I de senere år er det blevet mere og mere tydeligt, at sport og menneskerettigheder hænger tæt sammen. Vi ser, hvordan store sportsbegivenheder resulterer i menneskerettighedskrænkelser – ofte når nye store og flotte stadioner skal bygges, eller myndigheder indskrænker befolkningens forsamlings- og ytringsfrihed under dække af sikkerhedsforanstaltninger.

Beijings OL-værtskab i 2008 ledte eksempelvis til massive krænkelser af ytringsfrihed i Kina, og byggeriet af store stadionanlæg førte til tvangsrydninger af befolkningen. Rusland brugte vinter-OL i Sochi og senest VM i herrefodbold i 2018 som påskud til at tilbageholde demonstranter og begrænse forsamlings- og ytringsfriheden.
Og i Rio de Janeiro i Brasilien så vi, hvordan sikkerhedsforanstaltninger til VM i herrefodbold og OL førte til en stor stigning i antallet af politidrab.

Samtidig bruger stater med et anstrengt forhold til menneskerettigheder store internationale sportsbegivenheder til at promovere og forbedre deres internationale omdømme, hvilket ofte bliver refereret til som ’sportswashing’.

Sportswashing er, når stater arrangerer eller sponsorerer store sport- og idrætsarrangementer, sportsklubber eller sportsorganisationer for at få positiv omtale og derved fjerne fokus fra landets overgreb mod menneskerettighederne. Det har vi allerede set i Baku og Sochi, og i løbet af vinteren 2022 vil Kina bruge vinter-OL i Beijing som røgslør for de systematiske krænkelser af ytringsfriheden og forfølgelsen af etniske minoriteter som uighurerne.
Senere på året skal det meget omtalte VM i herrefodbold i Qatar fremme den rige oliestats internationale omdømme og få omverdenen til at glemme de tusindvis af migrantarbejdere, der enten er døde eller er blevet voldsomt udnyttet af skrupelløse arbejdsgivere.

Hvordan arbejder Amnesty med sport og menneskerettigheder?

I Amnesty International har vi arbejdet med sport og menneskerettigheder i mange år. Vi arbejder for at forhindre, at sporten fører til menneskerettighedskrænkelser, men anerkender også, at vi er oppe imod store kræfter, hvor forandring tager tid. Vi sætter derfor spotlight på sportsbegivenheder, der bliver brugt til sportswashing, ved at:

  • Dokumentere de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i forbindelse med en sportsbegivenhed, som vi for eksempel gør til vinter-OL i Beijing 2022 og VM i Qatar 2022
  • Skabe opmærksomhed om og dokumentere de menneskerettighedskrænkelser, som allerede finder sted i værtslande til større sportsbegivenheder
  • Igangsætte aktioner for at hjælpe ofrene for menneskerettighedskrænkelser og få engageret så mange mennesker som muligt til at lægge pres på regeringer og relevante aktører
  • Lægge pres på idrætsforbund og relevante sports-aktører, så de kan bruge deres indflydelse og platforme til at opsøge den kritiske dialog med sportsorganisationer og værtslande
  • Kæmpe for, at menneskerettighederne bliver skrevet ind i retningslinjerne hos sportsorganisationer såsom FIFA og IOC
  • Oplyse og informere sportsforbund, idrætsudøver, politikere og fans om menneskerettighedssituationen i værtslande, så de ikke slipper afsted med at bruge sporten til at fjerne fokus fra myndighedernes overgreb mod menneskerettigheder.

Amnesty International Danmark har indgået samarbejdsaftaler med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Boldspil-Union (DBU) for at kunne oplyse og orientere dem og deres sportsudøvere om menneskerettighedssituationen i de lande, som de rejser til for at deltage i større, internationale sportsbegivenheder.
Formålet er at klæde organisationerne og sportsudøverne på, så de ved, hvilken kontekst de indgår i, og hvordan de undgår at bidrage til menneskerettighedskrænkelser og blive brugt til sportswashing. Det, mener vi, giver forbundene og sportsudøverne de bedste redskaber og muligheder for at kunne forholde sig kritiske og oplyste.

Spørgsmål & svar

Hvornår er sport forbundet til menneskerettigheder?

Sport og menneskerettigheder kan være forbundet på mange forskellige måder. Det kan være i forbindelse med afholdelsen af sportsbegivenheder, hvor opbygning, klargøring og afholdelse kan forårsage menneskerettighedskrænkelser på grund af dårlige arbejdsforhold for bygningsarbejdere eller tvangsrydninger for at skabe plads til sportsfaciliteterne.

