Kunst og kreativitet samler og driver Hongkongs demokratibevægelse, som i flere måneder har taget kampen op med byens styre og kinesisk indflydelse. AMNESTY tog med en gruppe demonstranter for at redde resterne af bevægelsens ikoniske statue Lady Liberty
Malene Haakansson
Kl. 19.30 mødes de første, der skal med på missionen. Én efter én kommer de op ad rulletrapperne på Lok Fu metrostation i Hongkong. To af dem kender hinanden i forvejen. De andre har kun været i kontakt med hinanden igennem den krypterede chat-app Telegram, som er den lederløse demokratibevægelses mest anvendte måde at koordinere aktioner på.
De er alle yngre mænd og griner, da jeg spørger dem, om de stadig er studerende. Det er de ikke. Jeg finder senere ud af, at de er alt fra folkeskolelærer til arkitekter og 3D-designere. De har sorte tætsiddende træningsbukser på under et par shorts, og er iført sorte t-shirts og vandresko. Alle har en maske på, som dækker næse og mund. De er bange for at deres ansigter bliver filmet af de mange overvågningskameraer, som er sat op overalt i millionbyen.
Alle har en lille vandrerygsæk på, som er fyldt op med snacks og vand. Den ene af mændene hiver sin pandelygte frem og kommer nye batterier i for at sikre sig, at der lys til hele turen. Teamet skal op på toppen af det historiske bjerg Lion Rock, hvor de skal redde resterne af et af de markante symboler for Hongkongs demokratibevægelse – frihedsstatuen Lady Liberty.
Den tre meter høje statue af en såret demonstrant med sikkerhedshjelm, beskyttelsesbriller og maske er blevet brugt i flere af de store massedemonstrationer. I den ene arm holder hun et sort flag, hvor der står: Revolution i vores tid. Befri Hongkong.
Det var meningen, at Lady Liberty skulle tilbringe sin sidste tid på toppen af det løveformede bjerg med udsigt ud over Hongkong. Men hun overlevede kun 24 timer på toppen, før modstandere af demokratibevægelsen sprøjtede rød maling på hende, og skubbede hende ud over kanten.
Lady Liberty på toppen af Lion Rock i Hongkong. Foto: Kwan Kung Temple Handout/EPA/Ritzau Scanpix
Statue skal støtte frontlinjen
For foden af det 500 meterhøje bjerg støder flere mænd til. I alt 10 skal være med til redningsaktionen. De griner og snakker, imens de med hurtige skridt tager de første mange trapper mod toppen. Bjerget er stejlt, så selvom de alle er i god form, hagler sveden af deres pander i den 25 grader varme aften.
Lyset fra pandelamperne viser vej. Igennem det tætte buskads, træer og bambus kan man se byen glimte i det fjerne. Den brusende bilstøj fra den syv millioner store by bliver lavere og lavere, jo højere vi kommer op ad bjerget, imens lyden af syngende cikader tager til.
Ideen med at skabe en frihedsstatue som symbol for demokratibevægelsens kamp kommer fra en række kunstelskere med vidt forskellige baggrund. Det fortæller en af medlemmerne af Lady Liberty’s kernegruppe.
”Vi er en gruppe af fredelige demonstranter, som ville være med til at skabe noget, som kunne være med til at holde modet oppe på dem, der står i forreste række i demonstrationerne. Vi vil vise dem, at selvom vi ikke står ved siden af, har de vores støtte, og vi står lige bag dem,” fortæller en mand i 40’erne.
Lige som de andre i Lady Liberty gruppen, vil han gerne forblive anonym af sikkerhedsmæssige årsager. Han vil dog gerne fortælle, at han underviser på Hongkongs universitet. På de sociale medier går han under dæknavnet Skywalker.
Han fortæller, at i modsætning til demokratibevægelsen for fem år siden, ved demonstranterne i dag, hvor vigtigt det er, at de holder sammen uanset, om de betegner sig selv som fredelige demonstranter eller frontlinje demonstranter, som også bruger voldelige midler.
Den såkaldte paraplybevægelse, som også kæmpede for demokratiske valg tilbage i 2014, blev opløst efter at have besat et offentligt område i 79 dage. Politiet endte med at rydde området for demonstranter og anholdte lederne af bevægelsen.
Fyldt med symboler
Kigger man nøje på Lady Liberty er hun fyldt med symboler og referencer til markante hændelser i den nuværende demokratibevægelse, som i over fem måneder har forvandlet Hongkong til en kampplads mellem demonstranter og lederne af byens lokale regering.
