Amnesty International har talt med 19 mennesker, der er flygtet fra El Fasher i Sudan, som er gået fra at være en millionby til kun at have 70.000 indbyggere. De fortæller om fortsatte drab, tortur og overgreb et år efter, at Rapid Support Forces (RSF) erobrede byen og begik forbrydelser mod menneskeheden.
Et altomfattende tæppe af frygt hviler over El Fasher i dag.
”Mænd og kvinder lever under konstant overvågning fra RSF og med en vedvarende trussel om tilbageholdelse, tortur og drab,” siger Amnesty Internationals generalsekretær Agnès Callamard om situationen for civilbefolkningen i El Fasher i Norddarfur, Sudan.
En beboer, der vendte tilbage til El Fasher i juni 2026, siger til Amnesty International:
“Det El Fasher, jeg kendte, findes ikke længere. Det er en fuldstændig ødelagt by. Den offentlige infrastruktur, skolerne, myndighederne, hospitalerne, alt er ødelagt. Alle virker overvåget hele tiden. Nødhjælpsarbejdere får ingen mulighed for at tale privat med folk. Alle lever i frygt.”
Ifølge tal indsamlet af humanitære organisationer, der arbejder i byen, befinder der sig nu færre end 70.000 mennesker i El Fasher. Før krigen havde byen mere end én million indbyggere.
Tilbageholdt under RSF
Amnesty International har talt med civile i El Fasher, hvoraf 17 har været tilbageholdt under RSF. De fortæller, hvordan de overværede drab, blev udsat for tortur og anden mishandling og kun fik minimale mængder mad og vand.
Modathir*, en 29-årig mand fra zaghawa-folket, blev tilbageholdt i Shala-fængslet. Han blev regelmæssigt slået og overværede ulovlige drab. I juli 2026 lykkedes det Modathir at flygte ved at bevæge sig fra hus til hus, indtil han nåede i sikkerhed.
Hvis du sov for meget, kunne de ikke lide det, og så ville de henrette dig. De sagde: ‘Vil du hvile dig? Så giver vi dig en permanent hvile’
”Tortur er noget, der er permanent i enhver RSF-fængsling. De henrettede mennesker, som forsøgte at kigge på dem. Hvis du sov for meget, kunne de ikke lide det, og så ville de henrette dig. De sagde: ‘Vil du hvile dig? Så giver vi dig en permanent hvile’.”
Etniske grupper er mere udsatte
Personer fra bestemte etniske grupper, særligt zaghawa- og masalit-folkene, har været mere udsatte for tilbageholdelse og mishandling i El Fasher.
De fleste blev vilkårligt tilbageholdt under RSF’s erobring af byen, mens andre blev anholdt, da de vendte tilbage for at hente ejendele eller lede efter savnede familiemedlemmer. Alle blev holdt fanget i flere måneder.
Mamoun*, en 33-årig zaghawa-mand, sad også fængslet i Shala-fængslet frem til juli 2026. Han fortæller, at han overværede RSF skyde indsatte og så en mand med ubehandlet diabetes dø, fordi RSF nægtede at hjælpe ham.
“De henter tilfældigt folk ud af cellen. De beskylder dig for at samarbejde med de fælles styrker eller militæret. Og så slår de dig, til du besvimer. Nogle gange blev jeg slået fire gange om dagen. Det afhænger bare af deres humør.”
Mamoun blev løsladt, efter at hans familie betalte løsepenge.
Løsepenge sikre ikke løsladelse
Musa*, en 23-årig zaghawa-mand, fortæller, at han og hans far blev tilbageholdt på El Fasher Børnehospital i oktober 2025.
Mere end en måned senere blev de løsladt mod betaling af løsepenge.
I stedet for at få lov til at forlade byen blev de dog placeret i et hus bevogtet af RSF og holdt fanget dér frem til omkring maj 2026, hvor det lykkedes dem at flygte.
Musa og hans far blev tvunget til at arbejde for RSF, blandt andet med at indsamle lig. De blev også presset til at medvirke i videoklip, hvor de skulle sige, at byen var beboelig og sikker.
De førte os rundt i byen og bad os fortælle, hvor god og sikker El Fasher var
“De førte os rundt i byen og bad os fortælle, hvor god og sikker El Fasher var.”
“RSF’s påstande om, at El Fasher er sikker for civile at vende tilbage til efter de frygtelige massakrer for et år siden, kunne ikke være længere fra sandheden,” siger Amnesty Internationals generalsekretær Agnès Callamard.
Tilbageholdelse på skoler
Da RSF indtog El Fasher, blev skoler omdannet til tilbageholdelsescentre. De indsatte var både kvinder, børn, ældre og sårede mænd, der fik meget begrænset adgang til mad og lægehjælp. Flere kvinder fortæller, at deres børn blev underernærede under opholdet.
Amnesty International har interviewet ni personer, som blev tilbageholdt på skoler. Alle blev løsladt eller formåede at flygte inden juli eller august 2026.
Haram*, en 45-årig zaghawa-kvinde, og hendes børn blev tilbageholdt på en skole i bydelen Daraja Oula.
