Når VM slutrunden i herrefodbold fløjtes i gang i Qatar i november, sker det på en trist baggrund. I forbindelse med forberedelserne til slutrunden har Amnesty kunne dokumentere alvorlige krænkelser af migrantarbejderes menneskerettigheder. Amnesty lægger pres på FIFA og Qatar for at forbedre forholdene for migrantarbejderne.

Problemet

I 2010 blev det afgjort, at Qatar skulle være værtsland for VM i 2022. Ved tildelingen af værtskabet i 2010 havde Qatar imidlertid hverken infrastrukturen, fodboldstadions eller arbejdskraften, der var nødvendig for at arrangere en så stor idrætsbegivenhed. Qatar har derfor stået over for en enorm byggeopgave, som migrantarbejdere er kommet til at spille en helt central rolle i.

Millioner af mænd og kvinder fra Asien og Afrika er rejst til Qatar i jagten på en bedre fremtid. De har ofte betalt ekstremt dyre gebyrer til rekrutteringsagenter for at komme dertil i håb om at få et arbejde, så de kan støtte deres familier derhjemme økonomisk.

Over 90 procent af Qatars 2,6 millioner indbyggere er migrantarbejdere uden statsborgerskab. Disse arbejdere, der blandt andet kommer fra lande som Bangladesh, Filippinerne, Indien og Nepal, har bygget stadioner, veje og anden infrastruktur, der er kritisk for afholdelsen af VM i 2022. De arbejder i en bred række af sektorer lige fra byggesektoren til servicesektoren, hvor de arbejder som eksempelvis taxichauffører, sikkerhedsvagter, tjenere og rengøringsassistenter.

Det er disse arbejdere, der gør afholdelsen af VM i Qatar mulig. Når turneringen begynder, er det migrantarbejdere, der vil tage sig af spillerne og fans på hotellerne, servere for dem i restauranterne, transportere dem rundt og sørge for deres sikkerhed ved spillestederne. Alle, der besøger Qatar under VM, vil altså opleve at blive betjent af migrantarbejdere. Forberedelserne til mesterskabet er dog sket på bekostning af migrantarbejderes rettigheder og liv. Flere tusinder af migrantarbejdere er døde under deres ophold i Qatar, og rigtig mange er blevet udnyttet af skrupelløse arbejdsgivere.

SIDSTE NYT

20. oktober 2022: Status-rapport viser få fremskridt for migrantarbejdere

Qatars migrantarbejdere lider stadig under ubetalt løn, manglende fridage og uacceptable arbejdsforhold. Det vurderer Amnesty i en ny rapport, der gør status på Qatars reformer her få uger før VM’s kampstart. Amnesty gentager sin opfordring til Qatar og FIFA om at betale erstatning til arbejderne.  

15. september 2022: 73% mener, at FIFA skal betale erstatning

En ny meningsmåling fra YouGov viser, at 73 procent af alle adspurgte i 15 lande mener, at det internationale fodboldforbund skal bruge en del af sit overskud fra VM i Qatar på at betale erstatning til de migrantarbejdere, der har lidt for at gøre turneringen mulig.

19. maj 2022: FIFA bør kompensere migrantarbejdere med 440 mio

Sammen med andre menneskerettighedsorganisationer, fagforeninger og fangrupper kræver Amnesty nu, at FIFA afsætter knap en halv milliard dollars til kompensation.

16. marts 2022: Amnesty afleverer over 280.000 underskrifter til FIFA

En delegation fra Amnesty var mandag i Zürich for at aflevere flere end 280.000 underskrifter fra fodboldfans fra hele verden, der vil have FIFA til at gøre mere for de mange migrantarbejdere i Qatar.

Migrantarbejdere er blevet udnyttet og krænket for at gøre slutrunden mulig

kræv, at Qatar og FIFA skal give kompensation til migrantarbejderne

Det er på tide, at Qatar og FIFA betaler!

Amnesty har siden 2013 kunne dokumentere, hvordan migrantarbejdere systematisk er blevet udsat for alvorlige menneskerettigheds-krænkelser.

Migrantarbejdere er på grund af Qatars kafala-system blevet forhindret i at skifte job og forlade landet uden godkendelse af deres arbejdsgiver. Derudover har migrantarbejdere været udsat for sen eller ingen betaling af løn samt dårlige arbejds- og boligforhold. Særligt den ekstreme varme i Qatar kombineret med lange arbejdsdage uden pauser har ført til farlige arbejdsforhold.

