler, fortæller, hvordan det har fået dem til at ændre måden, de bruger sociale medier på. Mange pålægger sig selv begrænsninger for, hvad de deler på sociale medier, og 32 procent angiver, at de er holdt op med at skrive deres holdninger om bestemte emner. En fjerdedel af de kvinder, der har oplevet trusler og chikane, siger, at det fik dem til at frygte for deres families sikkerhed. En dybt problematisk udvikling, siger Helle Jacobsen, der er programleder for køn i Amnesty Internationals danske afdeling:

”Vi ved fra andre undersøgelser, at særligt politikere og debattører, der er synlige i den offentlige debat, udsættes for chikane og trusler. Hvis vi ikke håndterer disse overgreb på nettet, vil mange kvinder med tiden holde sig fra at ytre sig offentligt. De pålægger sig selvcensur af frygt for deres privatliv eller sikkerhed, og det er potentielt set et stort problem for ytringsfriheden og den demokratiske debat i Danmark. Især når vi i forvejen har en meget lavere repræsentation af kvinder i eksempelvis kommunalpolitik, hvor under 30 procent er kvinder”, siger Helle Jacobsen. 

CASE: PAMELA; stifter af internetsiden ‘Angry Black Bitch’

”Siden 2005 har jeg brugt sociale medier til at kommunikere om og dele aktivistiske initiativer om antiracisme, LGBTIQ-rettigheder og kvinders reproduktive rettigheder. Sociale medier er et vigtigt arbejdsredskab for mig. Jeg vil gerne vide, hvad der sker, hvad folk siger, og have muligheden for at blande mig i debatter – så jeg er stort set på Twitter hele dagen.

Som blogger har jeg modtaget dødstrusler, jeg har oplevet at folk postede racistiske, sexistiske og homofobiske kommentarer, og jeg er blevet konfronteret med en overflod af anti-abort-propaganda.  Jeg er blevet udsat for chikane fra sorte mænd, som mener, at jeg opfører mig upassende for en sort kvinde. Og jeg har modtaget hadefulde kommentarer fra hvide kvinder, som bare gerne ville fortælle mig, at sorte kvinder altid vil være mindre værd end dem – at vi er grimme, tykke babymaskiner. 

Jeg oplevede en meget grim episode, hvor jeg modtog en e-mail fra FBI om, at en nynazist var i gang med at forsøge at finde ud af, hvor jeg boede. Pludselig blev hele problematikken meget mere alvorlig. Jeg blev nødt til at gennemgå al min aktivitet på sociale medier for at være sikker på, at jeg ikke postede noget fra en fest med mine venner. Jeg blev nødt til at være meget påpasselig med alt, hvad jeg postede, i over et år.

På grund af al den chikane, jeg har oplevet, tænker jeg mig ofte længe og grundigt om, før jeg blander mig i en debat. Digital chikane har fået mig til at frygte for min families sikkerhed. 

Jeg er kommet op med forskellige metoder til at håndtere digital chikane: For eksempel gennemgår jeg kun kommentarfeltet på mine posts én gang om dagen. Når det er muligt, rapporterer jeg det. Min oplevelse er, at Twitter meget sjældent tager henvendelser om chikane alvorligt. De har kun reageret på én af mine anmeldelser.

Jeg har praktisk talt accepteret, at jeg er villig til at dø for mit aktivistiske arbejde. Hvis du modtager 200 dødstrusler, bliver du meget bevidst om, at der kun skal én person til at føre dem ud i livet.

Jeg mener, at det er ekstremt vigtigt, at kvinder, og især farvede kvinder, bliver i den offentlige debat. At vi skaber vore egne rum, hvor vi kan være i sikkerhed og udveksle ideer. Vi skal se på digital vold og chikane som dét, det er – en forlængelse af patriarkatet og undertrykkelsen af kvinder. Målet er at fjerne kvinder og farvede kvinder fra den offentlige debat. Så vi må passe på os selv fysisk og følelsesmæssigt, men aldrig give efter for overgrebene.”

KOMMUNALVALG

Amnestys danske afdeling har interviewet en lang række kvindelige kommunalpolitikere fra alle partier i Danmark om deres erfaringer, men disse interview bliver først offentliggjort efter kommunalvalget den 21. november for ikke at påvirke den demokratiske proces.

”Disse politikere har alle i større eller mindre grad oplevet digitale trusler og chikane. Nogle af dem meget voldsomt. Hadefulde ytringer rammer både mænd og kvinder på nettet, men hovedparten af truslerne rammer kvinder, og de er i højere grad rettet mod kvindernes køn, etnicitet, seksuelle orientering eller religiøse overbevisning”, siger Helle Jacobsen.

Amnesty mener, at de sociale medievirksomheder har et ansvar for at respektere menneskerettighederne og ikke mindst ytringsfriheden. Det er deres pligt at sikre, at kvinder kan benytte deres medieplatforme frit og uden frygt.

