Opgør med straffrihed Krig civile Krigsforbrydelse

Krigsforbrydelser, folkemord og forbrydelser mod menneskeheden må aldrig gå ustraffet hen.

Først og fremmest for ofrenes skyld. Retsforfølgelse sender et klart signal til ofrene om, at omverdenen ikke er ligeglad. Det fjerner ikke ofrenes lidelser. Men anerkendelsen af at de har været udsat for en forbrydelse, hjælper dem med komme videre og genopbygge deres liv.

Straffrihed fører til flere forbrydelser

For det andet fordi straffrihed fører til flere forbrydelser. En præsident, en general eller en krigsherre, der oplever, at han er urørlig, fortsætter ufortrødent med sine forbrydelser. Hvis man ikke oplever konsekvenser, hvorfor så ændre praksis? Først når de ved, de risikerer at bliver stillet til at ansvar, vil de tænke sig om en ekstra gang.

Arbejdet for et internationalt retssystem

Amnesty arbejder for at bekæmpe straffrihed for internationale forbrydelser. Gennem de sidste tyve år har vi skubbet på for skabelsen af et internationalt retssystem. Blandt andet pressede vi vedholdende på for oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol (International Criminal Court eller ICC). 

Domstolen, der trådte i kraft i 2002, undersøger og fører sager om krigsforbrydelser, folkemord og forbrydelser mod menneskeheden. 

Oprettelsen af ICC var et vigtigt skridt i det internationale samfunds kamp mod straffrihed for de alvorligste forbrydelser. Siden har domstolen kæmpet med manglende opbakning, herunder fra magtfulde lande som USA, Rusland, Kina og Indien, der ikke er tiltrådt ICC. 

Banebrydende dom

I 2012 kunne ICC dog afsige sin første dom, nemlig dommen over den congolesiske tidligere oprørsleder Thomas Lubanga Dyilo. Han blev idømt 14 års fængsel for at have rekrutteret børnesoldater under borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo i 2002 og 2003. Med den banebrydende dom sendte ICC og det internationale samfund et afgørende signal: Krigsforbrydere og folkemordere kan ikke længere regne med at undgå straf.

Nigerias militær har i kampen mod Boko Haram anholdt tusindvis af mænd og børn, som er blevet fængslet og tortureret. Siden 2011 er mindst 7.000 døde af den mishandling, de er blevet udsat for. Mindst 1200 er siden februar 2012 blevet henrettet af militæret og deres allierede uden at blive stillet for en dommer.

Militærfolk kendte til forbrydelser

Mindst 20.000 mænd og drenge helt ned til ni-års-alderen er blevet anholdt og fængslet af militæret under mistanke om at tilhøre Boko Haram. Ofte er det eneste bevis mod dem en informant, der bliver betalt for at udpege Boko Haram-krigere. Ifølge de militære kilder, vi har talt med, er informanterne upålidelige og giver gerne forkerte informationer for at blive betalt. 

Vi dokumenterer, at højstående militærfolk kendte til omfanget af de forbrydelser, der fandt sted, uden at de satte en stopper for det.

Regering og Den Internationale Straffedomstol er informeret

Vi har delt vores dokumentation med alle relevante organer såsom FN’s Menneskerettighedsråd, den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Den Internationale Straffedomstol.

Den Internationale Straffedomstol har på baggrund af vores dokumentation iværksat indledende undersøgelser af Nigeria. Derfor har vi delt en omfattende navneliste på personer, der er relevant for undersøgelsen. Fem af disse er højtrangerende militærfolk, der bør undersøges for, om de selv har deltaget i krigsforbrydelser, eller hvorvidt de har givet ordre til forbrydelser:

• Generalmajor John A. H. Ewanisha
• Generalmajor Obida T Ethan
• Generalmajor Ahmadu Mohammed
• Brigadegeneral Austin O. Edokpayi
• Brigadegeneral Rufus O. Bamigboye

Vi opfordrer samtidig Nigerias regering til at undersøge fire øverstkommanderende militærfolks rolle i forbrydelserne. Det er:

• General Azubui Ihejirika
• Admiral Ola Sa’ad Ibrahim
• Chef for luftvåbnet Marshal Badeh
• General Ken Minmah