Se mere i vores rapport: “In the prime of their lives”: Qatar’s failure to investigate, remedy and prevent migrant workers’ deaths

Læs artiklen: “Qatar svigter døde arbejderes familier

Når migrantarbejdere bliver udnyttet, er det svært for dem at opnå retfærdighed eller kompensation. Samtidig er det forbudt at være med i fagforeninger, hvilket gør det umuligt for migrantarbejderne at kæmpe sammen om bedre arbejdsvilkår.

Kafala-systemet

Hovedproblemet for migrantarbejdere i Qatar er, at deres relation til arbejdsgiveren er præget af et ekstremt skævt magtforhold, hvor migrantarbejderen ingen rettigheder har. Dette skyldes kafala-systemet, som er udbredt i hele regionen, og i praksis stadig udøves i Qatar.

Kafala-systemet er en “sponsorordning”, hvor enhver migrantarbejder har brug for en sponsor, en ”kafeel”, for at få et job i Qatar. Sponsoren sørger for arbejds- og opholdstilladelse (og fornyelse af denne). Migrantarbejderen får frataget sine rejsedokumenter og pas og er derfor bundet til sin sponsor, som skal godkende et eventuelt jobskifte eller enhver rejse ud af Qatar.

Internationalt pres har skabt forandringer i Qatar, men der mangler handling bag ordene.

Siden 2017 har Qatar i samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation ILO gennemført en række reformer for at forbedre migrantarbejdernes situation.

Qatar har blandt andet indført en minimumsløn, givet arbejdere ret til at holde pauser samt på papiret gjort op med kafala-systemet ved at afskaffe kravet om tilladelse fra en arbejdsgiver til at forlade landet og skifte arbejde.

Amnestys rapport fra 2021 viser desværre, at disse reformer ikke er blevet ordentligt implementeret eller håndhævet. Mange virksomheder betaler stadig ikke deres medarbejdere nok eller behandler dem ordentligt. Arbejdsgivere har stadig kontrol over deres ansattes liv og kan tvinge dem til at arbejde over eller forhindre dem i at skifte job.

Brud på en række basale menneskerettigheder
Ytrings-, forsamlings- og pressefriheden er stærkt begrænset i Qatar. Det betyder, at det er vanskeligt for borgere, civilsamfundsorganisationer og medier at afsløre brud på menneskerettighederne i landet uden restriktioner eller risiko for repressalier. 

Landet har antiterror- og cyberkriminalitetslove, der begrænser ytringsfriheden og skaber en vag ramme for, hvilke udtalelser der er tilladt. Dødsstraffen, som ikke har været brugt i landet de sidste 20 år, bliver nu brugt igen, og retssikkerheden er ikke garanteret.

Ud over dette oplever både kvinder, LGBTI-personer og migrantarbejdere diskrimination i Qatar:

  • Værgemålssystemet betyder, at kvinder under 25 år ikke har mulighed for at udføre daglige aktiviteter som at forlade landet eller underskrive en kontrakt uden tilladelse fra en mandlig værge.
  • Ifølge loven kan seksuelt samkvem mellem mænd over seksten år straffes med op til syv års fængsel.
  • Udnyttelsen af ​​migrantarbejdere er bygget op omkring kafala-systemet, der tvinger migrantarbejdere ud i et skævt magtforhold til deres arbejdsgiver, som sikrer arbejdstilladelsen og bestemmer, om de må skifte job eller forlade landet. Selvom der er indført reformer i de senere år, viser undersøgelser, at håndhævelsen ikke er god nok.

Fælles kamp for menneskerettigheder i Qatar

Amnestys arbejde

Amnesty dokumenterer forholdene for migrantarbejdere i Qatar, så FIFA, fodboldforbund, regeringer og fans er opmærksomme på forholdene omkring VM.  

Med disse rapporter i hånden arbejder Amnesty sammen med relevante partnere internationalt og nationalt for at presse Qatar til at implementere deres arbejdsformer.

