"Sæt menneskerettighederne på skoleskemaet" Danmark Menneskerettighedserklæring Menneskerettigheder

 
Udgivet
01.
Portræt

"Sæt menneskerettighederne på skoleskemaet"

Vi skal have fat i børnene for at genskabe respekten for menneskerettighederne, mener forfatteren Knud Romer, der som søn af en tysk krigsflygtning blev stærkt grebet, da han så syriske flygtninge vandre på motorvejene på sin fødeø Falster.

FN’s Verdenserklæring om Menneske-rettigheder fyldte 70 år i december. Hvad tænker du om menneskerettighedssituationen i Danmark lige nu?

Det er faktisk ret grotesk, at menneskerettighederne – kronjuvelerne af den menneskelige evolution – kun er 70 år. 70 år! Beatles var jo nærmest dannet på det tidspunkt. Og man tror, det er løgn, når demokratisk valgte politikere nu sidder inde på Christiansborg og siger, at de vælger at se bort fra dem, uden at det udløser et ramaskrig af forargelse. Det er jo crazy shit, at man fra regeringens side siger, at man vil gøre det så ubehageligt som muligt for flygtninge at være i Danmark. Tænk sig at komme til et sted, hvor du ikke er velkommen og skal leve under så kummerlige forhold som muligt, så du hurtigst muligt forlader landet igen.

Hvad er din forklaring på, at menneske-rettighederne er kommet under pres – også herhjemme?

Normalt ville man sige, at det skyldes lavkonjukturer. At når krybben er tom, så bides hestene. Men sådan er det jo ikke. I en tid med en meget høj velstand sker der en systematisk overførsel af midler fra de svagest stillede til middelklassen. Samtidig kaster man sig over minoriteter og laver maskerede særlovgivninger som niqab-forbuddet, der er rettet mod færre mennesker, end der er på et fodboldhold. Det er for så vidt et indgreb over for ens borgerlige rettigheder, samtidigt med, at det forvandler et undertrykkelsessymbol til et symbol for modstand, og kun er ude på at tegne et negativt billede af udlændinge generelt og provokere til konflikt. Globaliseringen får skylden for den her nationale oprustning; folk føler sig presset på arbejdsmarkedet og på deres identitet. Men jeg synes godt nok, at det står meget svagt til med identitetsdannelsen, hvis 250.000 mennesker med muslimsk baggrund kan true seks millioner menneskers kulturelle identitet.

Hvor bliver menneskerettighederne konkrete for dig?

Jeg kommer selv fra en flygtningefamilie – min mor flygtede fra Tyskland til Danmark under krigen – så det var utåleligt for mig at se de syriske flygtninge gå på motorvejene på Falster, hvor jeg er vokset op. Det var mennesker i fuldkommen hjælpeløs nød, og hvis man ikke griber ind der, så griber man aldrig ind. I sådan en situation er der noget, som står over retsplejeloven og straffeloven, fordi det simpelthen er mere vigtigt – og det er menneskeværdighed, frihed og forpligtelsen til at hjælpe folk i nød.

Hvorfor er det vigtigt at holde fast i menneskerettighederne?

Lige for tiden er der en konstant diskussion af, hvornår du er fuldgyldigt medlem af samfundet - hvornår er du statsborger og kan nyde dine statsborgerlige rettigheder. Nationalstaten beskytter jo ikke mennesker. Den beskytter statsborgere. Og der er det jo skønt med de her universelle rettigheder, som ikke er til diskussion. Problemet er bare, at demokratiet kan afskaffe rettigheder, hvis der er flertal for det, som man ser det i både Danmark og udlandet lige nu.

Hvad skal vi gøre for at genskabe respekten for menneskerettighederne?

Hvis vi skal have dem ind på lystavlen igen, nytter det ikke noget med de voksne. Så skal de på skoleskemaet. Børnene skal lære, hvordan det var før, vi havde menneskerettigheder, og hvordan det ville se ud, hvis de blev sat ud af spil. Det kunne man for eksempel gøre ved at tage fat i deres egen sårbarhed: Hvordan er forholdene i skolegården uden rettigheder? Er du nogensinde blevet mobbet? Er du bange for at få tæv? Bliver du behandlet vilkårligt og uretfærdigt af autoriteter? Så kan det være, at vi får en generation, der igen værdsætter menneskerettighederne.