Danskerne skriver nye sange om menneskerettighederne

Danskerne skriver nye sange om menneskerettighederne

Amnesty International og Spil Dansk står bag en række workshops landet over, hvor professionelle sangskrivere vil hjælpe deltagerne med at skrive sange om menneskerettighederne, der fylder 70 i år.

Musikken kan gøre en forskel i kampen for menneskerettigheder – som eksempelvis U2’s ”Mothers of the Disappeared” og Stings ”They Dance Alone” fra 1980’erne, som var protestsange mod diktatur-regimer.

Nu får helt almindelige danskere så muligheden for at skrive deres egne sange om menneskerettigheder i anledning af, at FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fylder 70 år i år.


Sammen med Spil Dansk inviterer Amnesty i den kommende tid til workshops i hele landet, hvor deltagerne sammen skal skrive en sang med udgangspunkt i de fælles spilleregler, der siden 1948 har fungeret som rettesnor for, hvordan vi har ret til at blive behandlet – og skal behandle andre.



Dalia Faitelson er blandt de musiknavne, der skriver sange om menneskerettigheder med blandt andre skoleelever og ældre.Foto: LINDA HOROWITZ/Ritzau Scanpix



Ingen facitliste

Workshopdeltagerne får hjælp af en professionel sangskriver, og Amnesty har også en medarbejder med ved den kombinerede samtalesalon og workshop.

”Vi vil ikke råbe et facit til folk. Vi ønsker at invitere både tvivl og håb indenfor i de her saloner,” siger Maria Grabowski, der er projektleder i Amnesty International. Hun fortsætter:

”Gennem samarbejdet med Spil Dansk får vi en unik mulighed for at tage den grundlæggende samtale med danskerne: ”Hvad er menneskerettigheder? Har vi brug for dem? Hvordan ville vores liv se ud uden dem?” Udover at vi får skrevet helt nye og særlige sange til at fejre 70-året, så håber jeg, at deltagerne går derfra med en fornyet refleksion omkring menneskerettighederne,” siger Maria Grabowski.

De mange arrangementer finder sted i om omkring Spil Dansk Ugen 29. oktober – 4. november i skoler, på gymnasier, biblioteker m.m.



Foreløbigt program for ”menneskerettighederne fylder 70”:

ASSENS:

Mads Westfall & Linda, Vissenbjerg Bibliotek. Torsdag 29. november kl. 19.

ESBJERG:

Gert Barslund & Gonzalo Vargas, Esbjerg Bibliotek, tirsdag 6. november.

FAVRSKOV:

Stephan Grabowski, Hadsten Højskole, onsdag 28. november.

FAXE:

Kenneth Thordal & Stinne Bech, VUC Faxe, mandag 5. november kl. 10.

IKAST-BRANDE:

Cecilia Engelbrecht Heick & Jesper Ravn, Ikast kirkecenter, torsdag 25. oktober kl. 9.45.

KØBENHAVN:

Stephan Grabowski, Rysensteen Gymnasium, 9. november kl. 12.10.

LOLLAND:

Mads Westfall & Sarah Ford Scott, Halstedhus Efterskole, Nakskov, torsdag 1. november kl. 18.

NÆSTVED:

Viggo Steincke & Sarah Scott Ford, Næstved musisk aftenskole, søndag 4. november kl. 15.

ROSKILDE:

Jakob Dahn, Roskilde Katedralskole, onsdag 24. oktober, kl. 13.30.

SAMSØ:

Tine Refsgaard & Jens Allan Jensen, Samsø Museum, Tranebjerg, torsdag 8. november kl. 16.

SKANDERBORG:

Rasmus Hedeboe og Jacob Lang, Skanderborg Gymnasium, onsdag 7. november.

SYDSLESVIG:

M.C. Hansen, Flensborg Bibliotek, onsdag 12. december kl. 9.30.

THISTED:

Thisted Gymnasium.   

TØNDER:

Viggo Steincke & Sarah Scott Ford, Tønder Gymnasium, fredag 26. oktober kl. 9.30.