Opråb til FIFA

Sammen med 33.100 danskere og flere end 280.000 mennesker på verdensplan har Amnesty lavet et opråb til FIFA. Her kræver vi, at FIFA’s præsident, Gianni Infantino, sikrer, at menneskerettighederne overholdes ved alle VM-lokationer, og at FIFA lægger pres på Qatar, så de overholder migrantarbejdernes rettigheder nu og i fremtiden.

Læs mere om aktionen her >

Samarbejdet med DBU
Amnesty International Danmark har indgået samarbejdsaftaler med Dansk Boldspil-Union (DBU) for at kunne oplyse og orientere dem og deres sportsudøvere om menneskerettighedssituationen i de lande, som de rejser til for at deltage i større, internationale sportsbegivenheder.

Formålet er at klæde dem på, så de ved, hvilken kontekst de indgår i, og hvordan de undgår at bidrage til menneskerettighedskrænkelser og blive brugt til sportswashing. Det, mener vi, giver forbundene og sportsudøverne de bedste redskaber og muligheder for at kunne forholde sig kritiske og oplyste.

Se samarbejdsaftalen her

Aktion: Flaget på halv

Amnesty satte sammen med danske fodboldfans og DBU fokus på migrantarbejderne i Qatar forud for og under VM-kvalifikationskampen mod Østrig i Parken d. 10. oktober 2021. Her satte vi et hjørneflag på halv forskellige steder i København, samlede underskrifter ind til vores aktion mod FIFA og snakkede med fans ved en lille Amnesty-bod i DBU’s fanzone i Parken. Samtidig havde danske fodboldfans et Amnesty banner med i parken, hvor de krævede at migrantarbejderes rettigheder respekteres.

Hvad kan du som fan gøre?  

Det er ikke Amnestys mandat at bestemme, hvordan man som fan skal forholde sig til afholdelsen af VM i Qatar. Vores rolle, som menneskerettighedsvagthund, er at dokumentere menneskerettighedssituationen i Qatar og identificere risikoen forbundet med afholdelsen af VM i Qatar 2022.

Det vigtigste, man som fan kan gøre, er at gøre sig bevidst om situationen i Qatar og de forhold turneringen bliver afholdt under – så tak fordi du læser med her.

Hvis man gerne vil sætte et yderligere fokus på menneskerettighederne i Qatar, er det op til den enkelte, hvordan man synes, man bedst muligt kan vise sin støtte for migrantarbejderne i Qatar. 


Udnyttelsen af migranters arbejdskraft skal stoppe nu

Før VM sparkes i gang i november 2022, skal alle migrantarbejdere i Qatar være beskyttet mod overgreb og udnyttelse. Derfor kræver Amnesty handling fra Qatar og FIFA.

Qatar

Myndighederne i Qatar skal sikre, at den nye reformproces og afskaffelse af kafala-systemet føres ud i livet, så alle migrantarbejdere kan nyde godt at de nye regler og lovgivninger.

FIFA

Som en nonprofitorganisation, der beskriver sig selv som et internationalt styrende organ, er FIFA bundet af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Disse retningslinjer kræver, at virksomheder skal respektere arbejderes rettigheder samt forhindre, afbøde og kompensere for menneskerettighedskrænkelser forbundet med deres virke.FIFA har derfor et klart ansvar for at handle, når ansatte på VM-relaterede projekter er i risiko for at blive udnyttet og bruge deres indflydelse til at opfordre Qatar til at beskytte alle migrantarbejdere.

FIFA står desværre på sidelinjen ved at være alt for passiv og har kun i lille grad brugt sin indflydelse til at presse Qatar til i højere grad at overholde menneskerettighederne.

Om Qatar
Qatar er et monarki i Mellemøsten. Landet grænser op til Saudi-Arabien i vest og har maritime grænser mod Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Iran. Befolkning på cirka 2,6 millioner indbyggere er kulturelt sammensat med et klart flertal af gæstearbejdere, der udgør cirka 90 procent af befolkningen. Det officielle sprog er arabisk.

Siden sin selvstændighed i 1971 har Qatar været et autoritært styre. I de senere år har Qatar gennemgået en vis politisk liberalisering. I 2005 vedtog Qatar en ny grundlov, der adskilte den lovgivende og udøvende magt samt etablerede en folkevalgt nationalforsamling, Majlis al-Shura, hvoraf 30 ud af dets 45 medlemmer er folkevalgte. Emiren, Qatars statsoverhoved, har forsat den udøvende magt og påvirker i høj grad også den lovgivende magt. Politiske partier er desuden forbudt. I praksis styres Qatar derfor stadig som et enevældigt monarki.

