Vietnam slår hårdere ned på kritik

 
Udgivet
01.
Rapport

Vietnam slår hårdere ned på kritik

Det er blevet farligere at være fredelig aktivist i Vietnam. Hver tiende aktivist, der sidder fængslet, er dømt for kritiske ytringer på nettet - f.eks. på Facebook.

På blot et år er antallet af vietnamesiske aktivister, der sidder fængslet for deres fredelige protester, steget med en tredjedel.

Forklaringen skal findes i en ny straffelov, der gør det nemmere for myndighederne at retsforfølge aktivister og regeringskritikere. De 128 aktivister – 111 mænd og 17 kvinder - afsoner under umenneskelige forhold i landets fængsler, hvor Amnesty har dokumenteret brug af tortur og anden mishandling. Fangerne nægtes lægehjælp, rent vand og frisk luft.

Et stigende antal aktivister afsoner fængselsdomme for at have ytret sig fredeligt på de sociale medier, for eksempel med kritik af korruption. Flere af fangerne, der tæller advokater, bloggere, miljøaktivister og demokratiforkæmpere, afsoner lange fængselsdomme efter farcelignende retssager.

57-årige Bùi Hiếu Võ, en mekaniker fra byen Ho Chi Minh, brugte Facebook til at dele sine holdninger til politiske og økonomiske forhold. I marts 2017 blev han arresteret og sigtet for at have ”udført propaganda imod staten”. Den 9. maj 2018 blev han idømt en fængselsstraf på fire et halvt år.  

Læs mere om de indsatte her