01.
Myanmar

Myanmar: Paing Phyo Min

I fængsel for at gøre grin med militæret

Paing Phyo Min (aka De Yay) elsker at synge, spille guitar og er stor fan af Taylor Swift. Han er 22 år og medlem af poesigruppen Peacock Generation. Gruppen laver en traditionel form for poetry slam, som hedder Thangyat. Thangyat går ud på at blande komedie og musik og bliver som regel opført i april under festivalen ”New Year Water” i Myanmar.

I april og maj 2019 blev Paing Phyo Min og andre Peacock Generation-medlemmer anholdt efter at have optrådt på festivalen udklædt som soldater. De gjorde grin med militæret; sagde at det ikke kunne tåle kritik, at det klamrede sig til magten og sendte landet på fallittens rand, mens generalerne skrabede penge til sig.

Paing Phyo Min blev idømt seks års fængsel. Han blev blandt andet dømt for at have opfordret officerer i militæret til at opgive deres pligter og for at dele billeder og videoer af gruppens optræden. Myndighederne mente, at et billede af en hund i militæruniform var særligt provokerende.

Vi har optrådt med Thangyat hvert år siden 2013. Vi har udtrykt over for offentligheden, hvad der er galt i vores samfund og kritiseret regeringen. Men i 2019 kom vi så i militærets søgelys. De underminerer den demokratiske overgang i Myanmar”, siger Paing Phyo Min. ”De kan fængsle os, men de kan ikke stoppe os fra at sige vores mening

Kræv, at Myanmar løslader Paing Phyo Min straks

Gå tilbage