Én million kinesere i hemmelige lejre

Én million kinesere i hemmelige lejre

Amnesty International vurderer, at op mod én million mennesker bliver holdt fanget i genopdragelseslejre i det nordvestlige Kina. Ifølge styret sker det for at undgå ekstremisme og terrorisme og for at opnå ”etnisk helhed”. Reelt kan en smule kontakt til familien uden for Kina sende indbyggerne i lejre med hjernevask og tortur.

Kairat Samarkan er fra regionen Xinjiang i det nordvestlige Kina. I oktober 2017 vendte han hjem efter et familiebesøg i nabolandet Kasakhstan. Og så blev han arresteret.

Til Amnesty fortæller Kairat Samarkan, hvordan han med lænker om arme og ben fik en hætte over hovedet og blev tvunget til at stå helt stille i 12 timer.

Der var op mod 6.000 andre fanger i lejren, hvor alle skulle synge politiske slagsange og læse tekster med taler fra Kinas kommunistiske parti. Fangerne måtte ikke tale sammen, og inden hvert måltid skulle de messe navnet på Kinas øverste leder – ”Længe leve Xi Jinping, længe leve Xi Jinping”.

Kairat fortæller til Amnesty, at forholdene i lejren bragte ham til randen af selvmord, inden han blev løsladt.

Masseinterneringer og overvågning

Skæbnen for op mod én million indbyggere i regionen Xinjiang er nu ukendt, og familierne til langt de fleste internerede får ingen information overhovedet om deres pårørende. Det konkluderer Amnesty international i rapporten ”China – Where Are They?”

Kina har i de seneste år intensiveret sine krænkelser overfor Xinjiang-regionens befolkning, som hovedsageligt består af muslimer. De største etniske minoritetsgrupper er uighurerne og mennesker med familie i Kasakhstan.

Kinas øverste ledelse ønsker officielt at slå ned på ekstremisme for at forebygge for eksempel terrorisme, og den tilstræber at opnå ”etnisk helhed”. Krænkelserne tog fart, da de særdeles restriktive og diskriminerende ”forordninger mod de-ekstremering” blev indført i marts 2017.

Indbyggerne risikerer internering ved alene at vise deres religiøse eller kulturelle tilhørsforhold. Det kan ske ved at bære et ”unormalt” skæg, slør eller tørklæde, ved at bede en bøn eller faste eller alene ved at afvise tilbud om alkohol. Det er ligeledes farligt at være i besiddelse af bøger eller artikler om islam eller uighurernes kultur.

Indbyggerne i regionen risikerer også myndighedernes mistanke, hvis de tager på udlandsrejse til for eksempel Kasakhstan for at besøge familie eller venner, mens de allestedsværende checkpoints nu er en rutinemæssig del af dagligdagen, og som af myndighederne bliver brugt til at undersøge indholdet af folks mobiltelefoner for mistænkeligt indhold. De samme checkpoint er spækket med elektronisk udstyr, der kan genkende ansigter og dermed folks identitet.

Bota Kussaiyn boede oprindeligt med sin familie i regionen Xinjiang, men de flyttede til Kasakhstan i 2013. Sidst Bota Kussaiyn havde kontakt med sin far var via WeChat i november 2017, kort efter han havde rejst til Xinjiang for at konsultere en læge. De kinesiske myndigheder konfiskerede hans pas, og via familiemedlemmer fandt datteren senere ud af, at han var blevet interneret i en opdragelseslejr. Resten af familien i regionen Xinjiang har nu afbrudt enhver kontakt til Bota Kussaiyn, fordi de frygter repressalier.

Til Amnesty siger Bota Kussaiyn: ”Min far er en helt almindelig borger. Vi var en lykkelig familie før han blev tilbageholdt. Vi grinede sammen. Nu kan vi ikke grine mere, og vi kan ikke sove om natten. Vi lever i frygt hver eneste dag. Det hele har gjort stor skade på min mor. Vi ved ingenting, om hvor han er. Jeg vil så gerne se min far igen”.

Farlig brug af apps

Personer kan komme under mistanke ved myndighedernes rutinemæssige overvågning af meddelelser sendt på sociale medier som WeChat, der ikke bruger end-to-end kryptering. Brug af alternative apps med kryptering, som WhatsApp, kan også føre til internering.

Syrlas Kalimkhan har til Amnesty sagt, at han installerede WhatsApp på sin fars telefon og afprøvede det ved at skrive, "Hej, far." Senere udspurgte politiet faderen Kalimkhan Aitkali på 53 år, hvorfor han havde WhatsApp på sin telefon. Han blev senere interneret i en genopdragelseslejr.

Myndighederne beskriver lejrene som ”centre-for-forvandling-gennem-uddannelse", men de fleste indbyggere kalder dem blot genopdragelseslejre.

De, der sendes til lejrene, har hverken været for en dommer eller har haft adgang til juridisk bistand, og de har derfor ikke haft mulighed for at udfordre myndighedernes anklager. Fangerne kan uden kontakt til omverden risikere at være interneret i månedsvis, da det er myndighederne, der afgør, hvornår en person er ”forvandlet”.

”De såkaldte genopdragelseslejre er steder, hvor der bliver udført hjernevask, tortur og afstraffelse, der vækker minder om den mørkeste tid under Mao-æraen, da enhver, der var under mistanke for ikke at være loyal nok over for staten og Kinas kommunistiske parti, kunne ende i Kinas berygtede arbejdslejre. Mennesker, der primært tilhører de muslimske mindretal, lever i konstant frygt for, at de selv eller deres familie bliver interneret”.

- Nicholas Bequelin, Amnestys direktør i Østasien

Lejrenes fangevogtere står klar med en lang række straffe til dem, der modstår indoktrineringen og ikke udviser tilstrækkelige fremskridt.  De strækker sig fra verbale overfald, fratagelse af de daglige måltider og isolation til under tvang at stille sig i ekstremt stressende positioner. Der er rapporteret om dødsfald i lejrene - herunder selvmord blandt dem, der ikke kan udholde mishandlingen.

Et globalt problem

Mange familiemedlemmer og venner i udlandet rapporterer, at situationen får dem til at føle sig ansvarlige og "skyldige" for deres familiemedlemmers skæbne, fordi det tilsyneladende er netop disse udenlandske forbindelser, der i mange tilfælde retter myndighedernes søgelys mod deres kære i Xinjiang.

Myndighederne beskylder dem for at have bånd til udenlandske grupper, der promoverer ekstremistiske religiøse synspunkter eller planlægger terroraktioner. Det virkelige formål synes ifølge Amnesty imidlertid at være at afskære kontakten til omverdenen, så myndighederne i hemmelighed kan holde sit jerngreb om regionens etniske minoriteter.