Vær med

 I Amnesty International Danmark kæmper vi for frihed og lighed  for alle mennesker.​ Det gør vi sammen med vores medlemmer, støtter, aktivister og frivillige.

For os betyder frihed, at alle har ret til at leve uden frygt.​ Til at sige sin mening uden at risikere fængsel.​ Til at elske, tro og være den, man er. Uden trusler, had og diskrimination.​

Vi dokumenterer krænkelser af vores rettigheder, holder magthaverne ansvarlige og arbejde for en mere retfærdig og tryg verden. 

Frihed og lige rettigheder for alle er ikke noget, som kommer af sig selv. Det er noget, vi hele tiden skal beskytte og kæmpe for.

Det har Amnesty International gjort siden 1961 – og der er brug for dig.

Sammen skaber vi forandring.

Alaa Abdel Fattah kunne endelig vende hjem til sin familie, efter at Amnesty og andre lagde pres på de egyptiske myndigheder.

Din underskrift kan redde liv

I Amnesty ved vi, at din opbakning til en sag kan redde liv – for når vi er mange, der står sammen, gør vi indtryk.

Når mennesker bliver uretfærdigt fængslet, ‘forsvinder’ eller når stater begår systematiske overgreb på familier, mænd, kvinder og børn, kan vi lynhurtigt reagere igennem globale underskriftsindsamlinger.

Din underskrift er med til at lægge pres på dem, der begår forbrydelserne, eller de magthavere, som kan ændre uretfærdige domme og redde menneskeliv. 

Bliv medlem

Som fast medlem i Amnesty International Danmark er du med til at sikre, at beskyttelsen af vores frihed aldrig stopper. Din faste støtte giver os styrken til at arbejde langsigtet, reagere hurtigt og holde presset dér, hvor det virkelig skaber forandring. Over for magthavere. Over for systemer. Over for uretfærdighed. 

Amnesty står for frihed, og frihed har brug for venner.
Foto: Adam Amsinck
Bliv frivillig i Amnesty og gør en forskel for menneskerettighederne.

Bliv frivillig

Alle kan tage del i arbejdet for frihed, uanset hvor i landet, du bor. Som frivillig i en Amnesty-gruppe bliver du en del af et lokalt fællesskab, der kæmper for menneskerettighederne. Sammen laver vi kampagner, events, engagerer naboer og kolleger og sørger for, at menneskerettigheder bliver debatteret og bevaret. 

Menneskerettigheder på skoleskemaet

Er du klasselærer eller underviser? Og vil du gerne engagere dine elever i hvorfor, det er vigtigt at kende og beskytte vores menneskerettigheder?

Vi ved, at du som lærer har en travl hverdag, og derfor har vi tilrettelagt vores materialer, så du nemt kan integrere menneskerettighederne i din undervisning. Meget af vores materiale er udviklet, så det passer med de forenklede Fælles Mål.

Elever på Sorø Gymnastik efterskole deltog i Skriv for Liv 2023.

Events

Ingen kommende arrangementer.

Send et brev for frihed

Skriv for Liv

Skriv for Liv handler om at skrive breve til mennesker, der får deres rettigheder krænket.

Uanset om de sidder fængslet uden grund, er dømt til døden eller forfulgt af myndighederne, kan dit brev give dem håb. Skriv for Liv er både henvendt til undervisning og til alle, der gerne vil gøre en forskel.

Skriv for Liv og hjælp mennesker, der sidder uretfærdigt fængslet.