Foto: Collage af nogle af de 377 dræbte, som Amnesty har undersøgt i forbindelse med det iranske regimes nedslagtning af Kvinde-Liv-Frihed-bevægelsen.
En ny omfattende rapport fra Amnesty International kortlægger kommandovejene og identificerer 87 navngivne personer, som bør undersøges for forbrydelser mod menneskeheden mod demonstranterne i Kvinde-Liv-Frihed-bevægelsen i kølvandet på Jina Mahsa Aminis død i 2022.
Vores internationale generalsekretær, Agnès Callamard, er klar i mælet, når hun skal udlægge den over 1.000 sider lange Iran-rapport, som Amnesty International udkommer med på fireårsdagen for Jina Mahsa Aminis død:
”De omfattende beviser efterlader ingen tvivl: Iranske myndigheder begik forbrydelser mod menneskeheden for at knuse Kvinde-Liv-Frihed-oprøret i 2022. På omfattende og systematisk vis angreb de en civilbefolkning, som kræver værdighed, menneskerettigheder og en grundlæggende politisk forandring i et land, hvor myndighederne bruger dødelig magt til at udslette modstand.”
Det føltes som en krigszone
Mahshid, demonstrant i byen Mahabad
”Vores rapport viser desuden, hvordan forbrydelser mod menneskeheden i Iran opretholdes af en straffrihed, som er indbygget i landets forfatningsmæssige, lovgivende, politiske og juridiske rammer. Det resulterer i massedrab mod demonstranter, hvilket vi senest så kulminerede i en massakre på tusindvis af demonstranter inden for blot 48 timer den 8. og 9. januar 2026.”
Rapporten har fået navnet ”Grusomhedens arkitekter”. Den udkommer som nævnt på fireårsdagen for Jina Mahsa Aminis død i det berygtede moralpolitis varetægt. Begivenheden der startede Kvinde- Liv-Frihed-bevægelsen.
Rapporten gennemgår, hvordan mange af de ansvarlige under nedslagtningen af Kvinde-Liv-Frihed-oprøret stadig har kontrol over regimets dødelige undertrykkelsesmaskine i dag.
I rapporten peger Amnesty International på 87 navngivne personer, som bør undersøges for forbrydelser mod menneskeheden i form af drab, tortur, tvungen forsvinding, fængsel, voldtægt, tortur og forfølgelse baseret på køn, etnicitet og religion.
Sammen med rapporten udgiver vi en oversigt over 377 dræbte demonstranter og tilskuere (heraf 56 børn) med oplysninger om deres alder, hvor de blev dræbt samt fotografier af dem og deres gravsteder (de steder, hvor det har været muligt at fremskaffe).
”Gå så langt som at dræbe”
Amnesty Internationals research viser, at to forskellige sikkerhedsstyrker især stod bag nedslagtningen af Kvinde-Liv-Frihed-oprøret: Revolutionsgarden (IRGC) og politistyrken kendt under sin persiske forkortelse FARAJA. Begge styrker agerede på ordrer ovenfra.
Revolutionsgarden og FARAJA skød gentagne gange ind i folkemængder med skarpladte rifler, håndvåben og haglgeværer.
Udover at skyde mod folkemængderne jagtede de flygtende demonstranter og tilskuere og skød mod dem på tæt hold.
Danmark sidder netop nu i FN’s Sikkerhedsråd. Her er det oplagt at få sagen på dagsordenen, så straffriheden for de ansvarlige magthavere i Iran ikke fortsætter
Vibe Klarup, generalsekretær, amnesty international danmark
I arbejdet med rapporten har vi bl.a. analyseret officielle udtalelser og lækkede dokumenter. De afslører et mønster af ordrer, udrulningsplaner, tildeling af penge og våben samt instruktioner om en “fast og streng” reaktion over for demonstranterne.
En lækket ordre instruerede bl.a. styrkerne i at “reagere nådesløst og gå så langt som at dræbe”.
”Sikkerhedsstyrkerne blev bare ved med at skyde”
Vidner fortæller, hvordan gaderne lignede slagmarker som følge af ustandselige skudsalver fra sikkerhedsstyrkerne.
En af dem, Mahshid, der protesterede i byen Mahabad, siger:
“Jeg havde aldrig set sådanne scener før. Situationen var meget skræmmende. Det føltes som en krigszone. Sikkerhedsstyrkerne blev bare ved med at skyde.”
De fleste af de 377 demonstranter og tilskuere, hvis død vi oplister, blev dræbt af sikkerhedsstyrker under protester mellem september og december 2022. Andre døde i myndighedernes varetægt, efter løsladelse eller under mistænkelige omstændigheder.
De iranske myndigheder har kun anerkendt 202 dødsfald og kaldt mange af dem ”uromagere” eller “bevæbnede terrorister” på trods af overvældende beviser for det modsatte.
Amnesty International har skrevet til Irans øverste leder og højtstående sikkerhedsembedsmænd for at dele sine fund og underrette de 87 personer, der er identificeret i rapporten. På tidspunktet for offentliggørelsen af rapporten har vi ikke modtaget noget svar.
Sådan har vi lavet rapporten
I arbejdet med rapporten har Amnesty International interviewet 270 mennesker (bl.a. pårørende, demonstranter, tidligere indsatte og øjenvidner). Vi har også analyseret over 2.000 videoer, ligesom vi har gennemgået officielle udtalelser, lækkede dokumenter og retsakter.
På baggrund af omfattende research konkluderer vi, at 87 navngivne personer bør undersøges for forbrydelser mod menneskeheden i form af drab, tortur, tvungen forsvinding, fængsel, voldtægt, tortur og forfølgelse baseret på køn, etnicitet og religion.
Danmark kan arbejde på at komme straffriheden til livs
Med rapporten kommer Amnesty International med en opfordring til, at der nedsættes en mekanisme i FN-regi, som kan sikre, at de 87 navngivne personer holdes ansvarlige.
Og her kan Danmark spille en rolle, siger Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnestys danske afdeling:
”Danmark sidder netop nu i FN’s Sikkerhedsråd. Her er det oplagt at få sagen på dagsordenen, så straffriheden for de ansvarlige magthavere i Iran ikke fortsætter – f.eks. via et FN-nedsat tribunal. Vi har pladsen i FN’s Sikkerhedsråd året ud, så det er nu, vi har muligheden.”
Baggrund
Amnesty Internationals rapport om nedslagtningen af Kvinde-Liv-Frihed-oprøret udkommer samtidig med, at de militære angreb mellem Iran og USA/Israel fortsætter.
Civilbefolkningen i Israel presses derfor på to fronter netop nu.
På den ene side risikerer de livet i de amerikansk-israelske angreb, som overtræder international humanitær ret.
På den anden side risikerer de civile fortsat at blive udsat for yderligere forbrydelser og menneskerettighedskrænkelser fra det iranske regime. Styret i Iran har tidligere dækket sig ind under “krigstilstande” for at intensivere undertrykkelse, yderligere militarisere det offentlige rum, true med massedrab mod demonstranter og dissidenter og eskalere politisk motiverede henrettelser.
Udover at opfordre til, at 87 navngivne magthavere bag nedslagtningen af Kvinde-Liv-Frihed-bevægelsen – hvoraf mange stadig er ved magten – holdes ansvarlige, gentager Amnesty International sin opfordring om en våbenhvile mellem Iran og USA/Israel for at skåne de civile.