Kilde: Globalis

Derfor kræver Amnesty, at FIFA kommer ind i kampen ved at:

  • Udføre rettidig omhu på menneskerettighedsområdet ved at gennemføre en ordentlig undersøgelse af, om der foregår udnyttelse af arbejdskraft ved VM-relaterede lokationer, handle hurtigt for at stoppe det og afhjælpe enhver skade, det må have forårsaget.
  • Gribe til handling for at sikre, at menneskerettighedskrænkelser ved VM-lokationer eller andre steder knyttet til turneringen stoppes, herunder i FIFA’s forsyningskæde, services eller hos forretningspartnere.
  • Bruge sin indflydelse, offentligt og privat, til at kræve, at Qatar fuldt ud implementerer og håndhæver sine arbejdsmarkedsreformer. Herunder, at Qatar indfører flere foranstaltninger for at beskytte alle arbejdere -inklusiv dem, der er ansat i serviceindustrien, som er vigtige for at gennemføre turneringen.
  • Offentligt forpligte sig til at inkludere menneskeretslige kriterier og rettidig omhu i alle fremtidige beslutninger om værtskaber for FIFA-turneringer.

Lær mere om situationen i Qatar

Podcast

Udnyttelsen består blandt andet i, at flere migrantarbejdere har oplevet ikke at få deres løn udbetalt i op til et halvt år, at de arbejder alt for mange timer i døgnet samt bor under kummerlige forhold med høje temperaturer og ingen privatliv.

Felthistorie

I 2015 rejste Amnesty-efterforsker Mustafa Qadri til Qatar for at undersøge migrantarbejdernes arbejdsforhold. Her mødte han Ramesh, en nepalesisk arbejder, der var blevet frataget sit pas og tvunget til at arbejde under kummerlige forhold.

Hvor mange migrantarbejdere er døde i Qatar under forberedelserne til VM i 2022?

Det er ikke muligt at finde frem til, hvor mange migrantarbejdere, der helt præcist er døde i forberedelserne af VM i Qatar. Datakvaliteten fra myndighederne i Qatar er ikke tilstrækkelig, og vi har derfor opfordret myndighederne til at undersøge dette nærmere.

Officielle Qatar-statistikker viser, at over 15.021 ikke-qatarer – i alle aldre og professioner – er døde mellem 2010 og 2019, men data omkring dødsårsager er mangelfulde, fordi dødsfaldene ikke er efterforsket grundigt nok.

I vores seneste rapport, har vi undersøgt 18 migrantarbejderes dødsattester som er udstedt af myndighederne i Qatar fra 2017 til 2021. I de 15 af dem var dødsårsagen ”naturlige årsager” eller lignende. De samme ord går igen i mere end halvdelen af de 35 ikke arbejdsrelaterede dødsfald på VM-byggerierne. Ifølge medicinske eksperter, kan ”naturlige årsager” ikke anvendes i dødsattester, da det ikke er fyldestgørende nok. Myndighederne i Qatar forsømmer derfor deres forpligtelser til at efterforske dødsfald, hvilket betyder, at de slipper udenom at skulle holdes til ansvar for dødsfald og derfor ikke kan stilles til ansvar overfor de efterladte familiemedlemmer til migrantarbejderne. 

Det er vores klare overbevisning at de 18 dødsattester tegner et trist billede af et større problem i Qatar, som indbefatter flere tusinder af migrantarbejdere, der er døde under deres ophold i Qatar.

Hvorfor mener Amnesty, at der netop nu er en mulighed for at ændre migrantarbejdernes forhold?

VM i Qatar er et kæmpe prestigeprojekt for myndighederne i Qatar. De har brugt milliarder af kroner og tid på at ville afholde et flot event – og har således meget på spil – og netop derfor mener Amnesty, at der er en unik mulighed for at lægge pres på myndighederne til at forbedre migrantarbejdernes arbejdsforhold, fordi verdens øjne er rettet mod dem i forbindelse med VM.

