Israel

Aktionen er afsluttet...

...og underskrifterne sendt afsted. Tilmeld dig vores gratis sms-service og få automatisk besked, næste gang vi har en underskriftsindsamling.

01.
Kort sagt

Israel: Ophæv den ulovlige blokade af Gaza

I denne måned er det 11 år siden, Israel startede den ulovlige blokade af Gazastriben. Skriv under og mind Israels premierminister Benjamin Netanyahu om, at det er på tide, han ophæver blokaden.

Siden den 30. marts 2018 har israelske soldater og snigskytter dræbt over 100 palæstinensere og såret tusindvis. Mindst 12 af de dræbte var børn. Det skete under demonstrationer langs hegnet mellem Gaza og Israel. Palæstinensernes formål med protesterne var blandt andet at opfordre til en ende på Israels ulovlige land-, luft- og havblokade.

Fodboldspilleren Mohammad Khalil Obeid var i blandt demonstranterne. Han blev skudt i begge knæ af israelske soldater, da han protesterede fredeligt tæt ved grænsen til Israel, imens han filmede med sin ryg mod grænsen. Skuddene har sat en stopper for hans fodboldkarriere, og han har nu brug for en operation for at kunne gå igen. Videoen nedenfor viser det øjeblik, han blev skudt. I optagelserne står han langt fra hegnet og udgør ingen trussel mod de israelske soldater.

 "Vi ville formidle budskabet til alle organisationer, lande og statsoverhoveder, så de kunne se, hvad vi går igennem, fordi ingen vil acceptere det nogen steder i verden," siger han.

Under Israels ulovlige blokade af Gaza er bevægelsesfriheden for de ​​mennesker, der bor i området begrænset til, hvad det israelske militær kalder "ekstraordinære humanitære formål". Det vil sige, at det nærmest kun er folk med akutte helbredsproblemer eller fremtrædende palæstinensiske erhvervsfolk, der kan passere grænsen mellem Israel og Gaza.

Blokaden har store konsekvenser for de mennesker, der bor i Gaza. De mange krige har resulteret i dårlig infrastruktur, et svækket sundhedssystem og en økonomi, der er i bund. Tusinder lider af helbredsproblemer, der kræver akut medicinsk behandling uden for Gazastriben, hvor israelerne ofte nægter dem adgang. Og hospitalerne i Gaza har ikke ressourcerne til at kunne klare presset.  

Som besættelsesmagt har Israel en forpligtelse til at sikre, at civilbefolkningens grundlæggende behov er opfyldt. De israelske myndigheder skal straks ophæve den ulovlige blokade og stoppe deres isolation af Gazas befolkning. Det internationale samfund kan ikke fortsætte med at vende det blinde øje til de forfærdelige krænkelser af menneskerettighederne, der finder sted i Gaza hver dag.


02.
Video