HVIDERUSLAND: UNG MAND FÆNGSLET OG ISOLERET EFTER CYKELDEMO

Aktionen er afsluttet...

...og underskrifterne sendt afsted. Tilmeld dig vores gratis sms-service og få automatisk besked, næste gang vi har en underskriftsindsamling.

01.
Kort sagt

HVIDERUSLAND: UNG MAND FÆNGSLET OG ISOLERET EFTER CYKELDEMONSTRATION

Under en cykeldemonstration i Minsk anholdt politiet 23-årige Dzmitry Paliyenka, og han blev dømt til to års fængsel. Nu isolerer vagterne ham fra omverdenen. Selv de andre indsatte straffes, hvis de taler med ham.

10 dage er lang tid uden at tale med nogen. Men det er ikke bare i de 10 dage om måneden, hvor 23-årige Dzmitry Paliyenka er i isolation i fængslet, han føler sig ensom. Resten af tiden er det nemlig rigtig svært for ham at komme i kontakt med familie og venner. Når han forsøger at sende et brev, kommer det stort set aldrig frem. Og da hans venner afholdt en brevskrivningskampagne ved nytår sidste år, for at vise deres solidaritet med ham, modtog han ikke et eneste brev. Selv de andre indsatte i fængslet har vagterne beordret til ikke at tale med ham, og de der gør, straffes.

Dzmitry blev i oktober 2016 idømt to års fængsel blandt andet for at rive i en politibetjents jakke i stykker under et fredeligt cykel-event i Hvideruslands hovedstad Minsk den 29. april 2016, hvor demonstranterne protesterede mod flere restriktioner over for cyklister. Han var den eneste demonstrant, der blev dømt. Under retssagen indrømmede betjenten dog, at han ikke kunne være sikker på, at det rent faktisk var Dzmitry, der havde ødelagt hans jakke. Og der var ingen andre vidner. Alligevel blev han dømt skyldig.

Det er ekstremt svært for Dzmitry at kommunikere med omverdenen - møderne med hans advokat, hans far og al hans post bliver monitoreret og censureret af fængselsbetjentene. Han har dog fortalt dem, at han fik et sår på benet for to måneder siden, der ikke er helet, og som lægerne i fængslet nægter at behandle. Det er uvist, hvordan han har fået såret. Dzimitry lider også af astma. Vagterne har sat ham til at arbejde i et miljø med meget støv, hvilket har forværret hans astma. Vi ved ikke, om han får behandling for sin astma, men hans nærmeste er bekymrede for, at han ikke gør.

Skriv under, så opfordrer vi myndighederne til øjeblikkeligt og uden betingelser at løslade Dzmitry Paliyenka, der udelukkende er dømt for sin fredelige aktivisme.

Op til løsladelsen vil Amnesty også opfordre myndighederne til at give Dzmitry behandling for sin astma og sit sår og sørge for, at han ikke får arbejde, der skader hans helbred. Og vi vil opfordre til, at Dzimitry får mulighed for at komme i kontakt med sin familie og lov til at tale med sin advokat i fortrolighed. 


02.
Video