Til dato har vi set Qatar introducere vigtige reformer for at forbedre arbejdstageres rettigheder. Qatar blev dermed det første land i regionen, der tillod migranter at skifte job uden deres arbejdsgivers tilladelse, afskaffede udrejsetilladelsen, indførte en mindsteløn og oprettede nye arbejdsretlige domstole for at fremskynde migrantarbejders adgang til en domstol samt en fond for at hjælpe dem med at modtage kompensation for manglende lønudbetaling. Det er store forandringer, som forbedrer menneskerettighederne for migrantarbejdere.

Reformerne er dog ikke blevet fuldt gennemført, og derfor fortsætter Amnesty presset for, at det sker. Bare fordi der er modstand fra indflydelsesrige kræfter i Qatar, betyder det ikke, at vi giver op.

Anbefaler Amnesty boykot af VM i Qatar 2022?

Det er ikke vores opgave i Amnesty at anbefale boykot eller ej til andre aktører. Vores opgave er at videregive vores research og dokumentation om menneskerettighedssituationen i Qatar til de aktører, der er interesseret. Derfra er det op til den enkelte aktør selv at træffe en beslutning om boykot eller ej. Vores overordnede fokus i Qatar er at opnå varig forandring for migrantarbejdere, så deres rettigheder sikres, og de derved kan få et værdigt og sikkert arbejdsliv.

Vi har forståelse for, hvis fans, spillere, forbund og andre overvejer at boykotte VM. Det er et svært dilemma, og der er ingen nemme løsninger. Men uanset om man vælger at deltage i VM i Qatar eller ej, er det vigtigt at tage stilling til, hvordan denne handling i sidste ende vil lede til forbedringer for migrantarbejdernes rettigheder. Vores vurdering er, at VM giver os en mulighed for at lægge et pres på myndighederne i Qatar, da hele verdens øjne hviler på dem netop nu og i de kommende mange måneder, og fordi slutrunden er en meget vigtig satsning for dem.

Som et resultat af, at vi holder øje med Qatar, har vi set, at Qatar begynder at tage nogle vigtige skridt for bedre at beskytte migrantarbejdere op til turneringen. Der er tydeligvis stadig alvorlige mangler, og der er meget mere der skal gøres, hvilket er grunden til, at vi vil fortsætte vores mission med at dokumentere og afsløre menneskerettighedskrænkelser i Qatar. Vi vil desuden holde kontakten med relevante interessenter for at opnå den forandring, vi ønsker i landet.

Siger Amnesty, at fodboldhold eller organisationer ikke skal boykotte VM?

Fodboldhold, organisationer, spillere og fans må selv bestemme, om de vil deltage. Amnesty har ikke valgt at opfordre til boykot, men vi ønsker ikke at kritisere eller gå imod andre organisationer, der har valgt at tale for boykot af turneringen.

Vores rolle som menneskerettighedsvagthund har været at dokumentere menneskerettighedssituationen for migrantarbejdere i Qatar og identificere risikoen forbundet med afholdelsen af VM i Qatar 2022. Vi vil fortsætte med at dele vores resultater og anbefalinger, så alle, der er interesserede i menneskerettighedssituationen i Qatar, fuldt ud forstår, hvad der foregår i landet.

Vi mener, at fodboldforbund som DBU skal bruges deres indflydelse i FIFA til at skubbe mere på, så FIFA sikrer, at alt arbejdet op til VM, under VM og efter VM overholder menneskerettighederne – hvilket både gælder i bygge- og servicebranchen. Derfor håber vi, at vores research og dokumentation kan klæde fodboldhold og fodboldorganisationer på, så de kan bruge deres position og indflydelse til at kaste lys over situationen for migrantarbejdere og bruge deres stemme til at kræve, at FIFA lægger pres på myndighederne i Qatar, så arbejdsmarkedsreformerne implementeres og håndhæves. Vi tror på, at det er den mest effektive måde at presse på for forandring.

FIFA skal lytte til de stigende bekymringer i fodboldfælleskabet og levere en garanti for, at VM 2022 vil blive en turnering, der skabte positiv forandring for Qatars migrantarbejdere, der har været og er uundværlige for, at slutrunden overhovedet kan blive til noget

Tror Amnesty, at Qatar kan leve op til sine forpligtelser de sidste måneder før VM?

