30. April 2026  
Deltag i kampen for tekstilarbejderes rettigheder
Deltag i kampen for tekstilarbejderes rettigheder

Tekstilarbejdere i Bangladesh, Indien, Pakistan og Sri Lanka kæmper hver eneste dag for blot at overleve. De møder seksuel chikane, ubetalt overarbejde, lave lønninger, urimelige produktionskrav og manglende eller ingen adgang til sundhedspleje – alt sammen under forhold, der udnytter dem, mens de forsøger at forsørge deres familier. Disse overgreb ville næppe blive ignoreret, hvis arbejderne stod samlet i fagforeninger. Skriv under og kræv, at regeringer sikrer tekstilarbejderes ret til at organisere sig frit.

I årevis har regeringer og en lang række vestlige modebrands tjent på de elendige arbejdsvilkår for de kvinder, der syr vores tøj. I Sri Lanka fortæller nogle arbejdere, at deres produktionsmål er steget op til tre gange. Det betyder, at de ikke har tid til at gå på toilettet. De undlader at drikke vand og springer deres frokostpause over, for ellers når de ikke deres mål og mister deres løn. I Indien må Mahir, en 40-årig arbejder, arbejde 10–12 timer om dagen seks eller syv dage om ugen blot for at tjene nok til at overleve.

Ønsker sig bedre vilkår

Tekstilarbejderne ønsker bedre vilkår, men det kræver en fælles stemme. Når de forsøger at danne fagforeninger, bliver de truet. Da Sumaaiyaa i Pakistan forsøgte at organisere sig for at stoppe den daglige seksuelle chikane, blev hun tvunget til at forlade sit arbejde. I Bangladesh blev Susmita, som begyndte at arbejde i en tekstilfabrik som barn, nægtet forfremmelse, fordi hun var medlem af en fagforening.

Som en aktivist sagde: Når arbejderne hæver stemmen, bliver de ignoreret; når de forsøger at organisere sig, bliver de truet og fyret; og når de protesterer, bliver de slået, beskudt og arresteret. Forsøg på at organisere sig eller kræve bedre vilkår mødes alt for ofte med trusler, vold eller afskedigelse.

Forandring kræver, at regeringerne gør deres pligt og beskytter arbejdernes ret til at stå sammen.

Hvad kan du gøre?

Skriv under på opfordringen og kræv, at regeringerne i Bangladesh, Indien, Pakistan og Sri Lanka sikrer tekstilarbejderes ret til ordentlige arbejdsforhold og frihed til at organisere sig.

Det, vi opfordrer til 

Regeringerne i Bangladesh, Indien, Pakistan and Sri Lanka skal:

  • sikre, at fabriksarbejderne i tekstilindustrien får ordentlige arbejdsforhold og ret til at organisere sig i fagforeninger.

Hvorfor skal jeg skriver under?

Hver underskrift er med til at lægge pres på regeringerne i de fire lande og viser dem, at folk fra hele verden – herunder Danmark – kræver ordentlige forhold for de mennesker, som producerer det tøj, mange af os ender med at gå i. 

Hvad sker der med min underskrift?

Amnesty sender alle underskrifter til regeringerne i Bangladesh, Indien, Pakistan and Sri Lanka.