Amnesty sender opfordring til Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt om at tage imod løsladte Guantánamo-fanger

Amnesty opfordrer både regering og opposition til at støtte, at Danmark tager imod nogle af de 20 fanger, der ikke er under mistanke eller anklage, men som ikke kan tage hjem, fordi de risikerer tortur. 2784 skrev personligt til Lars Løkke fra vores hjemmeside i januar 2011

Amnesty mener, at Danmark i kraft af sin aktive deltagelse i den såkaldte ‘krig mod terror’ har en moralsk forpligtelse til at være med til at lukke Guantánamolejren og sikre en værdig fremtid for de fanger, der ikke længere er under mistanke, men som ikke kan løslades, da de vil blive udsat for tortur i deres hjemlande.  
Amnesty har  skrevet til både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt og opfordret dem til at støtte, at Danmark tager imod et antal af de Guantánamo-fanger, der udelukkende sidder fængslet fordi de ikke kan løslades til deres hjemland på grund af fare for tortur . 

Læs Amnestys brev til Lars Løkke Rasmussen her.

Læs Amnestys brev til Helle Thorning-Schmidt her.

2784 personer har skrevet et brev til Lars Løkke Rasmussen fra Amnestys hjemmeside med kravet om, at Danmark skal tage imod Guantánamo-fanger, der ikke kan løslades på grund af risiko for tortur i hjemlandet.

Se Lars Løkkes svarbrev til Amnesty og medlemmerne her