”Det ene glas på Lady Libertys beskyttelsesbrille er smadret og henviser til en kvindelig demonstrant, som blev ramt af politiets gummikugler i øjet. Hun blev symbolet på politiets voldsomme håndtering af demonstranterne,” forklarer Skywalker.
Lady Liberty’s maske symboliserer det mod, som demonstranterne udviser, når de trodser politiets brug af tåregas.
Og så har statuen også en en regnfrakke ovenpå sin rygsæk, som referer til en demonstrant, som ville begå selvmord og faldt ned fra et indkøbscenter iført en gul regnfrakke.
At statuen er hvid, er heller ikke en tilfældighed. Det refererer til den ti-meter høje og hvide demokrati-gudinde, som studenterne på Den Himmelske Fredsplads i Beijiing rejste i 1989, som symbol på deres frihedskamp mod det kommunistiske styre. Studenternes frihedsgudinde blev smadret, da det kinesiske militær blev sat ind og ryddede pladsen og dræbte demonstranterne.
Kreativitet udvikler bevægelsen
Lady Liberty er blot en ud af mange kreative initiativer, som er kendetegnende for Hongkongs demokratibevægelse. En anden idé, som har bredt sig, og er blevet gentaget i alle mulige versioner, er de såkaldte Lennon Walls.
Overalt i Hongkong er der vægge i det offentlige rum, som bliver fyldt med farvede post-it sedler med forskellige ytringer om bevægelsen. Lennon Walls fungerer også som offentlige opslagstavle for, hvilke demonstrationer og aktiviteter, man kan deltage i.
Den første Lennon Wall blev skabt i Prag i 1980, da Beatles sangeren John Lennon blev dræbt.
Kilometerlange menneske-kæder, hvor folk står ved siden af hinanden med deres mobiltelefoner tændt og råber forskellige slogans, er en anden populær måde at demonstrere på.
”Der er et klart mønster i denne bevægelse. Hver gang der opstår en idé, bliver den taget op kollektivt og bliver gentaget på forskellige måder, indtil folk er så trætte af den, at den får lov til at dø, og en ny ide’ opstår. Det er kollektiv intelligens som tager en fysisk form,” forklarer Sampson Wong, som er en lokal kunstner, underviser og kunstkommentator.
Normalt er han selv udførende kunstner men under den nuværende bevægelse, har han valgt kun at kommentere og oplyse om bevægelsen på de sociale medier, fordi han synes, at almindelige mennesker som deltager i bevægelsen, udvikler kunst og sprudler med kreativitet, at der slet ikke er behov for hans kunstværker.
Han bruger bevægelsens sang: ”Glory to Hongkong”, som et eksempel på, hvordan kreativiteten udvikles og bruges af bevægelsen til at nå sine mål.
”Normalt vil man ved politisk kunst, tale om det, man producerer. Men her er det ikke sangen, som er det interessante men derimod, hvordan den bliver brugt,” forklarer han.
Medlemmer af bevægelsen opfordrer folk til at synge sangen i indkøbscentre på forskellige tidspunkter, og det bliver dermed en måde at demonstrere på, få opmærksomhed på, og i det lange løb ramme det også økonomien i byen, fordi centrene mister penge ved at de bliver invaderet af syngende demonstranter. Og det økonomiske presser den lokale regering.
Sangen bliver også sunget af publikum ved koncerter og til at markere støtte i andre dele af verden. Sangen er blevet sunget offentligt i New York, Taipei og Tokyo.
”Det handler om, hvordan vi kan udvikle idéer og handlinger, som gør, at vi kan komme ud på gaden og stå sammen. Det er en genial opfindelse af kreativitet,” siger Sampson Wong.
Og så er det også meget praktisk, fordi de kreative idéer hele tiden giver noget nyt, som medierne kan rapportere om, fortæller Wong.
Vil tage skæbnen i egen hånd
Tilbage på bjerget Lion Rock er teamet næsten nået op på toppen. Vi går væk fra den officielle sti og ind igennem buskadset, hvor man lige kan ane et smalt spor langs klippen, hvor man kun kan gå bag hinanden. Nogle løse sten triller ud over kanten, og grene og rødder fra træer bliver flittigt brugt til at holde balancen. Det er bælgravende mørkt, så ingen kan se, hvor langt der er ned.
”Det er her,” råber en i forreste række.
Mændene hiver straks reb frem fra rygsækkene og to klatrer op ad klippevæggen for at bjerge resterne af Lady Liberty. Der er stor jubel, da det første stykke af statuen bliver bjerget og givet videre til den næste mand i rækken. Størst er jublen, da statuens hoved, som næsten er intakt, bliver reddet.
