Har du styr på, om de varer, du køber, er produceret under etisk ansvarlige forhold?

Dåsetomater kan være plukket af migrantarbejdere i Italien, der bor og arbejder under usle forhold.

Tøjet, vi køber i danske butikker, kan være fremstillet af børn og kvinder i Cambodja, der arbejder til en ringe løn.

Kobolten i vores mobiltelefonbatterier kan være gravet frem af børn i livsfarlige miner i DR Congo.

Virksomheder som Amazon forhindrer ansatte i at være med i fagforeninger, og dem, der arbejder for bedre forhold, bliver mødt med chikane, trusler og fyringer.

Vores pensionsmidler kan være investeret i firmaer, der sælger våben eller overvågningsteknologi til stater, som bruger dem til grove overgreb eller krigsforbrydelser.

Det skal der laves om på. Og du kan være med!

Under sloganet #godstil skal vi samle underskrifter til erhvervsminister Simon Kollerup.

Vores mål er at samle 40.000 underskrifter.

Vi skal vise, at danskerne ønsker en lov, der sætter klare rammer for, hvordan virksomheder og finansielle institutioner i Danmark undgår og håndterer negativ påvirkning af menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres verdensomspændende aktiviteter og investeringer.

Den danske regering skal vedtage en etisk lov for virksomheder og finansielle institutioner, der sikrer, at begge parter får styr på etikken – gennem hele forsynings-og investeringskæden.

Du har mulighed for at tage aktiv del i kampagnen på flere måder.

Mere materiale

Her har vi samlet en masse materiale, hvis du har lyst til at dykke endnu mere ned i emnet.

Har du spørgsmål til, hvordan du engagerer dig i kampagnen, så skriv til aktivisme@amnesty.dk.

God fornøjelse.

Quiz dit netværk

Hvor meget ved dine venner/klassekammerater om virksomheders ansvar? Tag quizzen sammen med dem og test jeres viden.


Skriv et brev til erhvervsministeren

For at lægge pres på erhvervsministeren indsamler vi underskrifter. Så synes du, at Danmark skal have en ny etisk lov, så skriv under her. 


Vi samler underskrifter til erhvervsministeren

Vil du gerne sprede budskabet om underskriftindsamlingen, kan du printe et ark ud og indsamle underskrifter fra dine venner, familie og kollegaer. 


Spred budskabet på sociale medier

Du kan være med til at sprede budskabet ved at bruge de sociale platforme, du er aktiv på. Vi har særligt materiale til Instagram.