LIfeline

01.
Kort sagt

Følg med i årets underskriftsindsamlinger

Her kan du få et overblik over årets aktioner på Lifeline. Hvem har vi indsamlet underskrifter for, og er der sket nyt i sagen?


02.
Årets sager

Stop Googles planer om censur i Kina

Ups! Der er vist sket en fejl. Det tyder på, at Googles planer om at gennemføre den censurerede søgemaskine Dragonfly i Kina nu ”er sat på pause”. Men de må vist have sagt forkert – for de skal da stoppe alle planer om censur helt.

35.215 danskere og færinger skrev under mod Googles planer om en censureret søgemaskine i Kina. 


Homoseksuelle tortureres til døde i Tjetjenien

Mindst to personer er blevet tortureret til døde, og flere holdes indespærret i en ny bølge af forfølgelse mod homoseksuelle i Tjetjenien. Hjælp os med at stoppe overgrebene!


Mladen Antonov / AFB

Det danske Jehovas Vidne Dennis Christensen er anklaget for ekstremisme og eskorteres ind til retssalen for at høre sin dom i byen Oryol i Rusland onsdag den 6. februar 2019.

Haster: Dennis Christensen skal løslades omgående

Et dansk medlem af Jehovas Vidner i Rusland er idømt seks år i straffelejr udelukkende for at udøve sin tro. Vi har brug for din underskrift til at lægge pres på Rusland, så Dennis Christensen bliver løsladt omgående.

39.863 danskere og færinger skrev under for Dennis Christensens frihed.

OPDATERING, 23. MAJ 2019: Dennis Christensens dom på seks år stadfæstes idag ved retten i russiske Orjol. Amnestys generalsekretær Trine Christensen kalder det "ubegribeligt", at Dennis Christensens anke ikke blev hørt. "Dennis Christensen er desværre blot én ud af mange, der chikaneres, tilbageholdes og fængsles i Rusland udelukkende, fordi de praktiserer deres religion", siger hun.


Fængslet for sin kamp imod dødsstraf

Atena Daemi har brugt de sociale medier til at kritisere Irans brug af dødsstraf. Det har kostet hende syv års fængsel. Din underskrift kan hjælpe hende ud i friheden.