Retten til liv
Retten til liv

Alle har ret til liv, frihed og sikkerhed. (Artikel 3) 

Sådan fungerer det

Når du giver en menneskerettighed i gave, kan du vælge et gavebevis, som du kan give til en, du holder af. Gavebeviset repræsenterer retten til liv.

Dit køb fungerer som en donation til vores arbejde med menneskerettighederne.

Alle mennesker har ret til liv, og til at leve i frihed og i sikkerhed. Desværre er det langt fra alle, der lever sådan et liv.  

Rundt om i verden frarøves mennesker denne ret. Det ser vi blandt andet i Iran, Kina og Saudi-Arabien, der i 2024 stod for ni ud af ti henrettelser på verdensplan.

Dødsstraf er en krænkelse af retten til liv. I Amnesty arbejder vi aktivt imod dødsstraf og det har vi gjort siden 1977. Vi afdækker og dokumenter dødsdomme og henrettelser ved hjælp af verdensomspændende research. Dokumentationen offentliggør vi for at mobilisere et pres på beslutningstagere og ansvarlige myndigheder.

Og vores arbejde virker. Da vi begyndte vores arbejde for at stoppe brugen af dødsstraf i 1977, havde kun 16 af verdens lande afskaffet dødsstraf i lov eller i praksis. I dag har omkring to tredjedele af verdens lande afskaffet dødsstraf.