Amnesty mener: Højesterets afvisning af Storbritanniens planer om at flytte asylansøgning og flygtninges ophold til Rwanda er en stor sejr


Amnesty International er enig med Storbritanniens højesteret, som i en afgørelse har fastslået, at Rwanda ikke er et sikkert land at sende asylansøgere til. Afgørelsen bør føre til selvransagelse i Danmark, mener Amnesty International Danmark.

Den britiske højesteret har den 15. november 2023 afgjort, at regeringens plan om at sende asylansøgere til Rwanda er ulovlig.

Dommen er en stor sejr for asylansøgeres menneskerettigheder.

Den efterlader også de danske planer om at sende asylansøgere til Rwanda i ruiner, mener Amnesty International Danmark.

Dommens fokus er på den overhængende risiko for refoulement, altså at folk risikerer, at Rwanda sender dem videre til inhumane og nedværdigende forhold. Det understreges også, at Rwandas asylsystem også har betydelige mangler, hvad angår adgang til asyl, retssikkerhed og overholdelse af internationale forpligtelser.

Dette rejser store spørgsmål om, hvorvidt landet handler i overensstemmelse med internationale forpligtelser.

Amnesty International Danmark har i høringssvar og under mange møder med danske ministre påpeget, at eksternaliserings-planerne risikerer at have netop sådanne alvorlige konsekvenser.

Afgørelsen fra domstolen i Storbritannien må derfor føre til, at den danske regering vælger en ny asylpolitisk kurs, der sikrer menneskerettighederne.

Læs også: Fem grunde til at modtagecentre i Rwanda er en dårlig idé