Det er stadig muligt, men det vil kræve, at alle interessenter spiller en aktiv rolle i at sikre, at vi når vores mål. Vi har alle en vigtig rolle at spille, hvis vi vil have, at VM i Qatar skal efterlade et positivt og varigt aftryk for menneskerettighederne.

Qatar har introduceret vigtige reformer for at forbedre arbejderes rettigheder. De blev det første land i regionen, der tillod migrantarbejdere at skifte job uden tilladelse fra deres arbejdsgivere, afskaffede udrejsetilladelsen, introducerede minimumsløn og oprettede nye arbejdsretlige domstole samt en fond til at hjælpe ansatte med at modtage kompensation for manglende lønudbetaling.

Men reformerne er ikke tilstrækkelige og dårligt implementerede, hvilket gør, at udnyttelsen fortsætter. For nylig fremsatte det rådgivende organ, Shura-rådet, en række anbefalinger, som, hvis de bliver vedtaget, vil tilbagerulle mange af de sejre, vi har opnået. Vi er fortsat bekymrede over situationen for migrantarbejdere i landet. Vi har ingen tid at spilde, og vi skal opretholde presset.

Vil Amnesty opfordre til boykot, hvis I bliver ved med at dokumentere udnyttelse af migrantarbejdere?

Vi har fokuseret på situationen for migrantarbejdere over lang tid i forbindelse med VM, fordi vi tror, at turneringen kan skabe momentum for langvarig forandring. Vi vil levere forandring – ikke kun for migrantarbejdere, der bygger VM-stadioner, men også for de tusindvis af ansatte i serviceindustrien og de hundredtusindvis, der vil have Qatar som deres hjem de næste mange år efter VM.

Vi ved, at forandring og resultater for menneskerettighederne tager lang tid og kræver hårdt arbejde og pres. VM har gjort processen hurtigere og hjulpet med at skabe opmærksomhed på situationen for migrantarbejdere. Men vi har også brug for at være realistiske omkring, at vores arbejde nok ikke vil ende, når trofæet løftes i december 2022.

Når verdensmesterskabet er forbi, vil Amnestys rolle være at sikre, at Qatar fortsætter arbejdet for bedre arbejdsmarkedsreformer. Fremskridtene må ikke trækkes tilbage, når den internationale opmærksomhed forsvinder. Vi vil derfor fortsætte med at afsløre menneskerettighedskrænkelser og benytte enhver mulighed, vi får, til at kaste lys over menneskerettighedssituationen i landet. Vi vil altså fortsætte med at have en konstruktiv tilgang til at opnå bæredygtige forbedringer af menneskerettighederne i Qatar.

VM fik også Amnesty til at kaste et kritisk blik på FIFA’s menneskerettighedsforpligtelser og stille spørgsmålstegn ved, hvad organisationen gør for, at fodbold bliver en drivkraft til at fremme menneskerettighederne. Det er på tide, at FIFA indser, at selvom etableringen af menneskerettighedspolitikker er velkomne, så er det vigtigste, at de bliver implementeret. For eksempel når organisationen overvejer, hvem der skal være vært for fremtidige sportsbegivenheder. FIFA skal være omhyggelig med at identificere, forhindre og redegøre for eventuelle menneskerettighedsrisici i forbindelse med sine turneringer.

Har Amnesty afsløret menneskerettighedsbrud som kan knyttes direkte til VM?

Ja. I 2020 publicerede Amnesty International en rapport, der blandt andet omhandlede konstruktionen af ”Al-Bayt Stadium” som Qatar Meta Coats (QMC) var ansvarlig for. På dette stadion, der kostede €770 millioner, gik ca. 100 migrantarbejdere i op til 7 måneder uden løn.

Situationen var kendt for Qatars beskæftigelsesministerium og VM-arrangøren i op til et års tid, men lønningerne blev først udbetalt, da Amnesty International tog sagen op med dem. 

Migrantarbejdere, som Amnesty International interviewede, oplevede også vanskeligheder med at forny deres opholdstilladelser, nogle hævdede, at de havde problemer med at søge nyt job, fordi de ikke fik en tilladelse fra deres arbejdsgiver, og mange havde også betalt høje og ulovlige rekrutteringsomkostninger for at få et job på QMC. Rekrutteringen kostede mellem 900-2000 dollars, og betød, at flere af migrantarbejderne måtte optage højtforrentede lån for at få jobbet.

