”Jeg kommer til at tale om vores fund i mange år fremover”

Når Brian Castner og hans kolleger vender hjem fra missioner i Ukraine, begynder arbejdet med at få samlet og bearbejdet bevismaterialet, som derefter bliver delt med organer som FN og den internationale straffedomstol ICC.

Brian Castners notesbog er fyldt med beretninger fra øjenvidner, der har set civile bygninger som hospitaler eller skoler blive bombet eller overværet russiske soldaters koldblodige drab på civile ukrainere på nært hold. Amnestys våbenekspert har også taget masser af billeder af bomberester på steder, der engang husede mennesker, men som nu er forvandlet til ruiner.

Der har været så mange angreb. Jeg kunne bruge resten af mit liv på at vandre rundt i Kharkivs gader og samle fysiske beviser og dokumentere case efter case, hvem der døde i de bygninger. Hver eneste af dem er potentielt en forbrydelse, der kræver international retfærdighed.

Brian Castner, våbenekspert i Amnesty

Udvælger de værste angreb mod civile

Ifølge den erfarne kriseresearcher ville det være umuligt at undersøge alle angreb til bunds. Så Amnestys kriseteam udvælger en række af de mest alvorlige, hvor civile har været målet.

”Vores mål er at gøre det, vi gør, så godt som muligt. Så jeg overlader det til FN eller andre organisationer at finde ud af, hvor mange civile der er blevet dræbt i en bestemt by. Det er umuligt for os at lave den optælling. Men vi kan fortælle, at ved disse fem angreb på Mariupol døde 120 mennesker, og at det var en krigsforbrydelse. Det ved jeg, fordi vi har brugt tid på at undersøge det og har beviserne. Og hvis nogen kommer i fængsel for det, der sker i Ukraine, sker det på baggrund af specifikke sager og ikke et estimat af, hvor mange civile der døde. Og det kommer vores dokumentation til at bidrage til”.

For ofrenes skyld

Når Brian Castner og hans kolleger vender hjem fra missioner som dem i Ukraine, begynder arbejdet med at få samlet og bearbejdet bevismaterialet, som derefter bliver delt med organer som FN og den internationale straffedomstol ICC.
Målet er, at de ansvarlige for krigsforbrydelserne mod civile bliver retsforfulgt, så ofrene kan få erstatning for deres lidelser og i sidste ende retfærdighed.

”Det er et maraton og en langvarig proces. Et godt eksempel er vores arbejde med Sydsudan. Våbenembargoen mod landet skyldes faktisk udelukkende Amnestys langvarige fortalerarbejde. Vi er den eneste NGO, der gennem årene er blevet ved med at lægge pres på FN’s Sikkerhedsråd. Det samme kommer til at ske med Ukraine. Jeg kommer til at tale om vores fund i mange år fremover”, siger Brian Castner.

Forberedelse
Brian Castner fortæller om forberedelsen til missionen i Ukraine.

Insamling af bevismateriale
Hvordan indsamler vi bevismateriale? Brian Castner gør dig klogere.