Den fængslede kinesiske menneskerettighedsforkæmper Liu Xiaobo er blevet tildelt Nobels Fredspris. Amnesty International opfordrer til internationalt pres på Kina for at løslade alle landets samvittighedsfanger.
Det er farligt at kæmpe for menneskerettighederne i Kina. Liu Xiaobo afsoner en dom på 11 år, efter han blev anholdt i december 2008. Et år senere blev han dømt for at ‘anspore til underminering af statsmagten’. Den 8. oktober fik han Nobels Fredspris for sit arbejde for menneskerettighederne i Kina.
Prisen skal gøre en forskel
Han er en værdig modtager af prisen, men tildelingen kan kun gøre en reel forskel, hvis den fører til øget internationalt pres på Kina. Adskillige andre sidder fængslet i Kina udelukkende for at bruge deres ytringsfrihed. Amnesty opfordrer derfor Kina til at løslade alle fanger, som er fængslede for at bruge de demokratiske friheder, de har ret til.
Xiaobos kone chikaneres
Kina har dog valgt den stik modsatte kurs for at håndtere situationen. Det forlyder, at Xiaobos kone efter pristildelingen er blevet tilbageholdt af det kinesiske politi og tvunget til at forlade Beijing for at besøge sin mand, som er fængslet i en anden provins i landet. Man frygter nu, at hun tilbageholdes på grund af sin mands arbejde for menneskerettighederne.
Amnesty opfordrer de kinesiske myndigheder til straks at oplyse, hvor Xiaobos kone befinder sig og at bekræfte, at hun stadig er en fri borger.
Kæmper for demokrati
I 2008 ville forfatteren Liu Xiaobo i fællesskab med andre offentliggøre erklæringen “Charter 08”, som opfordrede til en politisk og retslig reform i Kina. Den skulle lægge grunden for et demokratisk system, som respekterer menneskerettighederne, men den endte med at føre til hans fængsling.
Amnesty har ført kampagne for at få løsladt Xiaobo, ligesom flere af de øvrige underskrivere af Charter 08 har gjort det.
Amnesty-bladet bragte i februar 2009 det sidste interview, som systemkritiker Liu Xiaobo nåede at give, inden han blev fængslet for ‘statsundergravende virksomhed’. Her fortæller Xiaobo om behovet for forandringer og hvor, kommunistlederne kan begynde.