De komplekse rettigheder
En række kendte forfattere, politikere og andre har skrevet disse tankevækkende essays der stiller skarp på den altid aktuelle debat om menneskerettighederne.
De tankevækkende essays
Alle forfatterne anerkender menneskerettighedernes berettigelse, og du kan anvende teksterne til at drøfte samfundsmæssige forhold. Nogle essays er også velegnede til at få en filosofisk diskussion med dine elever. Det kan være med til at sætte en anden vinkel på hvad menneskerettigheder er og betyder for det enkelte menneske.
Ved at arbejde med teksterne bliver dine elever klar over at det er vigtigt at råbe op når menneskers rettigheder krænkes. Det gælder over hele verden.
- Nogle forfattere fortæller om personlige hændelser hvor de har haft krænkelser af menneskerettighederne helt inde på livet.
- Andre beskriver en bestemt rettighed som de har et særligt forhold til.
- Og enkelte fortæller hvad de selv gør for at styrke menneskerettighederne.
Opgavehæftet
Opgaverne arbejder med temaer der er relevante for folkeskolens ældste elever, således at de forstår hvor komplekse menneskerettighederne er. Emnerne er særligt egnede i fagene dansk og samfundsfag. Der er gode forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med teksterne og hvilke problemstillinger, der er relevante at diskutere. Materialet egner sig både til at kopiere og til at dele ud.