TØNDER:

Stine Liebman & Heine Andersen, Musik og Teaterhøjskolen,Toftlund, mandag 29. oktober.

VIBORG:

M.C Hansen, Viborg Produktionsskole, torsdag 25. oktober kl. 9.

LEJRE:

Thomas Ulrik Larsen & Jesper Ravn, Allerslev Skole, torsdag 15. november kl. 10.15.

EGEDAL:

Katrine Villadsen, Kulturhus, Stenløse, onsdag 5. december kl. 17.

KERTEMINDE:

Stine Liebman, Samlingsstuen, Kerteminde, tirsdag 27. november kl. 19.30.

SYDDJURS:

Dalia Faitelson, Ebeltoft Skole, 12. december kl. 19:30.



Spil Dansk Ugen er årets store fest for dansk musik og musikliv

Der sker noget overalt i landet: på skoler, sygehuse, spillesteder, virksomheder, biblioteker, kirker, kulturhuse med mere. Kunstnere og arrangører er en blanding af professionelle, amatører, frivillige og lokale ildsjæle. Spil Dansk er blevet Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed. 

En lang række radiostationer – blandt andet alle DR’s radiokanaler – spiller en dag i ugen lutter dansk musik.Spil Dansk-foreningens ejerkreds består af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Musikforlæggerne, Koda og Danske Populær Autorer. 

Spil Dansk samarbejder i 2018 officielt med 29 kommuner. Mange andre kommuner bakker også op. Læs mere om Spil Dansk, tilmeld arrangementer, syng med i Danmarks Fællessang og tjek kalenderen på spildansk.dk.


<!– wp:amnesty-core/block-list {"style":"grid","type":"custom","custom":[{"id":40744,"type":"post","excerpt":"

Nyhed: Myndighederne i golfstaten truer befolkningen med store bøder og op til tre år bag tremmer, hvis ikke de downloader en app, som skal spore kontakt til smittede personer.”,”featured_image_id”:39221,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/qatar-download-corona-app-eller-risiker-faengsel\/”,”title”:”Qatar: Download corona-app eller risiker fængsel”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40745,”type”:”post”,”excerpt”:”

Latinamerika er den farligste region i verden at være miljøaktivist i, og hvert år mister adskillige livet. Mød fire miljøforkæmpere, der sætter livet på spil for at sikre vandet, jorden og dyrenes overlevelse. “,”featured_image_id”:39242,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/farlig-kamp-for-naturen\/”,”title”:”Miljøforkæmpere under pres”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40743,”type”:”post”,”excerpt”:”

Nyhed: Børn, som slipper ud af terrorgruppen Boko Harams rædselsregime, bliver udsat for nye grove krænkelser af det nigerianske militær, afdækker Amnesty International i ny rapport.”,”featured_image_id”:39218,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/nigeria-brutale-overgreb-mod-tusindvis-af-boern-under-konflikten-i-nordoest\/”,”title”:”Nigeria: Brutale overgreb mod tusindvis af børn under konflikten i nordøst”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40741,”type”:”post”,”excerpt”:”

Ny rapport: Mangel på ordentligt beskyttelsesudstyr og repressalier fra myndighederne, hvis de udtaler sig kritisk om de usikre arbejdsforhold på hospitaler og plejehjem. Det er hverdagen for mange sundhedsarbejdere i Nord-, Central og Sydamerika, der har pandemien helt tæt på.”,”featured_image_id”:39209,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/beskyt-sundhedsarbejdere-mod-covid-19\/”,”title”:”Amnesty: Beskyt sundhedsarbejdere mod COVID-19″,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40739,”type”:”post”,”excerpt”:”

Verden over bruger autoritære statsledere og regimer coronakrisen til at tilrane sig yderligere magt. På Amnestys kontor i Ungarn kæmper de ansatte mod tilbagerulningen af menneskerettigheder i landet, hvor regeringen nu styrer ved hjælp af nødret uden udløbsdato.”,”featured_image_id”:39199,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/i-ly-af-krisen\/”,”title”:”I ly af krisen”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”}]} /–>