De seneste to årtier er det gået fremad for menneskerettighederne i Afghanistan, men efter Talibans magtovertagelse 15. august sidste år er det hele ved at fordufte.
Siden Taliban fik kontrol over Afghanistan for præcis et år siden, er det gået voldsomt ned ad bakke for menneskerettighederne i landet. Minoritetsgrupper forfølges, der slås hårdt ned på fredelige protester, kvinderettigheder undertrykkes og forsvindinger og ulovlige henrettelser bruges til at sprede frygt blandt de i forvejen hårdt prøvede afghanere, dokumenterer Amnesty mandag i en ny briefing.
Briefingen ”The Rule Of Taliban: A Year of Violence, Impunity and False Promises” afslører, at der er udbredt straffrihed for forbrydelser som tortur, hævndrab og tvangsflytninger af kritikere af Taliban, der ellers lovede at værne om kvinders rettigheder, pressefrihed og give amnesti til embedsfolk fra den tidligere regering.
Taliban lovede at beskytte menneskerettigheder
”For et år siden forpligtede Taliban sig offentligt til at beskytte og promovere menneskerettigheder. Men efter 20 år med menneskerettigheder er de i gang med at afvikle dem i svimlende fart. Ethvert håb om forandring er hurtigt fordampet, imens Taliban forsøger at lede landet gennem voldelig undertrykkelse med fuld straffrihed”, siger Yamini Mishra, regional direktør for Amnesty Internationals Sydasien-kontor.
”Vilkårlige fængslinger, tortur, forsvindinger og henrettelser er igen blevet hverdag. Kvinder og piger har fået frataget deres rettigheder og står over for en mørk fremtid uden mulighed for uddannelse og for at deltage i det offentlige liv”.
Amnesty International opfordrer Taliban til øjeblikkeligt at stoppe de alvorlige menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser under folkeretten. Som Afghanistans de facto myndigheder må Taliban straks genoprette, beskytte og promovere det afghanske folks rettigheder.
”For at forhindre en forværring af Afghanistans menneskerettighedskrise må det internationale samfund handle for at holde Taliban ansvarlig for disse forbrydelser”, siger Yamini Mishra.
Vold og skud mod demonstranter
Amnestys research viser i detaljer, hvordan Talibans sikkerhedsstyrker bruger overdreven magt, når de forsøger at opretholde forbuddet mod fredelige protester. I flere større byer har sikkerhedsstyrker opløst fredelige demonstrationer ved at tæske og skyde ubevæbnede demonstranter.
En demonstrant fra Herat-provinsen fortalte Amnesty om skaderne efter mødet med sikkerhedsstyrkerne: ”Jeg så en mand, der lå i en blodpøl i en vejkant; jeg tror, at han var blevet dræbt. Min hånd var brækket, men jeg tog ikke på hospitalet, fordi jeg frygtede at blive arresteret for at have deltaget i protesterne”.
Journalister arresteret og tortureret
Taliban har desuden slået hårdt ned på ytringsfriheden og er målrettet gået efter menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister. Mange af dem er blevet chikaneret, truet, fængslet og endda dræbt som en direkte konsekvens af deres menneskerettighedsarbejde.
Pressefriheden er også under angreb. 19. september 2021 udstedte the Government Media and Information Center (GMIC) en ordre, der indeholdt vage formuleringer, som forbød journalister at publicere historier, som ”var imod islam” eller som ”fornærmede nationale skikkelser”.
I det forgangne år er mere end 80 journalister blevet arresteret og tortureret for at have rapporteret om fredelige protester. En journalist fortalte Amnesty: ”Jeg blev slået og pisket så hårdt på mine ben, at jeg ikke kunne stå op. Min familie underskrev et dokument, der lovede, at jeg efter min løsladelse ikke ville fortælle nogen om, hvad der var sket med mig. Hvis jeg gjorde det, ville Taliban have ret til at arrestere hele min familie”.
Vilkårlige arrestationer, tortur og mishandling
Siden august 2021 har der været udbredte rapporteringer om, at Taliban-soldater har banket og tortureret afghanere, der har forbrudt sig mod Talibans regler eller har arbejdet for den tidligere regering.
Hundredvis af civile er blevet ulovligt fængslet. Mange er blevet tæsket med riffelkolber eller pisket under deres arrestation. Den kvindelige demonstrant Sahiba (ikke hendes rigtige navn) fortalte Amnesty, at hendes krop var dækket af blå mærker, efter at Talibans sikkerhedsstyrker var færdige med hende.
