2021 burde have været et år med genopbygning og støtte efter de voldsomme skader, som Covid-19 har forsaget på millioner af menneskers rettigheder og livsvilkår. I stedet blev det et år, som forstærkede eksisterende uligheder og skabte ustabilitet, der vil mærkes fremover, advarer Amnesty International i organisationens årsrapport.
Velstående stater og førende globale medicinalvirksomheder har svigtet groft i håndteringen af Covid-19-pandemien, og det har været med til at skabe grobund for nye konflikter og større ustabilitet i verden.
Sådan lyder opråbet fra verdens største menneskerettighedsorganisation, Amnesty International, der i sin nye årsrapport analyserer den globale og regionale udvikling for menneskerettighederne i kalenderåret 2021 og samler organisationens research i 154 lande.
”I 2021 så vi stigende fattigdom, fødevareusikkerhed og regeringer, der misbrugte pandemien til at undertrykke kritik og protester. Disse blev understøttet af vaccinenationalisme og grådigheden fra verdens mest velstående lande”, siger Agnès Callamard, generalsekretær i Amnesty International.
I sin årsrapport fremhæver Amnesty, at velstående stater – såsom EU’s medlemsstater, Storbritannien og USA – opbyggede lagre af overskudsvacciner og vendte det blinde øje til, mens medicinalfirmaer bag Covid-19-vaccinerne nægtede at dele deres teknologi, selvom det ville have muliggjort en bredere distribution af vacciner.
Virksomheder som Pfizer, BioNTech og Moderna høstede milliardoverskud, mens de blot leverede under to procent af deres vacciner til lavindkomstlande, noterer Amnesty.
”Den ene statsleder efter den anden lovede at ville genopbygge til noget bedre end før og tackle de dybtliggende uligheder, som forværrede skaderne fra pandemien. I stedet har de og flere medicinalgiganter stået bag et tragisk bedrag, som rammer verdens marginaliserede og fattige samfund hårdest”, siger Agnès Callamard,
Marginaliserede samfund ramt
Mens mange lande i det globale syd mærkede konsekvenserne af vestlige regeringers og virksomhedsgiganters svigt, blev skaderne ofte yderligere forværret af i forvejen forsømte sundhedssystemer og sociale støtteprogrammer. Intet sted ramte dette hårdere end i Afrika, vurderer Amnesty. Af samme grund har organisationens i år valgt at lancere sin årsrapport fra Sydafrika.
”I mange af verdens lande betalte i forvejen marginaliserede mennesker den højeste pris på grund af bevidste politikker fastlagt af de privilegerede få. Retten til liv og sundhed blev krænket på massiv skala, millioner blev efterladt i kampen for basale fornødenheder, hjemløshed tog til, fattigdom steg, og børn mistede adgangen til skoler og uddannelser”, siger Agnès Callamard.
Ved udgangen af 2021 var mindre end otte procent af Afrikas befolkning vaccineret, hvilket er den laveste vaccinationsrate i verden. I Sydafrika havde omkring 750.000 børn forladt skolen ved maj måned 2021 – mere end tre gange så mange, som før pandemien ramte. Uden for det afrikanske kontinent forværrede pandemien også den eksisterende humanitære nødsituation i Venezuela, hvor 94,5 procent af befolkningen levede i fattigdom, og 76,7 procent levede i ekstrem fattigdom.
Handlingslammelse i FN
I 2021 brød flere nye væbnede konflikter ud, ligesom en række eksisterende konflikter fortsatte eller forværredes, noterer Amnesty i sin globale analyse.
Organisationen påpeger, at konflikternes parter brød med menneskerettighederne og international humanitær lov i lande som Afghanistan, Burkina Faso, Etiopien, Israel og besatte palæstinensiske områder, Libyen, Myanmar og Yemen. Civile blev dræbt i tusindtal, millioner tvunget på flugt, kvinder blev udsat for seksuel vold, og i forvejen skrøbelige økonomiske og sundhedssystemer blev bragt til bristepunktet.
Den globale fiasko i at adressere konflikterne førte yderligere ustabilitet med sig, vurderer Amnesty, som fremhæver den dybt problematiske handlingslammelse i FN’s Sikkerhedsråd, der ikke formåede at sætte ind mod for eksempel militærstyrets forbrydelser i Myanmar, krænkelser i Afghanistan og krigsforbrydelser i Syrien.
”I alt for få tilfælde af konflikt kom det nødvendige internationale modsvar, og i stedet eskalerede konflikterne. Værdien af civile liv blev mindsket, og global stabilitet blev presset til bristepunktet”, siger Agnès Callamard.
Amnestys anbefalinger
På baggrund af sin årsrapport for 2021 har Amnesty International en række anbefalinger til globale aktører og individuelle lande. Disse inkluderer:
- Stater og medicinalvirksomheder bør sikre lige adgang til Covid-19-vacciner. Velstående lande bør videredistribuere overskudsvacciner til lavindkomstlande, og medicinalvirksomheder bør åbent dele deres viden og teknologi samt prioritere leveringer af vacciner til de lande, hvor sundhedsbehovet er størst.
- FN bør reformeres, så det bedre kan håndtere konflikter, global sikkerhed og menneskerettighedskriser. I særdeles bør Sikkerhedsrådet ændres, så vetoretten ikke længere misbruges, når kollektiv handling er nødvendigt for at standse masseforbrydelser.
- Regeringer skal opfylde deres ansvar for at beskytte mennesker på flugt, som søger international beskyttelse. Amnesty noterer, at stater hurtigt og beslutsomt har budt ukrainske flygtninge velkommen og tilbudt dem beskyttelse, og Amnesty opfordrer stater til at anvende den samme standard i hjælpen til mennesker på flugt fra øvrige kriser i verden.
Danmark i årsrapporten
Danmark er et af de 154 lande, som indgår i Amnestys årsrapport for kalenderåret 2021. Amnesty International kritiserer blandt andet Danmark for at diskriminere med den såkaldte ”ghettolov” og for at fratage syrere beskyttelsen i Danmark ud fra en forfejlet vurdering om, at dele af Syrien skulle være sikkert at returnere til. Afsnittet om Danmark findes på årsrapportens side 149.