Tortur og dødsstraf
Hver dag bliver folk henrettet og dømt til døden. Ofte efter uretfærdige retssager eller for forbrydelser, som ikke burde være kriminelle.
Om Dødsstraf
Dødsstraf er den ultimative straf, og man kan aldrig være sikker på, at den ikke rammer uskyldige.
Situationen i dag
Ved udgangen af 2019 var der 106 lande, der helt havde afskaffet dødsstraf, mens 142 lande havde afskaffet dødsstraf i enten lov eller praksis. Sidstnævnte betyder, at landet ikke har henrettet nogen de sidste 10 år. 56 lande praktiserer desværre stadig dødsstraf.
I 2019 forekom 86 procent af alle rapporterede henrettelser i bare fire lande: Iran, Saudi Arabien, Irak og Egypten.
Heldigvis er antallet af henrettelser verden over faldet til det laveste niveau i ti år, viser Amnesty Internationals årlige rapport om den globale brug af dødsstraf og henrettelser.
Vores arbejde
Arbejdet for at få myndigheder til at forbyde dødsstraf koster penge. Vi har bl.a. researchere i lande som USA og Kina, der laver lobbyarbejde for at påvirke myndighederne og dokumenterer dødsdomme og henrettelser. Vi har brug for din støtte til at kunne fortsætte arbejdet!
Billedet er taget af James Reynolds.