Menneskehandel: Sådan lokker og tvinger Rusland udlændinge til fronten

Ny research fra Amnesty International viser, hvordan den russiske hær gennem vildledning, udnyttelse og tvang rekrutterer udlændinge til Ruslands krig i Ukraine. Vi konkluderer, at det i mange tilfælde svarer til menneskehandel.

”Hvis du forsøger at flygte, ryger du enten i fængsel, eller vi slår dig ihjel,” lød beskeden til brasilianske Pedro, da han bad sin overordnede om at forlade hæren.

Pedro troede, at han havde underskrevet en kontrakt på et velbetalt it-job. I stedet endte han på en militærbase, hvor han – udover russiske soldater – mødte folk fra Mexico, Kina, Indien og Sri Lanka.

Efter tre uger blev han sendt til fronten i Ukraine.

Nu sidder han i en ukrainsk lejr for krigsfanger, siden han efter 11 måneder ved fronten blev fanget af de ukrainske styrker.

Amnesty Internationals researchere har talt med Pedro fire gange under besøg i lejren, ligesom vi har talt med en række andre krigsfanger, som ikke er russiske statsborgere.

Udover krigsfangerne selv har vi talt med deres pårørende, advokater, menneskerettighedsaktivister og journalister.

Samlet set tegner der sig et billede af, hvordan russiske rekrutteringsfolk lokker udenlandske statsborgere ind i den russiske hær under falske forudsætninger og udnytter den prekære situation, som migranter og flygtninge, der allerede er til stede i Rusland, befinder sig i.

”Amnestys research viser, hvordan den russiske hær øger sine styrker med økonomisk sårbare udenlandske statsborgere og bruger dem som kanonføde i deres angrebskrig mod Ukraine. Omfanget af udnyttelse og tvang har fået os til at konkludere, at det i mange tilfælde svarer til menneskehandel som defineret i FN’s Palermo-protokol,” siger Agnès Callamard, der er generalsekretær i Amnesty International:

”Når ofrene først har underskrevet papirerne – ofte på et sprog, de ikke forstår – begrænser militære ledere deres bevægelser, sender dem til frontlinjen med minimal forberedelse og truer dem, der søger en udvej.”

FAKTA – HVORDAN GJORDE VI?

Fra 2024 og frem til i år har Amnesty International seks gange besøgt lejre for krigsfanger i Ukraine, hvor vi har interviewet folk fra Brasilien, Colombia, Egypten, Sierra Leone, Sri Lanka, Somalia og Sydafrika.

Udover krigsfangerne selv har vi talt med deres pårørende, advokater, menneskerettighedsaktivister og journalister.

Rusland rekrutterer både i og uden for Rusland

Måden, hvorpå udenlandske statsborgere vildledes, udnyttes eller bedrages til at deltage i Ruslands krig i Ukraine, kan inddeles i to: Udenlandske statsborgere, som rekrutteres i Rusland, og udenlandske statsborgere, som rekrutteres uden for Rusland.

I Rusland bruger de russiske myndigheder i mange af de tilfælde, som Amnesty International har undersøgt, udløbne visa eller kriminelle anklager som baggrundstæppe for at tvinge folk i hæren.

Omfanget af udnyttelse og tvang har fået os til at konkludere, at det i mange tilfælde svarer til menneskehandel

Agnès Callamard, generalsekretær, Amnesty International

Vi har bl.a. interviewet to srilankanske mænd, der blev rekrutteret efter, at deres arbejdsvisum var udløbet, samt cubanske og egyptiske statsborgere, der – efter at være blevet fængslet for påstået narkotikabesiddelse – blev tilbudt muligheden for at underskrive militærkontrakter i stedet for at afsone deres fængselsstraf.

Udsigten til militærtjeneste præsenteres typisk som en ikke-kampstøttefunktion, såsom at arbejde i et militært køkken eller som chauffør langt fra frontlinjen.

De to srilankanere fortæller, at de blev narret til at tro, at de ville arbejde som kokke, men blev i stedet sendt til frontlinjen og fanget inden for få uger af de ukrainske styrker.

”Omfanget af kampene er ufatteligt. Men man ser ikke ukrainske soldater, kun droner. Droner overalt,” siger den ene.

”Jeg ville aldrig tage tilbage dertil.”

Kun basal militærtræning – på russisk

Nalin, en anden srilankansk krigsfange, som Amnesty International interviewede i en fangelejr i Ukraine i marts 2026, er et eksempel på en udlænding, som blev rekrutteret uden for Rusland.

Han fortæller, at “en ven” i Sri Lanka introducerede ham for “en rekrutteringsagent, der var srilankansk.” Ifølge Nalin blev han lovet et civilt job som sikkerhedsvagt. Agenten arrangerede hans rejse til Rusland.

Ifølge Nalin rejste yderligere 58 andre srilankanere med ham til Moskva. De blev mødt i lufthavnen og kørt til et andet sted. Turen var ikke lang, så han antog, at det stadig var inden for Moskva-området. Her blev han præsenteret for et dokument på russisk, uden oversættelse, og han skyndte sig at underskrive det på stedet. Ingen af de russere, han mødte i lufthavnen eller på turen, talte engelsk.

Den russiske hær øger sine styrker med økonomisk sårbare udenlandske statsborgere og bruger dem som kanonføde i deres angrebskrig mod Ukraine

Agnès Callamard, generalsekretær, Amnesty International

Han fortæller, at han var forvirret og ikke forstod, hvad der foregik.

Tilsyneladende var der blandt de papirer, som han og de andre nyankomne srilankanere underskrev, en militærkontrakt. Her skrev han under på, at han straks blev udsendt til frontlinjen efter basal træning (som i øvrigt også blev gennemført på russisk).

Udnyttelsen må stoppes

Amnesty Internationals generalsekretær, Agnès Callamard, opsummerer researchen således:

”Rekrutteringsfolkene har udviklet et system af tvang, svindel og bedrag – herunder falske løfter om civil eller ikke-kampmæssig beskæftigelse. Deres netværk rækker vidt og bredt ind i sårbare samfund over hele verden og efterlader et spor af udnyttelse, tab og smerte langt ud over det krigshærgede Ukraine.”

Hvis du forsøger at flygte, ryger du enten i fængsel, eller vi slår dig ihjel

Russisk kommandør til brasilianske pedro, der ville ud af hæren

”Hvis Rusland nægter at sætte en stopper for denne menneskehandel, må andre stater gøre alt, hvad de kan, for at stoppe denne forbrydelse. Der skal være fuld ansvarlighed for alle direkte involverede og alle medskyldige. Hvad enten det er private rekrutteringsfolk eller mellemled, statslige embedsmænd eller militære ledere. Hvor end menneskehandel har fundet sted, bør ofrene og overlevende identificeres og behandles som sådanne, og alle beviser indsamles og bevares for at retsforfølge de ansvarlige.”