Det kan også være under selve sportsbegivenheden, at menneskerettighederne krænkes, såsom hvis kvinder ikke må få adgang til et event, eller hvis kritikere og aktivister, som rapporterer om sportsbegivenhederne, bliver gjort tavse med tvang og trusler. Derudover kan der foregå menneskerettighedskrænkelser af fans i idrætsforbund eller i klubber igennem racisme og diskrimination.

Hvem har ansvaret for menneskerettigheder forbundet til sport?

Det er stater og dermed de nationale myndigheder, der har ansvaret for, at menneskerettighederne bliver beskyttet og respekteret. Samtidig har organisationer, forbund og klubber et ansvar for at respektere menneskerettighederne bedst muligt i de arrangementer og konstellationer, som de deltager i – uanset hvad de nationale myndigheder gør for at leve op til deres ansvar. Dette kan for eksempel gøres ved at indføre specifikke principper og retningslinjer, som skal forhindre krænkelser i forbindelse med sportsbegivenheder og holde de relevante organisationer til ansvar, hvis krænkelser finder sted.

Amnesty International arbejder for, at respekt for menneskerettighederne bliver et væsentligt kriterium for at kunne blive tildelt værtskabet for internationale sportsbegivenheder såsom VM eller OL. Det er vigtigt, at afholdelsen af sportsbegivenheder ikke sker på bekostning af menneskerettighederne, og at lande med kritiske menneskerettighedsforhold ikke kan bruge sportsbegivenheder til sportswashing.

Hvad skal stater, som afholder internationale sportsbegivenheder, gøre?

Det er myndighederne i værtslandene, som har hovedansvaret for at sikre menneskerettighederne i deres land; det er de forpligtet til igennem international lovgivning. Myndighederne skal derfor sikre, at der ikke foregår menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med afholdelsen af sportsbegivenheder i deres land.

Hvad kan internationale arrangører som FIFA og IOC gøre for at beskytte menneskerettighederne?

Arrangører har også et ansvar for menneskerettighederne, når de tildeler værtskabet for en sportsbegivenhed til en by eller stat.  Arrangører af internationale sportsbegivenheder har en forpligtelse til at sikre, at de ikke forårsager, bidrager til eller er direkte forbundet med menneskerettighedskrænkelser ved afholdelsen af sportsbegivenheder. Det kan for eksempel gøres ved at inkludere menneskerettighederne i kriterierne for et værtskab og i kontrakter, som de indgår med lokale organisationer, myndigheder og virksomheder. Desuden er det vigtigt, at der også bliver fulgt op for at sikre, at kontrakterne overholdes.

Hvad kan idrætsforbund og klubber gøre?

Forbund og klubber har en afgørende rolle for at forhindre krænkelser af menneskerettighederne i sporten. Dette kan for eksempel gøres ved at indføre specifikke principper og retningslinjer, som skal forhindre krænkelser som diskrimination og racisme, og igangsætte specifikke projekter, som kommer problemer til livs. Dette kan være initiativer som regnbuekoalitionen.

I forbindelse med deltagelse i sportsbegivenheder opfordrer Amnesty til, at forbund og klubber gør sig bekendte med et værtslands menneskerettighedssituation og forholder sig kritiske, hvis sportsbegivenheden bruges til sportswashing eller lignende propaganda – og at de giver atleter mulighed for at udtale sig kritisk, hvis der er ønske om dette.  Derudover er det vigtigt, at forbund og klubber gør, hvad de kan, for at gøre deres indflydelse gældende. Dette kan med fordel gøres sammen med andre klubber og forbund.

Hvad kan atleter gøre?

Amnesty har fuld forståelse for og er bevidste om, at atleter ikke bestemmer eller har afgørende indflydelse på, hvor internationale sportsbegivenheder bliver placeret.

Vi mener, at det er vigtigt, at atleter er bevidste om deres rolle i forbindelse med afholdelsen af store sportsbegivenheder for at forhindre, at de bliver en del af propaganda og sportswashing. Derfor er det vigtigt at være bekendt med og informeret om værtslandets menneskerettighedssituation, så de kan forholde sig kritisk over for værtslandets intentioner.

Racisme og diskrimination er desværre et stort problem inden for sportens verden. Her kan atleter spille en positiv rolle ved at sætte sig ind i problemerne, være en god allieret over for dem, der bliver krænket, og ved at bringe sagerne op i relevante fora.  Lyt og lær fra dem, som har været offer for racisme og diskrimination, og vær åben for kritik og for at lære nye vendinger og udtryk. Hvis du er vidne til racisme og diskrimination, så stop op og sig fra og bidrag til at sikre, at det ikke tolereres i sport. 

Læs mere om, hvordan fodboldspilleren Mathias Zanka Jørgensen oplever racisme og diskrimination i fodboldens verden her.

Læs mere om, hvordan esportsgiganten Astralis og Amnesty International Danmark samarbejder for at bekæmpe online-had og krænkende adfærd her.