EU skal lægge sig i selen for at styrke LGBTI+ personers rettigheder

 
Udgivet
01.
Feature

EU skal lægge sig i selen for at styrke LGBTI+ personers rettigheder

Det går langsomt med fremskridtene for LGBTI+ personer i Europa, og i visse lande går det i den forkerte retning. Gør EU nok for at beskytte sine LGBTI+ borgere?

I Danmark nyder LGBTI+ personer godt af deres fulde rettigheder.

Sådan lyder fortællingen i hvert fald ofte. Virkeligheden er dog, at danske LGBTI+-personer stadig risikerer at møde diskrimination og chikane. At det stadigvæk ikke er en selvfølge, at de får opfyldt deres grundlæggende menneskerettigheder som eksempelvis lige adgang til sundhed eller retten til at definere sin egen kønsidentitet.

I en undersøgelse om LGBTI+ personers rettigheder foretaget af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder fra maj 2020, fortæller 31 procent af de danske deltagere, at de er blevet udsat for diskrimination i løbet af det seneste år. 29 procent har oplevet at blive chikaneret.

Afholder sig fra at holde kæresten i hånden

Endnu værre ser det ud i andre af EU’s medlemslande, allerværst i Litauen, Bulgarien og Grækenland. I Litauen har hele 55 procent oplevet diskrimination for eksempel på job- og boligmarkedet, i nattelivet eller hos lægen. 

Undersøgelsen, som i alt 140.000 europæere har deltaget i, viser overordnet set, at der ikke er sket mange fremskridt for LGBTI+personers rettigheder i Europa de seneste syv år.

Selvom flere LGBTI+ er sprunget ud, holder over halvdelen sig stadig fra at holde deres partner i hånden på gaden. Gruppen er oftere end andre grupper udsat for seksuelle overgreb, særligt trans- og interkønnede personer, men anmelder sjældent på grund af manglende tillid til retssystemet.

Parlamentsmedlemmer som aktivister

Der er altså nok for EU at tage fat på. Derfor satte Copenhagen Pride og Europaparlamentet i Danmark i anledning af Pride-ugen tre danske medlemmer af Europa-Parlamentet stævne for sammen med Amnesty at diskutere, hvordan vi bedst styrker LGBTI+ personers rettigheder.

Foto: Asger Christensen (V), Karen Melchior (RV) og Kira Peter-Hansen (SF) fra Europa-Parlamentet.

Karen Melchior (RV), Kira Peter-Hansen (SF) og Andreas Christensen (V) er engagerede i LGBTI+ rettigheder, og de to førstnævnte sidder som medlemmer af intergruppen for LGBTI i Europa-Parlamentet.

Og parlamentsmedlemmerne kan spille en vigtig rolle når det handler om at skabe forandring i de lande, hvor LGBTI+ personer udsættes for diskrimination, mener Amnestys seniorrådgiver på området, Helle Jacobsen. Både når det handler om at forsøge at påvirke hvilke lovgivninger, der indføres, men også på et mere aktivistisk plan:

”Da jeg for 10 år siden var i Litauen for at samarbejde med den lokale LGBTI+-gruppe om at få tilladelse til at afholde landets første pride, gjorde det en stor forskel, at medlemmer af EU-parlamentet lagde pres på ved at deltage i møder med de litauiske myndigheder og efterfølgende gå med i priden,” fortæller Helle Jacobsen. 

LGBTI+ fri zoner

Helle Jacobsen kritiserer dog også EU for ikke at gøre nok ved problemerne. Selvom det i EU-traktaten står sort på hvidt, at EU skal modarbejde diskrimination af mennesker på baggrund af køn, nationalitet og seksuel orientering, har flere medlemsstater en noget anden adfærd. Litauen har i årevis haft en lov mod såkaldt ”homoseksuel propaganda mod børn”, og i Polen har 80 byer erklæret sig som ”LGBT-fri zoner”. 

Karen Melchior erklærer sig enig i, at EU bør gøre mere:

”Det er vigtigt at beskytte retsstatsprincipperne, det vil sige menneskerettighederne – for LGBTI-rettigheder ER menneskerettigheder. Fra parlamentets side skal vi lægge pres på regeringer i EU for at få ændret forældet og diskriminerende lovgivning, men også forhindre vedtagelse af ny lovgivning. Vi skal støtte op om de aktivister, der er i Europa, så deres arbejde bliver løftet,” siger hun.

Hun foreslår også oprettelsen af et ligestillingsministerråd, hvor ministre kan mødes på tværs af EU og tage relevante emner op. 

Seksuelle minoriteter skal tænkes ind i lovgivning

Kira Peter-Hansen (SF) betegner diskriminationen som en form for krig mellem tilbageskridt og fremskridt i EU, hvor det er afgørende, at vi stiller os på den rigtige side. Hun mener, vi bør brede rammen ud, når det handler om LGBTI-personer, så man ikke kun taler om køn og seksualitet men også om kønsidentitet, kønskarakteristika og kønsudtryk.

”Vi skal have en så bred ramme som muligt om den lovgivning, som vi laver. Og når vi generelt laver lovgivning, fx på beskæftigelsesområdet, skal vi sikre, at det inkluderer alle køn og seksualiteter,” siger Kira Peter-Hansen.

Asger Christensen (V) fremhæver også, hvordan lovgivning ikke gør det alene.

Vi må aldrig gå på kompromis med de menneskeretslige forpligtelser, men der også oplysning og undervisning til for at gøre op med fordommene," siger han.

Asger Christensen fortæller, hvordan hans søn, Simon, der er homoseksuel, har oplevet både diskrimination og afstandstagen. Heller ikke i Danmark er vi endnu i mål, når det handler om retten til at elske, hvem man vil.

Læs mere om Amnestys arbejde for LGBTI+ rettigheder