“RSF udsatte folk for verbale krænkelser. Zaghawa-folk blev slået. De udvalgte vilkårligt mennesker og bankede dem. De kaldte os falangayaat-kvinder.”
“Mine børn var meget tynde og svage”
Hadia*, en 30-årig kvinde fra gimir-folket, hvis mand blev skudt af RSF under erobringen af El Fasher, blev holdt tilbage med sine børn sammen med hundredvis af andre kvinder og børn. Mad- og vandrationerne var yderst begrænsede.
Hadia var så underernæret, at hun ikke kunne producere nok modermælk til sit yngste barn på 18 måneder. Da familien nåede Tawila i august 2026, blev alle tre børn diagnosticeret med underernæring, og ét barn måtte indlægges.
“Mine børn var meget tynde og svage.”
Mennesker døde af sult
Hver dag døde fire til fem mennesker, for det meste på grund af mangel på mad
Aloya*, en 54-årig zaghawa-kvinde, tilbragte flere måneder tilbageholdt på en skole.
“Hver dag døde fire til fem mennesker, for det meste på grund af mangel på mad.”
Hatim*, en 38-årig mand fra berti-folket med en alvorlig granatsplintskade i kæben, blev tilbageholdt, da han vendte tilbage til El Fasher for at hente ejendele fra sit hjem i foråret 2026. Han blev ført til en skole, hvor omkring 300 mennesker, primært kvinder, blev holdt tilbage.
“Man kunne ikke bevæge sig frit. Man skulle blive dér. RSF slog mig to gange, da jeg forsøgte at flygte, også på mine sår.”
Ved tredje forsøg lykkedes det Hatim at undslippe.
Tvangsarbejde
Både mænd og kvinder bliver udsat for tvangsarbejde. Nogle er blevet sat til at samle lig og murbrokker fra El Fashers gader. Andre har lavet mad og gjort rent for RSF. Alt sammen uden betaling.
Misbah*, en 32-årig zaghawa-mand, blev tilbageholdt i oktober 2025. Han blev ført til et hus i Daraja Oula-kvarteret, hvor han blev tvunget til at lave mad og gøre rent for RSF-officerer. Han blev bundet og fik meget lidt mad.
“Jeg troede aldrig, at jeg ville overleve.”
Hungersnød og begrænset nødhjælp
Indbyggere fortæller Amnesty International, at et mindre antal humanitære organisationer igen arbejdede i byen i september 2026, men at RSF overvågede dem.
“Der er ikke en total blokade af humanitær adgang, men når organisationerne gennemfører aktiviteter, overvåger RSF alt. Der bliver ikke taget billeder, lavet interviews eller nogen form for interaktion,” fortæller en beboer, som Amnesty International har talt med.
Adgangen for nødhjælpsorganisationer er fortsat begrænset, og både nødhjælpsarbejdere og andre civile overvåges konstant. Risikoen for vilkårlig tilbageholdelse af både civile og nødhjælpsarbejdere er fortsat ekstremt høj.
Nødhjælpsarbejdere udtrykker samtidig alvorlig bekymring over underernæring, især efter en dårlig høstsæson. Ifølge officielle vurderinger er der stor sandsynlighed for hungersnød på IPC-niveau 5, den højeste klassificering, i Norddarfur, herunder El Fasher, i de kommende måneder.
Våbenhvile nu
Et år efter El Fashers fald til RSF har det internationale samfund ikke iværksat de nødvendige tiltag for at afhjælpe de desperate forhold, civile lever under. Amnesty International opfordrer igen til øjeblikkelig våbenhvile og hurtig udsendelse af en international styrke til beskyttelse af civile:
”Uden en våbenhvile, ansvarliggørelse og en beskyttelsesstyrke vil civile fortsat lide i El Fasher og resten af Sudan. De sudanesiske væbnede styrker har konsekvent modsat sig en udvidelse af våbenembargoen og en våbenhvile. De tror fortsat på en militær ‘løsning’ på konflikten og tilsidesætter den sudanesiske befolkning,” siger Amnesty Internationals generalsekretær Agnès Callamard.
Samtidig har De Forenede Arabiske Emirater fortsat støttet RSF.
Amnesty International opfordrer alle lande til straks at stoppe leverancer af våben og ammunition til alle parter i konflikten i Sudan. Særligt bør lande indstille våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, indtil landet ophører med at levere våben til RSF i strid med FN’s embargo mod Darfur.
Amnesty International opfordrer også FN’s Sikkerhedsråd til at udvide den eksisterende våbenembargo for Darfur til at omfatte hele Sudan.
Den 9. oktober sendte Amnesty International sine konklusioner til RSF med anmodning om kommentarer. Ved offentliggørelsen af denne undersøgelse var der ikke modtaget noget svar.
I juli 2026 offentliggjorde Amnesty International en større rapport, der dokumenterede, hvordan RSF begik forbrydelser mod menneskeheden og etnisk udrensning, da de erobrede El Fasher. Amnesty International fortsætter med at dokumentere grove overgreb begået af begge parter i konflikten i Sudan, herunder i El Obeid i Nordkordofan samt i delstaterne Sydkordofan og Blå Nil.
*Navnene på de interviewede er blevet ændret