Er man ikke med til at legitimere brud på menneskerettighederne, hvis man som nation møder til sportsarrangementer i lande, der står bag disse brud?

Det er vigtigt at overveje, hvordan man eventuelt deltager i en sådan sportsbegivenhed. Amnesty International tager gerne en dialog med atleter for at forklare den kontekst, de skal deltage i.

En stor risiko ved at afholde sådanne sportsarrangementer i lande, der begår alvorlige menneskerettighedskrænkelser, er at atleterne bliver en del af staternes propaganda (sportswashing). Det betyder ikke, at Amnesty International fraråder aktører at deltage, men vi mener, at det er vigtigt at være bevidst om sin egen rolle.

Hvad betyder sportswashing?

Sportswashing er, når stater arrangerer eller sponsorerer store sport- og idrætsarrangementer, sportsklubber eller sportsorganisationer for at få positiv omtale og derved fjerne fokus fra landets overgreb mod menneskerettighederne.

Læs mere her >

Er det FIFA eller Qatar som har ansvaret for menneskerettighedsbrud i Qatar?

Det er staten Qatar, der har hovedansvaret for at fremme, beskytte og respektere menneskerettighederne i landet. Qatar er forpligtet til at opretholde internationale menneskerettigheder, idet de blandt andet har ratificeret FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

FIFA, den globale fodboldorganisation med base i Schweiz, skal promovere fodbold globalt, arrangere turneringer og opretholde spillets love og regler. De skal også fremme etik og fair play, samtidig med at de skal forhindre korruption, doping og manipulation. Medlemmerne af FIFA er de nationale fodboldforbund. FIFA “ejer” verdensmesterskabet og er den vigtigste beslutningstager for turneringen.

FIFAs menneskerettighedsansvar udspringer blandt andet af FN’s vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder. Det betyder blandt andet, at FIFA har ansvaret for at:

  • Undgå at forårsage eller bidrage til negative menneskerettighedskonsekvenser gennem deres aktiviteter og gennemføre tiltag, hvis det skulle forekomme 
  • Søge at forhindre negative menneskerettighedskonsekvenser, hvor disse kan være direkte knyttet til deres forretning, gennem hele deres forretningskæde.

FIFA burde derfor have foretaget såkaldte due diligence-vurderinger for at vurdere de menneskerettighedsmæssige konsekvenser af at gennemføre VM i Qatar og have søgt at forhindre menneskerettighedskrænkelser. Hvis dette ikke var muligt, skulle en anden stat have vundet mesterskabet.

Selvom Qatar har det primære ansvar, fritager dette ikke FIFA for ovenstående ansvar. FIFA har en enorm indflydelse, som ejer af VM, og bør derfor bruge den indflydelse til at lægge pres på Qatar for at værne om menneskerettighederne for migrantarbejderne i landet

Hvad bør fodboldforbund gøre, hvis de har bestemt sig for at deltage i VM?

Ligesom FIFA har nationale fodboldforbund, hvis landshold deltager i VM, følgende ansvar:

  • Undgå at forårsage eller bidrage til negative menneskerettighedskonsekvenser gennem deres aktiviteter og gennemføre tiltag, hvis det skulle forekomme 
  • Søge at forhindre negative menneskerettighedskonsekvenser, hvor disse kan være direkte knyttet til deres forretning, gennem hele deres forretningskæde.

Det kræver blandt andet, at de gennemfører såkaldte “due diligence-vurderinger” (human rights due diligence), inden de sender et hold til VM, så de undgår at forårsage eller bidrage til menneskerettighedskrænkelser. Dette kan f.eks. ske ved at undersøge forholdene på de hoteller, som landsholdet skal bo på, sikkerhedsvagter, de gør brug af i Qatar, transportmidler eller andet, hvor arbejdskraft fra migrantarbejdere, der oplever krænkelser af menneskerettighederne, bliver brugt.

Hvad kommer der til at ske i Qatar efter VM 2022?

Også efter VM vil Amnesty fortsætte med at dokumentere og kaste lys over menneskerettighedskrænkelser i Qatar og sikre, at reformerne implementeres i praksis og ikke bare forbliver ord på papiret, når det internationale søgelys forsvinder.