Klapjagt på de fattige - advokaten

 
Udgivet
01.
Mød advokaten

Klapjagt på de fattige

Filippinernes præsident Dutertes krig mod narko har indtil videre kostet op mod 30.000 mennesker livet. Mød advokaten, der gør alt for at bremse dødspatruljerne.

”Jeg hedder Kristina Conti. Jeg er advokat, men først og fremmest er jeg menneskerettighedsaktivist. Netop nu fører jeg fem sager for familier, hvis familiemedlemmer er blevet skudt og dræbt af politiet.  I alt bliver der nok ført lidt over 20 sager mod politiet – en lang vej fra de 30.000 drab.

Vi har at gøre med de perfekte ofte. Ikke blot lægger de ikke sag an, de bebrejder også sig selv. Mordene finder sted i fattige kvarterer i byerne, hvor folk er meget udsatte og ikke ved bedre. Og så er folk bange, særligt øjenvidnerne. De kender konsekvenserne af at gå imod politiet og de ved, at det næste mord kan ramme dem eller deres familie. Og hvem skulle de anmelde det til? De politibetjente der begår drabene? De har ingen steder at vende sig hen.

Jeg har udviklet en uhyggelig vane med at kigge mig over skulderen, når jeg går til og fra arbejde. Jeg stirrer intenst på alle motorcykler, der kommer min vej, for drive-bys er desværre en del af virkeligheden her, og advokater bliver ofte dræbt nær deres kontor eller hjem.

Når Dutertes krig mod narko udfordres i retten, vakler den. Senest har vi fået politiet til at forpligte sig til at sætte en stopper for deres hus-til-hus narkotests i Payatas. Jeg oplever både sejre og tilbageskridt i retten. Men der er ikke andet at gøre end at holde blikket rettet mod det større mål; at få stillet Duterte til ansvar for sine forbrydelser”.  


Mød andre, der gør alt for at bremse dødspatruljerne


Roger Herrero blev skudt i hovedet og overlevede ved at spille død.

Læs historien her


Normita Lopez har mistet sin søn til narkokrigen - nu vil hun have retfærdighed.

Læs historien her