Voldtægt i Danmark er voldsomt underrapporteret. Ifølge justitsministeriet udsættes omkring 11.400 kvinder årligt for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Men kun få voldtægtsofre anmelder, og de allerfærreste sager ender med en dom.

Der er mange barrierer for voldtægtsofres retfærdighed. I Amnesty mener vi, at en hovedårsag til seksuel ulighed, overgreb og voldtægt kan findes i skadelige kønsstereotyper, som står i vejen for, at alle mennesker kan nyde godt af retten til frihed og lighed.

Myter og fordomme om voldtægt er udbredt i samfundet. For eksempel forestillingen om, at en voldtægtsmand er en fremmed, der springer frem fra en busk og forgriber sig på et andet menneske. Men faktum er, at langt størstedelen af dem, der bliver udsat for en voldtægt, kender gerningspersonen på forhånd. Det kan være en ven, en tidligere kæreste eller en, de har mødt i byen.

Også i retssystemet spiller myter og fordomme en rolle. Voldtægtsofre fortæller, at de bliver mødt med fordomme, victim-blaming og upassende spørgsmål om deres opførsel eller påklædning hos politi og anklagemyndighed.

Indtil 1. januar 2021 stod også den danske voldtægtslov i vejen for voldtægtsofres retfærdighed. Den daværende lov havde tilstedeværelsen af vold eller trusler om vold som omdrejningspunkt, hvilket i praksis betød, at kunne et voldtægtsoffer ikke fremvise blå mærker, kom dennes sag meget sjældent for retten.

Med den nuværende samtykkelov er fokus dog ændret til om begge parter havde grund til at tro, at sex skete frivilligt.

Det er et stort fremskridt for voldtægtsofres rettigheder. Men der venter stadig et stort arbejde forude for at bekæmpe voldtægt og sikre at voldtægtsofre mødes bedst muligt hos politi og retsvæsen.

Få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål omkring samtykke.

Vejen til en samtykkelov

Sammen med voldtægtsofre og kvindeorganisationer har vi siden 2008 arbejdet og forbedret forholdene for voldtægtsofre. Men det har været en lang og hård kamp.

Hvad gør Amnesty i Danmark?

Danmark er via internationale konventioner forpligtet til at modarbejde forskelsbehandling mellem kønnene og skadelige kønsstereotyper. 

Siden 2008 har vi i Amnesty Danmark kæmpet for at forbedre forholdene for voldtægtsofre. Det har vi gjort gennem research, kampagner, lobbyisme og samarbejde med kvindeorganisationer og voldtægtsofre. Vi har undersøgt de problemer, som opstår i mødet mellem voldtægtsofre og retssystemet ved at interview voldtægtsofre, politi, anklagere og dommere. Og gennemgået 94 domsafsigelser og 353 henlagte voldtægtssager, det vil siger sager, der er blevet lukket af anklagemyndigheden, inden de kom for en dommer. Vi har holdt møder med politikere på begge fløje og fremlagt dem vores anbefalinger til bedre beskyttelse af voldtægtsofre. Amnesty Danmark sidder også med i det af justitsministeriet nedsatte ekspertpanel, der skal komme med bud på, hvordan indsatsen mod voldtægt kan styrkes.

I januar 2020 bar det mangeårige arbejde frugt, og Danmark vedtog en voldtægtslov, der bygger på samtykke. En kæmpe sejr for retssikkerheden og ligestillingen i Danmark. Men arbejdet er langt fra færdigt. I dag kæmper vi i Amnesty videre for retfærdighed for ofre for voldtægt. Og for et mere samtykkebaseret samfund. Det betyder et samfund uden kønsstereotyper og fordomme om voldtægt. For at rykke holdninger i samfundet, er der behov for at starte hos de unge og sikre en holdningsændring, der på den lange bane modvirker voldtægt og voldtægtskultur i Danmark. 

Derfor har vi i Amnesty igangsat en kampagne, der skal sikre bedre seksualundervisning i skolerne. En undervisning, der gør op med kønsstereotyper og omfatter samtykke og seksuel selvbestemmelse.  Undervisningen skal være obligatorisk og timefastsat på alle undervisningstrin til og med ungdomsuddannelser. Udover seksualundervisning har vi også igangsat et psykisk førstehjælpskursus ved voldtægt målrettet unge, så de er rustet til at hjælpe hvis de erfarer, at en af deres venner eller bekendte er blevet udsat for voldtægt. For at gøre op med fordomme og victimblaming af voldtægtsofre i retssystemet vil vi i Amnesty sikre bedre undervisning af advokater, anklagemyndigheden og dommere. En øget tillid til politi og anklagemyndighed vil med stor sandsynlighed medføre at flere ofre vælger at anmelde deres voldtægt.

Voldtægt i Danmark

Straffrihed, en forældet lovgivning og kønsstereotyper og myter i retssystemet hat stået i vejen for retfærdighed for voldtægtsofre i Danmark.