”Der var ingen retssal, ingen anklager og ingen ordentlig proces. Vi blev bortført på gaden og tilbageholdt i et privat fængsel i adskillige dage, hvor vi ikke kunne komme i kontakt med vores familie, advokat eller andre embedsfolk. Nogle af de kvinder og piger, som var i samme rum som mig, vendte aldrig tilbage, og ingen af os vidste, hvad der var sket med dem”, siger Sahiba.
Ulovlige henrettelser og tvungne forsvindinger
Hævndrab, henrettelser af påståede modstandskæmpere og andre forbrydelser, som Taliban angivelig har begået siden magtovertagelsen, kan udgøre krigsforbrydelser.
Der har været hundredvis af ulovlige drab, hvor lig er blevet fundet med skudsår eller tegn på tortur. Dusinvis af mennesker er forsvundet, fordi de har arbejdet for den forrige regering, eller fordi de var mistænkt for at være modstandere af Taliban. Ingen ved, hvor de befinder sig.
Torab Kakar, 34, fortalte Amnesty, at selv om hans ven Jalal havde sikret sig et ”benådelsesbrev” fra Taliban efter at have arbejdet for Afghan National Defence Security Forces (ANDSF), så blev han alligevel bortført til et ukendt sted af Taliban.
”Taliban bandt hans hænder på ryggen, gav ham bind for øjnene og blev ved med at banke ham, mens hans kone og børn, forældre og yngre søskende græd og skreg”.
Da Jalals familie ledte efter ham, blev de truet af den lokale sikkerhedschef, der beordrede dem til at stoppe deres eftersøgning.
Forfølgelse af etniske og religiøse minoriteter
Få uger efter Talibans magtovertagelse var der forlydender om, at ikke-pashtunske afghanere blev tvangsforflyttet fra deres hjem og gårde, så Taliban kunne belønne deres følgere med jord, som de havde taget fra andre grupper, særligt hazaraer, turkmenere og usbekere.
Der blev rapporteret om tvangsforflytninger i hele landet, hvilket øgede antallet af internt fordrevne, som der var mange af i forvejen.
30. august 2021 dræbte Taliban 13 etniske hazaraer i Daikundi-provinsen, herunder en 17-årig pige. Ifølge øjenvidneberetninger, som Amnesty har samlet, henrettede Taliban ulovligt ni tidligere medlemmer af ANDSF, der havde overgivet sig. Drab, der ser ud til at kunne betegnes som krigsforbrydelser.
Restriktioner for kvinder og piger
Taliban har udsat kvinder for øget vold, siden de tog magten. Nogle gange som en måde at straffe deres familiemedlemmer på.
Lida, hustru til et tidligere medlem af sikkerhedsstyrkerne, blev skudt og dræbt af to bevæbnede Taliban-folk på en motorcykel. Den 22-årige kvinde, der var gravid i ottende måned, blev dræbt sammen med hendes to børn på to og fire år.
Dusinvis af kvinder er blevet arresteret og tortureret for at afholde fredelige demonstrationer, hvor de har krævet deres rettigheder, der løbende er blevet færre og færre.
Piger misser skolegang og uddannelse
Taliban har ført en hård kurs omkring retten til uddannelse, der ødelægger fremtidsudsigterne for millioner af afghanske piger. Da skolerne genåbnede 17. september 2021, forbød Taliban piger efter sjette klasse og op at møde frem. De påstod, at det bare var en midlertidig situation, mens man forsøgte at rekruttere flere kvindelige lærere og kunne sikre, at der var ”passende” forhold i form af kønsopdelt undervisning. Ingen af disse planer er til dato blevet til noget.
Meena (ikke hendes rigtige navn) er en 29-årig lærer fra Kabul. Hun fortalte Amnesty om hendes fortvivlelse omkring hendes datters fremtid:
”Vi gentager historien. Jeg kigger på min uniform og mindes skoledagene, eleverne og lærerne, men jeg har ingen anden mulighed end at blive hjemme”.
Yamini Mishra fra Amnesty har en klar opfordring til det internationale samfund:
”Vi må ikke bare stå på sidelinjen og se til, mens menneskerettighederne for en hel befolkning kollapser. En fast, meningsfuld og samlet international respons er det eneste, der kan stoppe det mareridt, som afghanerne har udholdt i et år nu”.