UNDERSØGELSENS RESULTATER:

Undersøgelsen bygger på interview med 503 kvinder i Danmark mellem 18 og 55 år

Næsten en ud af fem kvinder i Danmark har oplevet online vold og chikane (17 %)

Sociale medier, som kvinder i Danmark poster regelmæssigt på:

  • 40 % bruger Facebook
  • 59 % bruger Facebook Messenger
  • 21 % bruger Instagram
  • 28 % bruger Snapchat
  • 1 % bruger Twitter (brugen af Twitter er lav i alle de lande, Amnesty har lavet undersøgelsen i, men lavest i Danmark)

Hvem udfører digital chikane og vold:

  • I 48 %  af tilfældene var afsenderen af digital chikane kendt 
  • I 67%  af tilfældene var det helt fremmede, der udførte digital chikane
  • I 4 % af tilfældene var det en nuværende eller tidligere partner, der udførte digital chikane
  • I 39 % af tilfædene var den digitale chikane sket for nyligt
  • I 35 % af tilfældene udføres digital chikane og vold af personer, som kvinden kender personligt udenfor internettet

Former for digital vold og chikane:

  • 19 %  blev udsat for trusler om fysiske overgreb
  • 45% blev udsat for sexistisk og kvindefjendsk digital chikane
  • 10 % blev udsat for racistisk digital vold og chikane
  • 13 % blev fik postet personlige detaljer

Der var for få, som svarede på spørgsmål om homofobisk og transfobisk chikane, så vi har ikke specifikke tal for Danmark. Det globale tal er mellem 7 og 10 procent.

Digital vold og chikane er skadelig for kvinder:

  • 71 % af kvinder i Danmark er enige i dette

Digital vold og chikane kan stoppes ved at ignorere det:

  • 6 gange så mange kvinder er uenige i dette udsagn sammenlignet med enige. ( 39 % er stærkt uenige mens 1% er enige)

Hvor mange gerningsmænd:

  • 45 % har oplevet digital chikane fra én person
  • 39 % har oplevet digital chikane fra mere end en person

Handlinger i forhold til digital vold og chikane:

  • 27 % af kvinder i Danmark handlede ikke på den digitale chikane
  • 20 % rapporterede det til den sociale medievirksomhed bag platformen
  • 48 % blokerede den person, som udførte digital chikane

Den ødelæggende effekt af digital vold og chikane:

  • 32 % af kvinder i Danmark var bekymrede for deres fysiske sikkerhed efter digital chikane
  • 12 % var bekymrede for deres families fysiske sikkerhed
  • I 18 % af tilfældene var deres jobudsigter truet
  • I 17 % af tilfældene var forholdet til venner og familie truet

Psykologisk effekt af digital vold og chikane:

  • 28 % var dårligere i stand til at fokusere på hverdagsopgaver
  • 27 % var ikke i stand til at koncentrere sig i længere tid ad gangen
  • 17 % var dårligere i stand til at træffe beslutninger i det daglige
  • 44 % havde problemer med at sove
  • 22 % var ikke i stand til udføre, hvad de normalt udfører på en typisk dag
  • 36 % oplevede stress, angst og panikanfald
  • 39 % følte angst, når de tænkte på at bruge sociale medier eller internettet
  • 49 % oplevede tab af selvtillid og selvværd
  • 58 % følte sig magtesløs i forhold til at gøre noget ved den digitale vold og chikane, de oplevede
  • 33 % følte sig isoleret og trak sig ind i sig selv

Digital vold og chikanes impact på brug af sociale medier:

  • 24 % brugte sociale medier mindre eller stoppede helt med at bruge dem

Regeringens politik i forhold til digital vold og chikane:

  • 34 % synes ikke, at regeringens politik på området er tilstrækkelig

Politiet:

  • 12 % synes, at politiet håndterer sager om digital chikane tilfredsstillende
  • 43 % synes ikke, at politiet håndterer sager om digital chikane tilfredsstillende

Sociale medie platforme:

  • Fire gange så mange synes, at sociale medie platforme som Facebook og Twitter håndterer digital chikane tilfredsstillende
  • 9 % synes, de håndterer det tilfredsstillende, mens 40 % synes utilfredsstillende

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Ipsos MORI for Amnesty International ved hjælp af online spørgeskemaer til et panel på 500 kvinder i alderen 18-55 år i hvert land, som blev udvalgt på basis af det enkelte lands befolkningssammensætning – herunder alder, region og aldersgennemsnit. Kvinderne er alle moderat til aktive brugere af internettet. Undersøgelsen er ifølge Ipsos MORI repræsentativ for kvinder i det enkelte land. Fejlmargenen er mellem 3-4 procent i hvert land.

Undersøgelsen dækker godt 4.000 kvinder i de otte lande. 911 af dem oplyser, at de har oplevet chikane og trusler online. Her af siger de 688, at de har oplevet det på sociale medier.

Dokumentation gør en forskel. Støt vores arbejde nu!