Læs rapporten fra Amnesty udgivet i 2019.

Bolette

“Der er intet i verden, der

berettiger det, jeg har været

udsat for.”

Læs historien

Kirstine

“Jeg blev aldrig spurgt,

om jeg havde givet mit samtykke.

Selvfølgelig havde jeg ikke det.”

Læs historien

Liva

“Loven har haft stor betydning

for, at jeg ikke forstod, at det

jeg var udsat for, var voldtægt.”

Læs historien

Emilie

“Jeg begyndte pludselig at tvivle

på mig selv og føle mig

utroværdig.”

Læs historien

Sprøgsmål og svar

Er Danmark ikke et af de lande i verden, der har mest ligestilling mellem kønnene?

På mange parametre er Danmark nået langt, når det kommer til ligestilling. Men Danmark har desværre en høj rate af voldtægter og et meget lavt antal voldtægter, der rent faktisk ender ved en domstol. Vi bliver derfor nødt til at gøre noget ved de barrierer, der står i vejen for at voldtægtsofre går til politiet og forhindre at så mange sager henlægges inden de kommer for en dommer. Voldtægt er et ligestillingsmæssigt problem, fordi de fleste som bliver voldtaget, er kvinder.

Hvad har voldtægt med ligestilling at gøre?

Voldtægt er en kønnet forbrydelse og menneskerettighedskrænkelse; ofrene er hovedsageligt kvinder (84 procent), overgrebspersonen er ofte en mand. Ifølge internationale konventioner er lande forpligtet til at gøre, hvad de kan, for at sikre at piger og kvinder kan bevæge sig frit uden at frygte for overgreb, og at de overgreb, der finder sted, bliver retsforfulgt. Voldtægt sker på grund af strukturelle uligheder i vores samfund mellem kønnene.

Kan Amnesty bevise, at samtykkeloven har ført til flere domme i fx Sverige og Storbritannien?

Nej, det kan Amnesty ikke. Det er svært at dokumentere en direkte effekt generelt, men i Storbritannien kan vi se, at der er sket en stigning fra 12.000 – 42.000 anmeldelser efter, at de fik en mere specifik og detaljeret samtykkelovgivning. Men en samtykkelov er heller ikke hele løsningen, når det handler om at forebygge og retsforfølge for voldtægt; loven er en vigtig begyndelse.

Udover en ændring af loven bør politi og anklagemyndighed modtage grundig undervisning i håndtering voldtægtsmyter og kønsstereotyper, og samtykke skal tænkes ind i skoleelevers seksualundervisning. En lov, der bygger på samtykke, vil sende et vigtigt signal til alle om at vi alle har et ansvar for at sikre os, at sex er frivilligt.

Er samtykke et nyt og uprøvet koncept?

Nej. At skrive samtykke ind i loven er hverken nyt eller banebrydende. Ni lande i Europa har allerede en sådan definition i deres lovgivning. Storbritannien har eksempelvis haft en samtykkelov i mere end 40 år. Ifølge international menneskerettighedslovgivning bør voldtægt netop defineres som manglende samtykke for at understrege ethvert menneskes ret til sin egen krop og seksualitet. Danmark i 2014 Istanbulkonventionen (Europarådets konvention til forebyggelse af vold mod kvinder) så derfor har vi forpligtet os til at få en samtykkelovgivning.

Samtykke ændrer jo ikke noget i praksis – det vil stadig være ord mod ord i en retssal!

Der er mange objektive beviser man kan bruge i en voldtægtssag som kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. En samtykkelov vil ikke nødvendigvis føre til en kæmpe stigning i domme, men vi tror på, at det vil føre til flere anmeldelser og på sigt forebygge voldtægter. Fokus vil ikke længere kun være på, hvad offeret gjorde for at gøre det klart for den anklagede, at hun ikke var interesseret, men også på, hvad der fik den anklagede til at mene, at der var samtykke, og hvilke skridt vedkommende tog for at sikre sig et samtykke. En samtykkebaseret voldtægtslovgivning vil desuden være med til at rykke holdninger både i samfundet og indenfor retssystemet, som på sigt vil forebygge voldtægt.

Vil en samtykkelov føre til flere falske anklager?

Falske anklager om voldtægt er sjældne og der er intet, der tyder på, at lande med samtykkelovgivning har flere falske anklager. Det er ikke falske anklager, der er et problem, men at så få voldtægter overhovedet bliver anmeldt til politiet. Det kræver meget stor mod at stille sig frem og sige, at man er blevet voldtaget. Tallene for hvor mange kvinder, der årligt bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, svinger fra ca. 5400 (ifølge Justitsministeriet) til ca. 24.000 (ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2018). I 2018 blev kun 1079 voldtægter anmeldt til politiet – 86 af disse endte med en fældende dom.

Hvordan vil Amnesty sikre sig, at der med ny lov ikke bliver begået justitsmord?

