1. februar 2022  

Millioner af palæstinensere lever under Israels apartheidsystem, diskrimineres og underlægges Israels dominans og kontrol. Israel krænker palæstinensiske rettigheder på daglig basis, blandt andet ved at nægte palæstinensere et hjem. Skriv under på aktionen og kræv, at Israel stopper tvangsfordrivelsen af palæstinensere og nedrivningen af palæstinensiske hjem.  

I over 73 år har Israel med magt fordrevet hele palæstinensiske samfund og revet hundredtusindvis af palæstinenseres hjem ned. Det har forårsaget frygtelige traumer og lidelser. Over 6 millioner palæstinensere lever som flygtninge i andre lande. I dag er 150.000 personer i reel risiko for at miste deres hjem i Israel og de besatte palæstinensiske områder. 

Skriv under mod nedrivninger og tvangsfordrivelser af palæstinensere nu!  

Diskriminerende lovgivning

Israel har skabt og opretholder et system med love og politikker, der bevidst undertrykker og dominerer palæstinensere. Eksempelvis ved at fratage dem land, ressourcer og ejendom. De israelske myndigheder udfører massenedrivning af palæstinensiske huse, der er bygget uden tilladelse. En tilladelse, som palæstinenserne skal søge hos de israelske myndighederne, men som de rutinemæssigt får afslag på. Derfor er det umuligt for palæstinensere at bygge et hjem.  

Palæstinensiske Mohammed Al-Rajabi boede i Al-Bustan-området i Silwan, Østjerusalem. Hans families nye hjem blev ødelagt og revet ned af israelske myndigheder den 23. juni 2020, fordi det var bygget “ulovligt”. Her fortæller han til Amnesty International, hvor traumatiserende det var for ham og hans familie: 

De var virkelig glade for, at vi lige havde fået et nyt hjem […] Min plan var, at de skulle have et varmt familiehjem tæt på deres kære og familiemedlemmer. Nu må jeg give minderne videre om, at deres første barndomshjem blev ødelagt.

Mohammed Al-Rajabi
En anden families hus er blevet overtaget af israelske bosættere, og de sidder i gården til deres hus i Østjerusalem i Sheikh Jarrah kvarteret.

Derfor bruger vi begrebet ’apartheid’ 

Apartheid er en forbrydelse mod menneskeheden og bliver begået med den specifikke hensigt at opretholde et grusomt system med kontrol og dominans fra én befolkningsgruppe over en anden.  

Amnesty International’s researchere har igennem fire år dokumenteret, hvordan de israelske myndigheder fordriver palæstinensere ved at ødelægge deres huse, ikke give dem en bygge-eller opholdstilladelse eller nægte palæstinensiske flygtninge at vende tilbage til deres oprindelige hjem. Vores rapport Israel’s Apartheid against Palestinians: Cruel System of Domination and Crime against Humanity viser med al tydelighed, hvordan Israel bevidst undertrykker palæstinensere og giver dem en lavere status i forhold til israelere. 


Mohammed Al-Rajabi havde selv bygget et hus til sin familie, men de nåede kun at bo i huset i to måneder, før det blev revet ned – og så skulle han endda selv betale for nedrivningen:  

”Da mit hus lå midt i et overfyldt område, var det umuligt at rive ned med en bulldozer. Derfor brugte de elektriske save til at skære mit hus i stykker – alt for at gøre det ubeboeligt. […] Det kunne ikke have været undgået; det er, som om det [systemet red.] er designet på en måde, så der ikke er en udvej. Mit hus skulle rives ned i alle tilfælde, uanset hvad jeg gjorde. Kommunen bad mig også betale dem for nedrivningen. De har brug for NIS 100.000 [208.734 DKK] for at dække udgifterne til nedrivningen af mit eget hus.” 

Vores krav

Vi kræver, at den israelske premierminister, Naftali Bennett, omgående:

  • annullerer alle israelske ordrer om tvangsfordrivelser og nedrivninger af palæstinenseres huse i Israel og det besatte palæstinensiske område 
  • stopper Israels tvangsfordrivelse af ​​palæstinensere én gang for alle

Hvorfor skal jeg skrive under?

Jo flere historier, der kommer frem, og jo flere mennesker, der protesterer mod Israels uretfærdige behandling af palæstinensere, des større sandsynlighed er der for, at Israel stopper sin apartheid. Det er nu, vi skal stå sammen. Som det første skridt skal vi tale for palæstinensernes rettigheder. Vi har magten til at fjerne apartheid, selvom vi må gøre det ét skridt ad gangen. 

Hvad sker der med min underskrift?

Vi sender underskrifterne til den israelske premierminister, Naftali Bennett, i juli 2022 sammen med underskrifter fra andre Amnesty-sektioner verden over.  

Spørgsmål og svar

Sidder du med et spørgsmål om Amnestys dokumentation af Israels apartheid mod palæstinensere? Så har vi måske allerede besvaret det.

Brevet, vi sender til Naftali Bennett

Kære premierminister, Naftali Bennett 

Jeg skriver til dig for at udtrykke min bekymring over de millioner af palæstinensere, der lever under Israels apartheidsystem, og især de, der er i reel risiko for at miste deres hjem. 

I over 73 år har Israel tvangsfordrevet hele palæstinensiske samfund og revet hundredtusindvis af palæstinenseres hjem ned, hvilket har forårsaget frygtelige traumer og lidelser. Over 6 millioner palæstinensere lever som flygtninge i andre lande. I dag er 150.000 personer i reel risiko for at miste deres hjem i Israel og de besatte palæstinensiske områder. 

Israel har skabt og opretholdt love og politikker, der bevidst undertrykker palæstinensere i hele Israel og de israelsk besatte palæstinensiske områder. Dette inkluderer beslaglæggelser af ejendom og planlægningslove og -politikker, der gør det umuligt for mange palæstinensere at bygge et hjem. Det giver også mulighed for massenedrivning af huse bygget uden tilladelse. En tilladelse, der rutinemæssigt nægtes palæstinensere. 

Jeg opfordrer dig indtrængende til at annullere alle ordrer om tvangsfordrivelser og nedrivninger af palæstinenseres huse i Israel og det besatte palæstinensiske område og til at stoppe tvangsfordrivelsen af ​​palæstinensere én gang for alle. 

På forhånd tak 

Amnesty Danmark