Oplæg Foredrag Undervisning Skole Lærer

01.
Kort sagt

Oplæg om menneskerettigheder

Inspirerende og gribende oplæg -  det koster ikke noget.

Amnesty International har et korps af frivillige oplægsholdere der fortæller unge og voksne over hele landet om menneskerettighederne og om Amnestys arbejde. Oplæggene kan være skruet sammen på flere måder, fx:

  • Oplæg med efterfølgende debat for et eller flere hold.
  • Del af et længere undervisningsforløb.
  • Fagligt input ved café- og aftenarrangementer.

Værd at vide

Oplæggene handler om Amnestys arbejde for menneskerettighederne generelt eller tager udgangspunkt i en særlig problemstilling, som I ønsker at sætte fokus på.

  • Oplæggene varer normalt en til to timer, men oplægsholderne justerer gerne tid og indhold, så det passer til jer.
  • Vi skaber kontakten mellem jer og oplægsholderen, men det er jer, der sammen arrangerer oplægget.
  • Selve oplægget er gratis, men I betaler for oplægsholderens transportudgifter.
  • Amnestys oplægsholdere er frivillige og optræder uden honorar. De optræder som medlemmer af Amnesty, ikke som repræsentanter for os. I er dog altid velkomne til at støtte Amnesty med et engangsbeløb som tak for oplægget.

Ønsker I mere information om oplæg om menneskerettigheder så er I altid meget velkomne til at kontakte os. Det kan fx være om indhold, dato og oplægsholder. Det er naturligvis helt uforpligtende, og vi svarer dig inden for en uge. Vi glæder os til at arrangere et oplæg for jer. 

Booking

Det er en god idé at kontakte os 3 uger før den ønskede dato da det tager lidt tid at arrangere oplæggene. 


02.
Booking

Booking

Book et oplæg - udfyld formularen.

Opdatering, 23. Juni 2020
På grund af COVID-19 smitterisiko følger vi regeringens retningslinjer om forholdsregler. Vi beder derfor om at der tages hensyn til disse ved planlægning af oplæg

Se også: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark