AKTION: MYANMAR

01.
Skriv under

Myanmar: I fængsel for at gøre grin med militæret

Paing Phyo Min skal sidde seks år i fængsel – udelukkende fordi han har optrådt med et satirisk indslag, der kritiserede militæret i Myanmar. Vær med i kampen for hans løsladelse. Skriv under for Paing Phyo Min nu!


Paing Phyo Min (aka De Yay) elsker at synge, spille guitar og er stor fan af Taylor Swift. Han er 22 år og medlem af poesigruppen Peacock Generation. Gruppen laver en traditionel form for poetry slam, som hedder Thangyat. Thangyat går ud på at blande komedie og musik og bliver som regel opført i april under festivalen ”New Year Water” i Myanmar.

I april og maj 2019 blev Paing Phyo Min og seks andre Peacock Generation-medlemmer anholdt efter at have optrådt på festivalen udklædt som soldater. De gjorde grin med militæret; sagde at det ikke kunne tåle kritik, at det klamrede sig til magten og sendte landet på fallittens rand, mens generalerne skrabede penge til sig.

Paing Phyo Min blev idømt seks års fængsel. Han blev blandt andet dømt for at have opfordret officerer i militæret til at opgive deres pligter og for at dele billeder og videoer af gruppens optræden. Myndighederne mente, at et billede af en hund i militæruniform var særligt provokerende.

"Vi har optrådt med Thangyat hvert år siden 2013. Vi har udtrykt, hvad der er galt i vores samfund og kritiseret regeringen. Men i 2019 kom vi så i militærets søgelys. De underminerer den demokratiske overgang i Myanmar. de kan fængsle os, men de kan ikke stoppe os fra at sige vores mening." 

Paing Phyo Min

Vær med til at kræve, at styret i Myanmar løslader Paing Phyo Min øjeblikkeligt. Skriv under nu!


02.
Baggrund

Vores krav

Vi kræver, at:

  • Styret i Myanmar skal løslade Paing Phyo Min med det samme
  • Alle anklager mod Paing Phyo Min skal ophæves

Hvad sker der med din underskrift?

Vi overleverer underskrifterne til myndighederne i Myanmar. 


Hvorfor skal jeg skrive under?

Hver underskrift bidrager til at lægge pres på myndighederne, så de forhåbentlig løslader Paing Phyo Min

Gå til toppen

Skriv for liv 2020

Sagen om Paing Phyo Min er også en del af den årlige Skriv for Liv-kampagne.

Skriv for Liv er Amnesty Internationals globale kampagne, hvor du kan skrive breve til mennesker, der sidder uretfærdigt fængslet, eller på anden måde får deres rettigheder krænket. Du kan også skrive breve til dem, der står bag krænkelserne og kræve handling.

Du kan stadig nå at tilmelde dig, så sender vi kampagnematerialer hjem til dig. 

Tilmeld dig her >>

Vær med i Skriv for Liv som lærer

Er du lærer kan du også bestille vores gratis undervisningsmaterialer, der styrker elevernes forståelse for omverdenen, og giver dem en interkulturel indsigt på baggrund af autentiske sager. 

Bestil undervisningsmaterialerne her >>