Ideen med at placere Lady Liberty på toppen af bjerget Lion Rock er nøje gennemtænkt. Bjerget, som ligner en sovende løve i profil, har en særlig betydning for indbyggerne i Hongkong. Lion Rock ånden opstod i 70’erne, da Hongkong udviklede sig fra at være en fiskerhavn til et kommercielt kraftcenter i Asien.
”Lion Rocks ånd står for værdier som at være hårdtarbejdende, modstandsdygtig, fleksibel og at man kan tage vare på sin egen skæbne,” forklarer Skywalker.
I det 21. århundrede forsvandt bjergets værdier i samfundet, forklarer Skywalker videre, fordi den unge generation voksede op under velstand. Men i 2014 var det som om, at Hongkongs borgere vågnede op igen og demokratibevægelsen, som fik navnet paraplybevægelsen, opstod, forklarer han.
”Ved at vælge Lion Rock som Lady Libertys sidste hvilested, ville vi puste nyt liv i bjergets ånd og kæde det sammen med vores modstandskraft og håb for en bedre fremtid. Vi vil tage vores skæbne i vores egne hænder og kræver demokrati, frihed, politisk reform og retfærdighed.”
At statuen endte med at lide en krank skæbne, gør kun historien stærkere, mener Skywalker.
”Statuens skæbne er meget lig med, hvad demonstranterne i dag bliver udsat for. De bliver banket og deres ytringer på Lennon-walls i byen bliver fjernet. Dette viser, at selv en gudinde kan blive angrebet.”
Efter et stykke tid tager Skywalker sin maske af, som dækker hans mund og næsetippen, og han begynder at åbne op for sine politiske holdninger og motivation for at være med i bevægelsen.
”Som voksen, som intellektuel og som en kommende forælder har jeg et ansvar for at fortsætte kampen for demokrati og et bedre Hongkong, og gå imod et autoritært regime. Det er som om, at vores udvikling er gået baglænsmod et mere autoritært styre, siden Storbritannien gav os tilbage til Kina,” forklarer han og nævner mindre pressefrihed, regeringens politik, og måden hvorpå man kan vælge politikere til bystyret.
Selvom bevægelsen har fem ufravigelige mål, mener skywalker, at de kan koges ned til et ultimativt mål.
”Det er det samme mål som studenteroprøreret på den Himmelske Fredsplads havde tilbage i 1989. De kæmpede for et mere liberalt Kina. Denne bevægelse har mange slagmarker, men vores ultimative mål er at ændre den måde, vi bliver styret af vores regering og af den sorte hånd, som står bag regeringen.”
Da alle resterne af Lady Liberty er samlet på Lion Rock, bliver der taget selfies og jublet. Missionen er fuldført. Efter strabadserne åbner teamet mere og mere op. Flere tager deres masker af og vil gerne interviewes.
”Jeg valgte at deltage i aften, fordi jeg vil have Lady Liberty tilbage og vise, at dem, der ødelagde hende, ikke kan ødelægge vores sjæl” siger en spinkel ung mand med en betænksom og lav stemme.
En anden tilføjer:
”I denne bevægelse er så mange blevet skadet af politiet eller af tilhængere af regeringen, men vi bliver ved med at være stærke. De kan ikke slå os,” siger han resolut.
Inden teamet bærer resterne af Lady Liberty ned fra bjerget, tager de hende helt op på toppen og samler hende en sidste gang. Sejren fejres med chips og snack – og udløser flere billeder med mobiltelefonen.
Klokken 1.30 bliver teamet modtaget af Skywalker på Hongkong Universitet, hvor resterne af statuen skal opbevares, indtil de skal bruges i en ny form, der kan motivere og støtte demokratibevægelsens sag.
Demokratibevægelsen i Hongkong har været på gaden siden juni måned. Hør her, hvad de kæmper for.
Kort om protesterne i Hongkong
- Masseprotesterne begyndte i juni som en protest mod et lovforslag, som ville tillade mistænkte kriminelle at blive udleveret til Kina. Selvom lovforslaget i dag er lagt ned, fortsætter demonstranterne deres protester med krav om politisk frihed.
- Amnesty har gentagne gange dokumenteret overdreven magtanvendelse og politivold mod demonstranterne.
- Siden 2014 har Hongkong borgernes frihedsrettigheder været under tiltagende angreb, og det seneste år er et stigende antal aktivister og journalister blevet censureret, chikaneret og retsforfulgt. Det dokumenteres i Beijing’s “red line” in Hong Kong