At skrive samtykke ind i loven vil ikke ændre på hvem der skal løfte bevisbyrden i retten. Det er stadig anklagemyndigheden alene, der skal bevise at den anklagede er skyldig. Det som vil ændre sig er bevisteamet, så fokus vil nu ikke kun være på, hvad offeret gjorde for at gøre det klart for den anklagede, at hun ikke var interesseret, men også på, hvad der fik den anklagede til at mene, at der var samtykke. Vi tror også, at en ny lov, der ikke har fokus på om kvinden sagde fra og kæmpede imod, vil få flere kvinder, der er blevet udsat for en voldtægt, til at anmelde til politiet. Det gør meget få i dag.

Er Danmark ikke et af de lande i verden, der har mest ligestilling mellem kønnene?

På mange parametre er Danmark nået langt, når det kommer til ligestilling. Men Danmark har desværre en høj rate af voldtægter og et meget lavt antal voldtægter, der rent faktisk ender ved en domstol. Vi bliver derfor nødt til at gøre noget ved de barrierer, der står i vejen for at voldtægtsofre går til politiet og forhindre at så mange sager henlægges inden de kommer for en dommer. Voldtægt er et ligestillingsmæssigt problem, fordi de fleste som bliver voldtaget er kvinder.

Hvad har voldtægt med ligestilling at gøre?

Voldtægt er en kønnet forbrydelse og menneskerettighedskrænkelse; ofrene er hovedsageligt kvinder (84 procent), overgrebspersonen er ofte en mand. Ifølge internationale konventioner er lande forpligtet til at gøre, hvad de kan, for at sikre at piger og kvinder kan bevæge sig frit uden at frygte for overgreb, og at de overgreb, der finder sted, bliver retsforfulgt. Voldtægt sker på grund af strukturelle uligheder i vores samfund mellem kønnene.

Hvad mener Amnesty med, at Danmark har en voldtægtskultur?

De fleste lande i Europa har en voldtægtskultur, blandt andet fordi den høje grad af straffrihed for voldtægt er et gennemgående problem. Det gør jeg også gældende i Danmark hvor der i 2018 ifølge justitsministeriet var 5400 voldtægter og forsøg på voldtægt, men kun 86 afgjorte domme. I Danmark har vi et alvorligt voldtægtsproblem, hvor voldtægtsofre svigtes i samtlige dele af retssystemet – fra personen anmelder til hun evt. når foran en dommer. Desuden er der et meget stort antal voldtægt som aldrig anmeldes.

Vores voldtægtslovgivning er forældet, fordi den i praksis betyder, at der kommer et stort fokus på at bevise fysisk vold. Amnesty kan også dokumentere kønsstereotyper og voldtægtsmyter i systemet. Tilsammen udgør alle disse barrierer en stopklods for, at voldtægtsofre kan opnå retfærdighed, og bliver derved til en kultur der ikke straffer og forebygger voldtægt.

Hvordan kan vi tale om, at der er begået en voldtægt, hvis den anklagede er blevet frikendt?

Amnesty konkluderer ikke om juridiske domme er forkerte eller om der i juridisk forstand er begået en voldtægt. Amnesty giver en platform til voldtægtsoverlevere, hvor de kan fortælle om deres oplevelser. Som udgangspunkt tror Amnesty på, hvad voldtægtsofrene fortæller.

Er en samtykke-lovgivning omvendt bevisbyrde?

Nej. Samtykke-lovgivning ændrer ikke ved, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det er stadig anklagemyndigheden alene der skal løfte bevisbyrden for at der er foregået en voldtægt.

Skal vi så til at udfylde en kontrakt, hver gang vi har sex?

Nej. Samtykke er enkelt nok; for at have sex skal du være sikker på, at den person, du gerne vil have sex med, også gerne vil have sex med dig, altså at sex er helt frivilligt for begge. Signalerne kan både være verbale og nonverbale – dvs. kropssprog eller tale. Hvis du er i tvivl, så spørg. For langt de fleste er samtykke en selvfølgelighed. Samtykke handler sådan set bare om, at begge parter har et ansvar for at sikre sig at sex skal være frivilligt.

Hvorfor handler vores nye rapport om adgang til retfærdighed efter en voldtægt kun om kvinder og piger?

Alle mennesker og køn bliver udsat for voldtægt og seksuel vold. Vi har valgt at fokusere på kvinder og piger i denne rapport, da det er den absolut største andel af dem, der bliver voldtaget, nemlig 84 procent. Man kan ikke komme udenom, at voldtægt er en kønnet forbrydelse, da ofrene hovedsageligt er kvinder. Det betyder ikke, at voldtægt af mænd ikke også er en alvorlig menneskerettighedskrænkelse for det er det. Vi har i rapporten 29 anbefalinger til forskellige myndigheder. En af vores anbefalinger er en samtykkelovgivning, som vil sikre en bedre beskyttelse af alle voldtægtsofre uanset køn, samt forebygge voldtægter i fremtiden.