Alt for længe har EU undladt at handle på Israels folkedrab, ulovlige besættelse og apartheid. Israel begår grove krænkelser af international lov uden at blive stillet til ansvar og har netop vedtaget en lov om dødsstraf rettet mod palæstinensere. De to store EU-lande Italien og Tyskland blokerer for en suspendering af handelsaftalen mellem EU og Israel.
Vær med at lægge pres på Giorgia Meloni og Friedrich Merz, så EU kan stille sig på den rigtige side af historien.
Hvad er problemet?
EU er Israels største handelspartner. Derfor kan og skal den europæiske union bruge sin økonomiske vægt til at bringe Israels krænkelser af international lov til ophør.
Israel fortsætter sit folkedrab mod palæstinenserne i Gaza, sin ulovlige besættelse af de palæstinensiske områder og holder fast i det det grusomme apartheidsystem. Senest har det israelske parlament vedtaget nye love om dødsstraf, som er målrettet palæstinensere.
Derudover har israelske styrker også dræbt og såret hundredvis af mennesker i en koordineret bølge af angreb, fordrevet hundredtusinder, dræbt og såret sundhedspersonale og angrebet medicinske faciliteter i Libanon.
Ifølge handelsaftalen mellem EU og Israel skal Israel overholde sine menneskerettighedsforpligtelser. EU fastslog i juni 2025, at Israel havde brudt menneskerettighedsklausulen i aftalen, og dermed har EU’s 27 lande en klar forpligtelse til at suspendere handelsaftalen.
Tirsdag den 21. april holdt EU’s udenrigsministre møde, hvor EU’s handelsaftale med Israel var på dagsordenen. Desværre så vi ingen form for handling. Næste udenrigsministermøde i EU er den 11. maj.
Derfor er det lige nu, at vi skal lægge pres på de store EU-lande, der blokerer for handling. Både Tyskland og Italien har magten til at påvirke beslutningen ved at støtte en suspendering. Sker det ikke, risikerer EU at blive medansvarlig for Israels fortsatte krænkelser mod det palæstinensiske og libanesiske folk.
Hvad du kan gøre lige nu
Borgere i hele EU kræver handling. 1 millioner mennesker har allerede støttet et borgerinitiativ, der kræver et stop for handelsaftalen. Skriv under på brevet til Italiens premierminister Giorgia Meloni og Tysklands kansler Friedrich Merz, så EU sætter foden ned over for Israels menneskerettighedskrænkelser og stiller sig på den rigtige side af historien.

