Filippinerne: Civile fanget i kampen om storbyen Marawi

På den filippinske ø Mindanao har civile i månedsvis været fanget under voldsomme kampe imellem militante grupper allieret med Islamisk Stat og det filippinske militær. I de dele af byen Marawi, som har været kontrolleret af de militante grupper, har der foregået en blodig klapjagt rettet mod især byens kristne indbyggere, dokumenterer Amnesty International.

I sin første detaljerede menneskerettighedsanalyse af konflikten imellem militante grupper loyale over for Islamisk Stat og det filippinske militær kan Amnesty afdække, hvordan der under IS-gruppernes besættelse af dele af byen Marawi fra maj til oktober i år foregik en blodig klapjagt rettet mod især byens kristne.

Civile, som formåede at flygte fra byen under de voldsomme kampe, risikerede omvendt tortur og andre overgreb fra de filippinske militær, som i flere tilfælde beskyldte dem for at tilhøre IS.

”De Islamisk Stat-associerede militante gruppers månedlange blodige besættelse af Marawi ramte civile hårdt. Især kristne blev udsat for brutale angreb og grufulde henrettelser”, siger Tirana Hassan, Amnestys direktør for kriseresearch.

Ifølge tal fra de filippinske myndigheder er mere end 1.000 mennesker døde i kampene, som har sendt hundredtusinder på flugt og efterladt storbyen Marawi i ruiner. 





”Marawis civile befolkning har lidt forfærdeligt under en af de mest intense militære operationer i Filippinerne i årtier. De blev fordrevet, da kampene begyndte i maj, og nu vender de i tusindtal tilbage til en by, som nogle steder er fuldstændigt ødelagt, hvor militante grupper har slagtet civile, og hvor begge parter i kampene har begået overgreb”, siger Tirana Hassan. 





Klapjagt på byens kristne

Amnesty har interviewet 48 overlevende samt vidner, hvoraf mange beskriver, hvordan krigere fra de IS-associerede militante grupperinger såsom Maute-gruppen og Abu Sayyaf-gruppen angreb og henrettede civile.

Flere uafhængige vidner beskrev i alt ti episoder, hvor militante dræbte minimum 25 civile med skud eller ved at skære halsen over på dem. Størstedelen af de dræbte blev angrebet, fordi de var kristne. Nogle blev dræbt, mens de forsøgte at flygte.

Om morgenen den 23. maj befandt Adam, en mand i fyrrene, sig på parkeringspladsen uden for hospitalet Amai Pakpak. Her så han tre militante kapre hospitalets ambulance og henrette chaufføren. 

”De bad ham fremsige en muslimsk trosbekendelse, men chaufføren var ikke i stand til at svare, så de skød ham. Så kom de til mig og bad om det samme, men jeg reciterede den, og de lod mig leve”.

Over for Amnesty beretter andre overlevere om at være blevet holdt fanget og brugt som slaver under IS-gruppernes besættelse.  





Mistænkt og tortureret

Amnesty kan desuden dokumentere, at det filippinske militær i nogle tilfælde har tilbageholdt undslupne civile som IS-mistænkte og udsat dem for tortur og anden mishandling. 

Otte overlevere fortæller om at være blevet udsat for overgreb af militæret. Syv af dem var kristne byggearbejdere, som havde været fanget i Marawi af frygt for at forlade byen og for at blive tilfangetaget og dræbt af de militante grupper.

En af dem, en mand som var blevet beskudt af militante under sin flugt, fortæller om mødet med militæret efter flugten:

”Vi troede, vi var i sikkerhed. Men så ankom oversergenten. Så fortalte de os, at vi var ISIS. De tæskede os. Jeg blev slået og sparket. Min kollega fremviste sit ID-kort, men militæret sagde, han var en snigskytte for ISIS. Jeg blev slået med en riffel. De bandt vores hænder og fødder med elkabler. Jeg græd, men de ville ikke lytte. Militæret var meget vredt, fordi 13 af deres mænd var blevet dræbt.”