Titusinder på flugt fra Myanmars militær

 
Udgivet
01.
Nyheder

Titusinder på flugt fra Myanmars militær

Det muslimske mindretal i Myanmar er drevet på flugt til Bangladesh af militæret, der begår voldsomme overgreb mod civile, efter at flere politistationer blev angrebet. Hverken FN, medier eller nødhjælpsorganisationer har adgang til området. Amnesty har researchere i Bangladesh.

Næsten 100.000 indbyggere fra Rakhine-provinsen i Myanmar er ifølge FN flygtet til Bangladesh i den seneste uge på flugt fra militærets voldsomme overgreb, drab på civile og nedbrændinger af hele landsbyer. Indbyggerne tilhører altovervejende den muslimske minoritet rohingya, som i årtier har været forfulgt og undertrykt i det primært buddhistiske Myanmar. Mindst 400 meldes dræbt den seneste uge, og tallet frygtes at stige.

Myanmar har nu fuldstændig lukket grænserne til den voldshærgede provins, så både FN, medier og nødhjælpsorganisationer er afskåret fra at undersøge situationen. Amnesty International har sendt et hold af kriseresearchere til Bangladesh for at indsamle øjenvidneberetninger og dokumentation fra de tusindvis af mennesker, der er undsluppet militærets jernnæve.

Humanitær katastrofe

Amnestyappellerer til, at Myanmars hær indstiller sine kamphandlinger, der efter alle pejlemærker at dømme udgør krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

”Rakhine-provinsen står på afgrunden af en humanitær katastrofe. Intet kan retfærdiggøre, at en stat afskærer livsnødvendig hjælp til en hel befolkning. Ved at blokere adgangen for humanitære organisationer, har Myanmars myndigheder sat titusindvis af menneskers liv på spil, og de udviser et afstumpet syn på menneskeliv”, siger Tirana Hassan, der er leder af Amnestys kriseberedskab.

Tirana Hassan befinder sig i byen Cox’s Bazar i Bangladesh, hvor hun er vidne til hjerteskærende scener. I forvejen lever omkring 400.000 rohingyaer som flygtninge og udokumenterede migranter i og omkring Cox’s Bazar, hvor de er ankommet til siden 1970’erne – på flugt fra forfølgelse og diskrimination i Myanmar.


Børn fra det muslimske mindretal rohingyaerne står midt i resterne af de nedbrændte skure, som var deres hjem. Rohingyaerne er i årtier blevet udsat for brutale overgreb fra Myanmars væbnede styrker. Billedet er fra maj 2016. 


Landminer ved grænsen

Den nye bølge af flygtninge begyndte den 25. august, hvor den militante gruppe Arakan Rohingya Salvation Army påtog sig ansvaret for et angreb på et dusin militære checkpoints og politistationer.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Myanmar nu begyndt at lægge landminer tæt på grænsen til Bangladesh for dels at forhindre de flygtede rohingyaer i at vende hjem, dels ramme de indbyggere, der fortsat forsøger at komme ud af Myanmar.

Øjenvidner fortæller til Amnesty, at tusinder af rohingyaer er strandet i bjergene i den nordlige del af Rakhine-provinsen, hvor de ikke kan få nogen form for beskyttelse, mad eller tag over hovedet. Samtidig meddeler kilder, som stadig befinder sig i Rakhine, at de tilbageværende indbyggere sulter i deres hjem, at markeder og butikker er lukket, og at myndighederne bruger manglen på mad og vand som et våben.

Drab og tortur

De militære aktioner mod rohingyaerne begyndte allerede i slutningen af sidste år. Dengang dokumenterede Amnesty omfattende overgreb, drab, tortur, voldtægt og nedbrændinger af landsbyer, og samme mønster gentager sig nu i endnu større omfang, frygter Tirana Hassan.

”Militærets reaktion på de militantes angreb har været voldsomt ude af proportioner. Voldskampagnen rammer endnu en gang den helt almindelige rohingya på basis af deres etnicitet og religion. Det må stoppe omgående”, siger hun.